Grundlov - bind 1 - Side: 53
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

53
37 38

Gud på. den Måde, dem bedst tykkes, dog at Intet føretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. § 66. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkjendt kvirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevæsenet. § 67. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sætes på fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kjendelse, hvorved Nogen erklæres for fængslet, kan af denne strax fordres beskreven og særskilt indankes for høiere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. § 68. Ingen kan tilpligtes at afståe sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod tilsvarende Erstatning. § 69. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. § 70. Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig og Sine, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom påbyde. § 71. Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Oplærelse, er berettiget til, at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning i Almueskolen. § 72. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. § 73. Borgerne have Ret til uden foregående Tilladelse at indgåe Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves uden ved Dom. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. § 74. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Forsamlinger på offentligt Sted har Politiet Ret til at oversære. Forsamlinger under åben Himmel kunne forbydes, når der af samme kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. § 75. Ved Opløb tør den væbnede Magt, når den ikke angribes, kun anvendes, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. § 76. Enhver våbenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar. § 77. Borgerne ere berettigede til selv at bestyre deres reent communale Anliggender, dog under Statens Tilsyn. § 78. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. § 79. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; de nu bestående kunne med alle Berettigedes Samtykke overgåe til fri Eiendom.

VIII.

§ 80. Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov fremsættes på en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikketse af næste ordentlige Rigsdag, og bifaldes

den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregåe både til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag på en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.

Justitsministeren: Med nærværende Udkast følger tillige Udkast til en Valglov, der er udarbeidet i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som udtales i det nys oplæste Udkast til Grundloven; jeg troer det derfor ikke nødvendigt her at oplæse også dette Udkast til Valgloven.

Til Forsamlingens Medlemmer vare omdeelte Exemplarer såvel af Udkastet til Grundloven som af Udkastet til Valgloven. Det sidste lyder således:

Valgret.

§ 1. Valgret, såvel til Folkethinget som til Landsthinget, tilkommer enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, såsnart han har fyldt sit tredivte År. § 2. Indtil en ny Lov om Indfødsretten nærmere fastsættrer dennes Betingelser skulle de Udlændinge, som i 10 År have opholdt sig i de til den danske Stat henhørende Landsdele, og som ståe i personligt undersåtligt Forhold til Kongen af Danmark, nyde samme Ret som de, der overensstemmende med Fdgn, af 15de Januar 1776 have dansk Indfødsret. § 3. Ingen kan ansees som uberygtet, som ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, eller som vitterligen er hengiven til sådanne Laster, eller beviisligen har udviist et sådant Forhold, som må stemple ham som uværdig til enhver ærekjær Mands Agtelse. § 4. Ingen, som ståer i privat Tjenesteforhold, kan, sålænge han forbliver i denne Stilling, udøve sin Valgret, medmindre han har sin egen Huusstand. § 5. Ingen kan udøve Valgret, som uyder Understøttelse af det almindelige Fattigvæsen, eller som, efter det fyldte attende År, har modtaget nogen sådan Hjælp, medmindre den enten er tilbagebetalt, eller Fattigvæsenet udtrykkeligen har estergivet sit derpå byggede Krav. § 6. Så kan Valgret eiheller udøves af den, som er ude af Rådigheden over sit Bo. § 7. Endeligen kan kun den udøve sin Valgret, som i eet År har haft fast Bopæl i det Valgdistrikt eller i den Commune, hvori han opholderr sig på den Tid, Valget foregåer. Den, som har fast Bopæl på flere Steder, kan således selv bestemme, på hvilket af disse han vil gjøre sin Valgret gjældende. § 8. Ethvert Spørgsmål om Valgberettigelse afgjøres foreløbigen af Communalbestyrelsen på det Sted, hvorpå Vedkommende boer. Dog kan den, hvem samme har frakjendt Valgret, fordre Spørgsmålet afgjorte ved Lov og Dom.

Valgbarhed.

§ 9. Valgbar til Rigsdagsmand er enhver uberygtet (§ 3) Mand, som har Indfødsret (§ 2), medmindre han befinder sig i et af de Tilfældee, i hvilke efter §§ 4, 5 og 6 Valgret ikke kan udøves. § 10. Valgbarheden til Folkethinget indtræder med det fyldte fem og tyvende År. Den er uafhængig af Vedkommendes Opholdssted. § 11. Valgbarheden til Landsthinget indtræder med det fyldte fyrre