Grundlov - bind 1 - Side: 146
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

146
219 220

komme til at lyde; men jeg skal i denne Henseende gjøre opmærksom på, at her ikke er Tale om Nægtelse af at modtage en Adresse; Adressen vil nemlig blive lagt på Bordet, og således komme til Rigsdagsmændenes Kundskab. Det ståer jo også Alle frit for, at lade den indrykke i de offentlige Tidender, og endelig vil den jo meget ofte kunne blive benyttet i de vigtige Sager, som foreligge, af de Comiteer, som i disse måtte blive nedsatte. Der kan således vistnok ikke være Tale om nogen Udelukkelse af Folkets Stemme; men hvor vigtigt det end er at agte på denne, sålidet forsvarligt vilde det være, at anvende en betydelig Deel af Tiden til at oplæse de Adresser, der bleve indsendte. Imidlertid, Sagen er uafgjorte, og da den nu engang er kommen for, beroer det på Forsamlingen, hvorledes den i denne Henseende vil handle; men som Formand har jeg anseet det for min Pligt, skjøndt ikke nogen behagelig Pligt, at gjøre opmærksom på de store Vanskeligheder, der frembyde sig. Skulde Forsamlingen beslutte sig til at gjøre nogen Undtagelse, må jeg dog tillade mig at foreslåe, at der til den i så Henseende fattede Beslutning måtte knyttes to Bestemmelser, deels nemlig at Adressen i Mødet forud måtte være anmeldt og derefter henligge indtil næste Møde i Læseværelset, førend der kunde blive Tale om dens Afgjørelse, og deels, troer jeg, at der ikke måtte sinde nogen Forhandling Sted, om hvorvidt den måtte oplæses eller ikke, thi ellers vilde der blive megen Discussion om, hvorvidt Oplæsning kunde finde Sted eller ikke. Jeg skal således henstille denne Sag til Forsamlingen, og det vilde være ønskeligt, om Flere vilde yttre sig derom.

Clausen: Jeg skal kun tillade mig at gjøre en liden Bemærkning. Det er nemlig ikke ganske correct, når Sagen fremstilles således, som om Talen her skulde være om en Undtagelse; thi en Undtagelse forudsætter en bestående Regel, men en sådan er endnu ikke fastsat. Dersom altså den ærede Forsamling netop af Hensyn dertil, at der endnu ikke er noge sådan Regel, der stiller sig imod Oplæsningen, opfylder Andragernes Ønske og tilsteder Oplæsningen, da vil den ikke komme i Modsigelse med sig selv, om den også måtte finde Anledning til senere at opstille en anden Regel for at imødegåe de befrygtede Følger af en almindelig Oplæsning.

Formanden: Jeg meente blot, at da Spørgsmålet er reist, måtte man i ethvert Tilfældee blive enig om en Regel, om hvorvidt alle, eller blot nogle, eller slet ingen Adresser skulde antages til Oplæsning.

Rée: Jeg tillader mig at henstille til den ærede Forsamling, om det ikke kunde vedtages således, at man i alle givne Tilfælde overlader det til Forsamlingen selv at afgjøre, om Adressen skal oplæses eller ikke, efterat dens Hovedindhold i Korthed var meddeelt af Producenten.

Gram: Jeg skal blot tillade mig en ganske kort Bemærkning. Da det ikke kan nægtes, hvad også den ærede Formand har udtalt, at der, ved oplæsningen af de indkomne Adresser, for Forsamlingen vilde medgåe en lang Tid, som vistnok burde spares, skal jeg henstille til Forsamlingen, om det ikke kunde være muligt, at en sådan Adresse, hvis Offentliggjørelse for Forsamlingen måtte ansees høist ønskelig, blev henlagt til et extraordinairt Møde. Derved tabte dog Forsamlingen ingen Tid, og Enhver vilde dog vist med Glæde møde for at høre et sådant Andragende, som udgåer fra vore Medborgere, og som angåer Fædrelandets Vee og Vel.

Frølund: Jeg skal i Anleldning af den Sag, som her foreligger, tillade mig at gjøre den Bemærkning, at jeg må ansee det for særdeles ønskeligt, at vi afgjøre Sagen her ved en Afstemning om, hvorvidt oplæsning skal finde Sted eller ikke. Jeg vil i så Fald stemme for en Oplæsning. Det forekommer mig nemlig, at, når et så stort Antal Medborgere henvender sig til Forsamlingen i en Sag, som vedrører Alle, og som gåer Alle nær til Hjertet, er det kun en billig og smuk Opmærksomhed, som Forsamlingen viser Andragerne, når den tillader, at Andragendet bliver oplæst. At dette skyulde gjælde som Regel for ethvert Andragende, indseer jeg nok, ikke kunde lade sig gjøre; men det gåer hermed, som med enhver anden Ting i Livet; de kunne have forskjellige Betydning, og når Medborgere i Tusindviis henvende sig til Forsamlingen i en Sag, der ofte er omtalt blandt Forsamligens Medlemmer som en vigtig og betyd

ningsfuld Sag, og om hvis Udfald Publicum ikke kan have nogen bestemt Menin, formenes det at ville være af stor Betydning, om Forsamlingen fatter nogen bestemt Beslutning med Hensyn til denne Adresse, om den bliver at oplæse eller ikke, og om det skal være Rigsforsamlingens Medlemmer tilladt at udtale sig desangående.

Formanden: Jeg har tilladt mig at foreslåe, at Adressen, hvis man vedtager, at der skal gjøres Undtagelser, skulde henligge i Læseværelset en Dag og da først foretages. Da dette imidlertid ikke tidligere er bestemt, skal jeg ikke foreslåe dette med Hensyn til den Adresse, som idag foreligger, men strax sætte Spørgsmålet desangående under Afstemning.

van Dockum: Det forekommer mig, at da der her er Tale om at danne en fremtidig Regel for Forsamlingens Forretningsorden, er det noget pludseligt, at dette Spørgsmål er bleven henstillet til dens Overveielse. Det forekommer mig nemlig, at Forsamlingen dertil bør have nogen Tid, og jeg skulde derfor tillade mig at foreslåe, at Petitionen henlægges til imorgen, for at Forsamlingen derefter kunde tage en endelig Beslutning i så Henseende.

Formanden: Ja, jeg har Intet derimod.

Bang: Jeg skal tillade mig at henstille til den ærede Formand i Henseende til det foreliggende Spørgsmål i Almindelighed, om det ikke kunde overdrages til de Herrer, der have beskjæftiget sig med Forfatningsregulativet at yttre sig om denne ikke uvigtige Gjenstand. Da der ingen Regel herfor er givet, skjønner jeg ikke, at det kunde være til Præjudice for Sagens Afgjørelse i Almindelighed, om man strax afstemte over det enkelte her foreliggende Tilfældee. Det vil jo imidlertid komme an på, om disse Herrer ere villige til at tage hiint Spørgsmål under Overveielse; men da det er et Spørgsmål, som er bleven forbigået ved forretningsregulativet, synes det egentligen ikke at ligge udenfor det Hverv, som var dem overdraget.

Formanden: Jeg vilde netop også have foreslået at overlade det il den Comitee, der har havt med Regulativet at gjøre, at tage Sagen under Overveielse og gjøre Forslag desangående.

Rée: Jeg skal blot tillade mig at gjøre opmærksom på, at jeg har fremsat Forslag om, at det i ethvert givet Tilfælde skal overlades til Forsamlingen at afgjøre, om Andragendet skal oplæses eller ikke.

Formanden: Jeg veed ikke, om det ikke vilde være mere hensigtsmæssigt, om dette Spørgsmål først toges under Behandling af den omtalt Comitee; hvis dette antages, vil det ærede Medlems Forslag bortsalde, da man jo da vil fåe en almindelig Regel.

Rée: Jeg frafalder da det af mig gjorte Forslag.

Da det derefter blev sat under Afstemning, hvorvidt Oplæsningen af den indbragte Adresse skulde opsættes til det følgende Møde, og denne da imidlertid henligge i Forsamlingens Læseværelse, erklærede 95 Stemmer mod 44 sig herfor.

Formanden anmeldte derefter, at han havde modtaget en Skrivelse fra Justitsministeren, om at Udkastet til Værnepligtsloven var færdigt og kunde forelægges Forsamlingen, hvilken Dag det måtte ønskes.

Man gik dernæst over til det Forslag, som var fremsat af Rigsdagsmanden for Kjøbenhavns Amts 4de Distrikt, (Krieger) om Udsættelse af Behandlingen af Forfatningsudkastet.

Krieger: Efter den Forretningsorden, som nu er vedtaget, vilde Grundlovsudkastet uden videre Bemærkning være at henvise til Afdelingerne; der har imidlertid i denne Sag påtrængt sig mig adskjellige Betragtninger, som jeg beder om Tilladelse til at forelægge Forsamlingen. Det Udkast til en Grundlov, som er forelagt os, betegner sit Område som „Kongeriget Danmark og Slesvig”. Vi finde denne Betegnelse allerede i Udkastets Overskrift, men gjennemgåe vi dets enkelte Paragrapher, finde vi naturligviis heelt igjennem den samme Betegnelse af Området. Det være mig tilladt som Exempel at henpege på den første §, hvor det siges, at Regjeringen i Kongeriget Danmark og Slesvig er indskrænket monarchisk; eller f. Er. til § 8, hvor der tales om en Grundlov for Danmark og Slesvig, eller f. Er. til de Steder i Udkastet, hvor der tales om Landet eller Staten, hvor der ligeledes åbenbart sigtes til Kongeriget Danmark og Slesvig, således f. Er. i § 22, hvor det hedder: