Grundlov - bind 1 - Side: 57
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

57
45 46

§ 62. Opløses kun eet af Thingene, gjælde de nye Valg kun for den Tid, som det opløste Thing efter de almindelige Regler vilde have havt tilbage. § 63. Er Landsthinget efter foregående Opløsning — enten alene eller i Forening med Folkethinget — fuldstændigen fornyet, afgjøres det ved Lodtrækning mellem de for hver Valgkreds (Amt eller Kjøbenhavn) Valgte, hvilken Halvdeel der skal afgåe på den Tid, da det næste Valg til Folkethinget finder Sted, og hvilken Halvdeel der skal beholde sit Sæde i fire År efter denne Tid. Forsåvidt Tallet på de for enkelte Amter Valgte er ulige, anordner selve Thinget det Fornødne. § 64. Bliver Valget af en enkelt Rigsdagsmand nødvendigt, enten fordi et Valg erklæres for ugyldigt, eller fordi den gyldigen Valgte senere mister sin Valgbarhed, eller fordi han frasiger sig sit Sæde, eller afgåer ved Døden, gjælder det nye Valg for så land Tid, som den, i hvis Sted den Nyvalgte indtræder, vilde have havt tilbage. § 65. Ingen kan frasige sig sit Sæde for et enkelt Rigsdagsmøde eller en bestemet Tid. Hvorvidt et Forfald, der i længere eller kortere Tid forhindrer en Rigsdagsmand fra at indtage sit Sæde, skal have nyt Valg til Følge, afgjøres efter de oplyste Omstændigheder af det Thing, hvortil han hører. § 66. Skulle almindelige Valg foretages, enten fordi Valgtiden er udløben, eller fordi hele Rigsdagen eller eet af Thingene er opløst, vil derom udgåe et åbent Brev, hvori Kongen berammer Valgmødernes Afholdelse til en bestemt Dag over hele Riget. Skulle enkelte Valg skee i et Valgvistrikt eller Amt (Kjøbenhavn), udgåer Anordningen af samme fra vedkommende Minister. § 67. Enhver, som vælges til Rigsdagsmand, erholder et Valgbrev, som tjener ham til Beviis for denne hans Egenskab. Valgbrevene skulle underskrives — til Folkethinget af den samlede Valgbestyrelse — til Landsthinget af Amtmanden og dem, som i Forening med ham Opgjøre Stemmegivningen.

Tillæg.

§ 68. Den Folkethingets Medlemmer tilkommende daglige Godtgjørelse bestemmes til to Rigsbankdaler for hver Dag, Rigsdagen er samlet. Reiseomkostningerne erstattes Folkethingets Medlemmer efter indgiven, af Thingets Formand bifaldet og anviist Regning.

Formanden: Jeg antager, at Forsamlingen ikke vil tage dette Udkast under Behandling, førend Regulativet for Forretningsordenen er udarbeidet. Det vil jo nemlig være meget vigtigt, på hvad Måde dette Forfatningsudkast behandles af Forsamlingen, og det synes derfor at måtte være rigtigst, først at bestemme Forretningsordenen; jeg anseer det også for den almindelige Mening i Forsamlingen, først at tage Regulativet under Behandling, såmeget mere som det er påtrængende nødvendigt, i kort Tid at fåe dette affattet. Med Hensyn til Dagsordenen imorgen skulde jeg bemærke, at den Deputerede fra Århuus har indgivet et Forslag, som er opslået på Tavlen, at Forsamlingen skulde give Svar på Hs. Majestæts Tale ved Forsamlingens Åbning. Det vil altså komme til Forhandling imorgen, og Mødet vil da begyndes Kl. 12 ligesom idag. De ærede Rigsdagsmænd, som have talt idag, og som måtte ønske at gjennemsee deres Taler, skal jeg tillade mig at meddele, at der Kr. 6 eller ialtfald Kl. 7 vil være en Correctur af Rigsdagstidenden her tilstede under Tilsyn af en af Secretairerne, og ville de således kunne fåe Leilighed til at gjøre opmærksom på de Feil, der muligen kunde være indløbne.

