Grundlov - bind 1 - Side: 51
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

51
33 34 1848 Beretning om Forhandlingerne på Rigsdagen No 5
Andet Møde (Fortsat.)

§15. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Om Civillisten for den nuregjerende Konge vil en allerhøieste Bestemmelse blive meddelt Rigsforsamlingen. § 16. For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Landet, medmindre alt bestående Contracter hjemle Sådant.

III.

§ 17. Kongen er ansvarsfri hans Person er hellig og ukrænkelig. § 18. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, når den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. § 19. Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres Embede begåede Forbrydelser og for Handlinger, som ere åbenbart skadelige for Stalen, Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer. § 20. Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsrådet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsrådet. § 21 Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov, Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog således, at de ikke derved tabe i Indtægter. § 22 Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten. Han erklærer Krig og slutter Fred samt indgåer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afståe nogen Deel af Landet eller pådrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse. § 23. Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den 1ste Mandag i October Måned hvert År. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Måneder. Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov. § 24. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer på hans Bestemmelse. § 25. Kongen kan hæve Rigsdagens ordentlige Sammenkomst, dog

uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end på 2 Måneder og ikke mere end een Gang i Året indtil dens næste ordentlige. Sammenkomst. § 26. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet hæves, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Måneders Forløb efter Opløsningen. § 27. Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. § 28 Når Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han dens Bekjendtjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. § 29. Kongen kan benåde og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benåde for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

IV.

§ 30. Rigsdagen beståer af Folkethinget og Landsthinget. Begge fremgåe ved umiddelbare Valg af Folket. §. 31. Valgret til Rigsdagen har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, når han har fyldt sit 30te År, medmindre han a. uden at have egen Huusstand ståer i privat Tjenesteforhold; b. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; c. er ude af Rådigheden over sit Bo; d. ikke har havt fast Bopæl i eet År i det Valgdistrikt, hvori han opholderr sig på den Tid, Valget foregåer. Omflytning i en Stad, der har flere end et Valgdistrikt, er i så Henseende uden Indflydelse. § 32. Valgbar er, med de i § 31 Litr. a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, til Folkethinget når han har fyldt sit 25de År, til Landsthinget, når han har fyldt sit 40de År og i det sidste År før Valget har havt fast Bopæl i det Amt, hvori han vælges. §33. Valgene til Folkethinget foregåe efter Distrikter på omtrent 12,000 Indpånere. Ethvert Distrikt vælger een blandt dem, der have stillet sig til Valg.

Valgene til Landsthinget foregåe amtsviis. Hver Vælger stemmer i sin Commune på så mange i Amtet bosatte Mænd, som skulle vælges for dette. Hovedstaden vælger særskilt og blandt de deri bosatte Mænd. Omvalg finde Sted for deres Vedkommende, der ved første Valg ikke have opnået mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer. § 34. Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent 1/3 af Antallet af Folkethingets Medlemmer. § 35. Medlemmerne af Folkethinget vælges på 4 År. Medlemmerne af Landsthinget vælges på 8 År. Halvdelen afgåer hvert 4de År. Hvilke der skulle afgåe første Gang, bestem