Grundlov - bind 1 - Side: 50
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

50
31 32

have Indflydelse på denne Sags Bedømmelse, anseet det rettest, at Forsamlingen ikke for Tiden afgjør noget Bestemt om denne Sag, men forinden indyenter de nærmere Oplysninger, som i denne Henseende måtte kunne have Indflydelse på Sagens Afgjørelse igjennem vedkommende Valgbestyrelse. Comiteen har ikke anseet sig berettiget til at udsætte denne enkelte Sag, indtil den selv havde indhen tet disse Oplysninger; den har troet det rigtigst at undergive dette Spørgsmål Forsamlingens Afgjørelse.

Forstander Møller: Efterat Capitain Tuxens Valg er erkjendt gyldigt forekommer det mig, at det ligger i Conseqventsen, at det nærværende Valg også må erkjendes gyldigt. Der er i de Indsigelser, der ere fremkomne mod begge Valg, meget fælles, og jeg troer, at der kan indvendes mindre mod det sidste end mod det første. Jeg skal gjøre opmærksom på, at dersom den Omstændighed, at Stemmesedler vare indsmuglede og afgivne af Andre end Vedkommende selv, skulde være tilstrækkelig til at gjøre et Valg ugyldigt, da vilde ethvert Parti kunne benytte sig af en sådan Fremgangsmåde og derved kuldkaste det bedste Valg, som man kan tænke sig. Jeg skal tillade mig at henlede Opmærksomheden på, om der ikke var Anledning til at antage dette Valg for gyldigt, da den væsentligste Indsigelse dog beroer på, at Stemmer ere afgivne af Andre end Vedkommende selv.

Etatsråd Algreen-Ussing: Der er dog imidlertid den Forskjel, at det i det først omhandlede Tilfælde igjennem Valgbestyrelsens Erklæring er tilstrækkelig constateret, at det kun har fundet Sted i to Tilfældee, at der er afgivet Stemmer for Mænd, der ikke vare tilstede, og af disse var den ene Stemme i Faveur af den ene Valgcandidat, den anden i Faveur af den anden, således at dette ikke kunde have nogen videre Indflydelse. Her derimod nævnes, at endeel Vælgere ikke personligen vare mødte; der udhæves specielt, at een Stemme er bleven afgiven uden Bemyndigelse dertil af Vedkommende. Det forekommer derfor Comiteen, at da her ingen Erklæring fra Valgbestyrelsen er tilstede, burde en sådan søges tilveiebragt. Det forekommer mig, at Valgbestyrelsen selv må have Ret til at fordre, at der gives den Leilighed til at erklære sig over de fremsatte Anker. Denne Fremgangsmåde vil vistnok have den ubehagelige Følge, at et Medlem imidlertid ikke vil kunne tage Deel i Afstemninger og Valg; men forhåbentlig ville de manglende Oplysninger snart kunne tilveiebringes, og dersom disse Oplysninger da ikke ville have nogen Indflydelse på Sagens Afgjørelse, vil hele Følgen dog kun være dette lille Ophold. Jeg skal ikke nægte, at det vel for Fremtiden muligen vil sindes nødvendigt, at give yderligere Bestemmelser om den behørige Control ved Valgforhandlingerne; men dette er naturligviis Noget, der ligger udenfor den nærværende Sag.

Da Ingen efter Formandens Opfordring tog Ordet, blev det af Etatsråd Algreen-Ussing fremsatte Forslag, at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmålet om Gyldigheden af Provst Boisens Valg, indtil nogle nærmere Oplyninger i denne Anledning vare indhentede, sat under Afstemning, og blev det da antaget med aldeles overveiende Pluralitet.

Formanden: Jeg må anmelde, at en Rigsdagsmand, som ikke var tilstede i foregående Møde, er kommen tilstede i dette, nemlig Hospitalsforstander Ostenseldt fra Ålborg, der er valgt af Hs. Majestæt Kongen, og som har medbragt det ham i denne Anledning tilstillede Brev, så at jeg antager, at det vil være overflødigt at underkaste hans Berettigelse nogen nærmere Undersøgelse.

Justitsministeren: Det vil være i den ærede Forsamlings Erindring af den Tale, som Ministerpræsidenten holdt igår, at det er bleven vedtaget, at der, strax når Forsamlingen havde constitueret sig, skulde forelægges den Udkst til Grundloven. Dette Udkast lyder således:

I.

§ 1 Regjeringsformen i Kongeriget Danmark og, Slesvig er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. § 2 Den evangelisk-lutherske Kirke er, som den, hvori den overveiende Deel af Folket et befinder sig, at. ansee som den danske Folkekirke og nyder, som sådan, Understøttelse af Staten. § 3 Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos de anordnede Domstole.

II.

§ 4. Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan sun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres ¾ af de afgivne Stemmer. § 5. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. § 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. § 7. Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18de År. § 8. Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den forenede Rigsdag har aflagt følgende Eed: „For den almægtige Guds Åsyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.” Dog kan denne Eed alt aflægges af Thronfølgeren, når han har fyldt sit 18de År. § 9. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsrådet Rigsdagen. Begge dens Afdelinger træde sammen, og når den således forenede Rigsdag med ¾ af de afgivne Stemmer anerkjender Nødvendigheden, udnævner den en Regent. § 10. Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongene Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Regent, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Regenten kan ikke deeltage i Formynderskabet. §.11. Regenten aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, sålænge Regentskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslåe Forandring af Arveføgen. § 12. Er Kongen død, og er Thronfølgeren fraværende, eller har han, skjøndt myndig, ikke aflagt Eed på Grundloven, eller er han umyndig, uden at Regenten er udnævnt og har aflagt Eed, eller uden at Formynderskabet er ordnet, eller er der ingen Thronfølger, sammentræder Rigsdagen uden Sammenkaldelse 14 Dage efter Kongens Død. I Mellemtiden føres Regjeringen af Statsrådet. § 13. Er Kongen umyndig, uden at Regent og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Regenten og beskikker Formynderskabet: § 14. Er der ingen Thronfølger, udvæsger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

(Fortsættes.) Subscription på denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne på
Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.