Han erklærede derefter Mødet for hævet.

Tredie Møde. Den 25de October

Formanden: Fra Studenterforeningen har jeg modtaget en Skrivelse til Rigsforsamlingen, hvorefter Foreningens Locale er åbnet for samtlige Medlemmer af den danske Rigsforsamling. Dernæst har jeg modtaget en Skrivelse fra Justitsministeriet, som indeholder et Brev fra Deputeret eller Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District, Hans Hansen, hvori han erklærer sin Udmeldelse. Denne Skrivelse vil måskee passende kunne oplæses, og Secretairen vil således have den Godhed at læse den op.

Secretairen oplæste derefter følgende Skrivelse:

Underdanigst Promemoria!

Undertegnede, Indsidder og Bomuldsvæver Hans Hansen af Nørre-Mehrn i Præstø Amt, der er udvalgt til Rigsdagsmand for dette Amts 4de Valgdistrikt, har ikke kunnet forblive uvidende om eller uberørt af den Mening, der udenfor min egen Kreds har gjort sig gjældende imod bemeldte mit Valg. Jeg troer at kunne og burde bøie mig for denne Opinion, og dette falder mig såmeget lettere, som jeg ikke blot er overbeviist om, at jeg efter mit Lands Love har Ret til at fordre mig anerkjendt i den Hæderspost, hvortil et så overveiende Antal af mine Medborgere i min egen nærmeste Kreds ved deres Agtelse og Tillid have kåret mig, men som jeg tillige kan give mig selv det Vidnesbyrd, at jeg ikke fortjener og med Guds Hjælp aldrig skal fortjene den hårde Dom, hvormed man udenfor min egen Kreds ikke tager i Betænkning at stemple mig.

For således ike at give Anledning til Brydninger og Vanskeligheder, der kunne være skadelige for Folkefrihedens Sag og besværlige for denne Sags Forkæmpere, undlader jeg ikke herved underdanigst at anmelde for Deres Excellence, at jeg ikke kan give Møde på Rigsdagen og derfor må bede om nyt Valg foranftaltet for mit Distrikt.

Mehrn pr. Præstø den 16de October 1848.

Underdanigst Hans Hansen, Bomuldsvæder. Til Hans Excellence Justitsminister Bardenfleth i Kjøbenhavn.

Formanden: Jeg må dertil føie, at Justitsministeriets Skrivelse indeholder, at umiddelbart efter at det havde modtaget Skrivelsen, har det gjort de fornødne Foranstaltninger til at foranledige et nyt Valg. — Efter Dagsordenen har Rigsdagsmanden fra Århuus Ordet.

Otterstrøm: Således som jeg ved Anmeldelsen for den høitærede Formand har tilkjendegivet, er det min Formening, at den Tale, hvormed Hans Majestæt Kongen åbnede Rigsforsamlingen, har Krav på et Svar af Forsamlingen, og jeg skal derfor tillade mig at føreslåe, at der indgives en Adresse i den Anledning.

Det vilde vistnok være det Ønskeligste, om Forholdene vare således, at Forsamlingen kunde lade det være nok at bevidne Kongen sine Taknemmeligheds-Føleser, men det er desværre anderledes.

Vi ere forsamlede her i en skjæbnesvanger Tid, for at røgte det vigtigste Kald, som en Nation kan betroe sine Udvalgte.

Hele det danske Folks Blik er i dette Øjeblik fæstet på vor Gjerning; men det er ikke Forfatningsloven alene, som er Gjenstand for dets Ønsker og Forventninger, det er i ikke mindre Grad Løsningen af Striden om Danmarks Grændse, Opretholdelsen af Fædrelandets Ære og Værdighed, som er bleven såret så dybt ved Mangel af Opfyldelsen fra Modpartiets Side af den affluttede Våbenstilstands Betingelser; og derhos er Folket gjennemtrængt af Medfølelse for vore lidende Brødre i Slesvig, som hænge fast ved os med ubetvingelig Hengivenhed, uagtet de Krænkelser, som de af denne Årsag dagligen ere underkastede.