Grundlov - bind 1 - Side: 52
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

52
35 36

mes ved Lodtrækning mellem de for hvert Amt og for Kjøbenhavn Valgte. § 36. Medlemmerne af Folkethinget erholde et dagligt Vederlag; Medlemmerne of Landsthinget derimod ikke. § 37. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nøgen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi. § 38. Ingen Rigsdagsmand kan fængsles eller tiltales under Rigsdagens Samling, medmindre det Thing, hvortil han hører, dertil giver sit Samtykke. For sine Yttringer på Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. § 39. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

V.

§ 40. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslåe og for sit Vedkommende at vedtage Love. § 41. Ethvert af Tingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen. § 42. Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til såvel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen. § 43. Ingen Skat kan pålægges, intet Statslån optages og ingen Staten tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov. § 44. På hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende År, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.

Ingen Skat tør oppebæres, forinden dens Opkrævning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.

Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgifter, der dog aldrig kunne pålægges ene af Kongen, vil blive vestemt ved Communalloven. § 45. Landsthinget udvælger årligen een og Folkethinget to lønnede Revisorer.

Revisorerne gjennemgåe det årlige Statsregnskab og påsee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte.

Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Folkethinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning. § 46. Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. §47. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. § 48. Ethvert nyt Medlem afægger, såsnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed:

„For den almægtige Guds Åsyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.“ § 49. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal

Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt. § 50. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet, når de ville. Stemmeret udøve de kun, når de tillige ere Rigsdagsmænd. § 51. Ethvert Thing vælger for hver ordentlig eller overordentlig Samling sin Formand og den, der i hans Forfald skal føre Forsædet. § 52. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, når ikke idetmindste ⅓ af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. § 53. Til enhver Beslutning, såvelsom til Valget af Formændene, udfordres Fleertallet af de afgivne Stemmer. Hvorledes der skal forholdes ved andre Valg, bestemmes ved hvert Things Forretningsordning. § 54. Ethvert Lovforslag skal foretages 3 Gange, forinden Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning. § 55. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, Hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. § 56. Intet Andragende må overgives til noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer. § 57. Finder Thinget ikke Anledning til, om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. § 58. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpå Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. § 59. Ved sin Forretningsordning fastsætter ethvert af Thingene de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

VI.

§ 60. Rigsretten beståer af 16 Medlemmer, der vælges på 4 År, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte. § 61. Rigsretten påkjender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. For Rigsretten kan Kongen lade også Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, når Folkethinget dertil giver sit Samtykke. § 62. Dommere kunne ikke afsættes uden ved Dom, ikke heller forflyttes mod deres Ønske. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 70de År, afskediges, men uden Tab af Indtægter. § 63. Domstolene ere berettigede til at påkjende ethvert Spørgsmål om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der mener sig forurettet ved en Øvrighedsbefaling, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Befalingen.

VII.

§ 64. Ingen kan på Grund af sin Troesbekjendelse berøves den fulde Adgang til borgerlige og polittske Rettigheder. §.65. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke