Grundlov - bind 2 - Side: 1076
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

1076

3623 3624
Grundlovens 3die Læsning.

Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom,
et heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være“,
blev eenstemmig med 113 Stemmer tilstedet at komme under
Forhandling.

Man gik derpaa over til Afstemning om, hvorvidt de af andre
Medlemmer stillede Ændringsforstag til Grundloven kunde komme
under Forhandling og Afstemning, hvoraf Resultatet blev følgende:

1) I. ad § 22:
„Da der ved Afstemningen er kommen Modsigelse mellem
Begyndelsen og Slutnongen af Grundlovens § 22, tredie
Passus, foreslaae vi denne Passus forandret, enten saaledes,
at Slutningen efter Ordet „Embedsindtægter“ udgaaer, eller at
denne Passus kommer til at lyde saaledes: „Embedsmænd kunne
ikke forflyttes uden deres Samtykke“, eller at den hele Passus
udgaaer“,
blev med 63 Stemmer mod 55 negtet at komme under Forhandling.

2) II. ad § 91:
At Ordet „paany“ udgaaer;
blev med 77 Stemmer mod 41 negtet at komme under Forhandling.

3) III. ad § 39:
„udaf“ forandres til „af“,
blev med 98 Stemmer mod 18 tilstedet at komme under Forhandling.

4) ad § 40:
„ikke kommer til at opnaae det Forhold" forandres til „ikke
naaer det Forhold“,
blev med 100 Stemmer mod 8 tilstedet at komme under Forhandling.

5) IV. ad § 26:
„udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid“
forandres til „hæve den ordentlige Rigsdog“,
og ad § 27:

„skal det andet Things Møder udsættes“ forandres til „skal
det andet hæves“.

Da Forandringen i begge Paragrapher gik ud det Samme,
sattes disse Forslag under Eet under Afstemning og blev med 86
Stemmer mod 37 tilstedede at komme under Forhandling.

6) V. ad § 32:
„gjennem de Regjeringsmyndigheder, som det er overladt, de
Bevilleinger“ forandres til „gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder saadanne Bevillinger“,
blev med 102 Stemmer mod 15 tilstedet at komme under Forhandling.

7) ad § 44:
„større communale (Amts- eller Provinds-) Raad“ forandres
til „større communale Raad, for Amter eller Provindser“,
blev med 100 Stemmer mod 14 tilstedet at komme under Forhandling.

8) ad § 56:
Ordene „Ed paa Grundloven“ sættes umiddelbart efter „aflægger“,
blev med 106 Stemmer mod 7 tilstedet at komme under Forhandling.

9) ad § 82:
„dog skal Enhver“ forandres til „Enhver“, og „til Skolevæsenet“ forandres til „skal til Skolevæsenet“,
blev med 94 Stemmer mod 22 tilstedet at komme under Forhandling.

10) ad § 90:
„for hvis Oplærelse Forældrene ikke have Evne til at sørge“
forandres til „hvis Forældre ikke have Evne til at førge for
deres Oplærelse“,
blev med 98 Stemmer mod 20 tilstedet at komme under Forhandling.

11) ad § 94:
„indskride“ forandres til „skride ind“,
blev med 64 Stemmer mod 48 negtet at komme under Forhandling.

12) ad § 98 (jfr. § 44):
„overgaae“ forandres til „gaae over“,
blev med 71 Stemmer mod 43 negtet at komme under Forhandling.

13) ad § 100:
Ordene „eller Tillæg til“ udelades,
blev med 54 Stemmer mod 67 negtet at komme under Forhandling.

14) VI. ad § 86:
„Beslaglæggelse og Underføgelse“ forandres til „Ransagning
og Beslaglægning“,
blev med 75 Stemmer mod 43 negtet at komme under Forhandling.

Grundtvig rettede derefter den Forespørgsel til Formanden,
om ikke tillige de Ændringsforslag angaaende Ordbenævnelser i
Grundloven, der ved Slutningen af Grundlovssagens anden Behandling vere bleven anmeldte, men efter formandens Forslag henviste til
Udvalget, vilde komme for til Afstemning, hvilket foranledigeede Formanden til, da Spørgeren, som havde stillet nogle af disse Forslag,
havde misforstaaet Betydningen af hiin tidligere vedtagne Henviisning til Udvalget, og der ikke fremkom nogen Indsigelse mod en saadan Fremgangsmaade, ogsaa at sætte under Afstemning — ved hvilken da ligeledes vilde udfordres tre Fjerdedeel Stemmers Pluralitet
—, hvorvidt disse Ordforslag skulde komme under Forhandling og
Afstemning. Resultatet herafblev følgende:
10 Nr. 1. „Rigsdag“ foreslaaes ombyttet med „Folkething“,
blev med 71 Stemmer mod 33 negtet at komme under Forhandling.
2) Nr. 2 „Rigsdag“ med „Danething“,
blev med 72 Stemmer mod 38 negtet at komme under Forhandling.
Nr. 3. „Landsthing“ foreslaaes ombyttet med „Danething“,
var frafaldet.
3) Nr. 4. „Ministre“, „Premierminister“ med Statsraader“, „Statsraadsformand“,
blev med 61 Stemmer mod 47 negtet at komme under Forhandling.
4) Nr. 5. Ministre“, „Mninisterraad“ med „Rigsraader“, „Rigsraad“,
blev med 64 Stemmer mod 53 negtet at komme under Forhandling.
Nr. 6. „Premierminister“ med „Rigsraadsformand“ eller „Ringsdrost“, tilbagetoges paa Grund af den foregaaende Afstemning.
Nr. 7 „Regent“, „Regentskab“ med „Rigsforstander", „Rigsforstanderskab“, var alleredeee optaget af Udvalget.
5) Nr. 8. „Revisorer“ med „Synsmænd“,
blev med 97 Stemmer mod 13 negtet at komme under Forhandling.
6) Nr. 9. „Rævninger“ med „Sandemænd“,
blev med 84 Stemmer mod 32 negtet at komme under Forhandling.
Efterat derpaa det næste Møde var blevet berammet til den følgende Dag, Fredag Formiddag Kl. 10 — Forhandling og Afstemning over Ændringsforslagene til Grundloven og derpaa Grundlovens 3die Læsning —, blev Mødet hævet.

130te offentlige Møde.
(Det 134te Møde i den hele Række.)
Aftenmøde.
Fredagen den 25de Mai.

(Grundlovens 3die Læsning.)

Forhandlingsprotocollen for det forrige Møde blev oplæst.

Efter Dagsordenen gik man over til Fortsættelsen af Grundlovens tredie Læsning.

Formanden: Jeg skal, inden jeg gaaer ind paa Sagen selv,
forebringe et formelt Spørgsmaal. Der er nemlig af 7 ærede Rigsdagsmænd tilsendt mig en Erklæring, hvori de med saa Ord anføre
Grundene, hvorfor de ikke kunne stemme for Grundloven ved dens
tredie Læsning. De have ønsket, at denne Erklæring maatte optages