Grundlov - bind 2 - Side: 940
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

940

3353 3354
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 46 og 2, 66 d. (2den Behandling).

Grundtvig: Turde jeg maaskee bemærke, om ikke det Samme
kunde skee ved en Deling, thi det skulde da blot være Parenthesen,
der cr iveien, men at denne ikke kan være iveien for en Deling, har
man jo seet nylig, nemlig ved den foregaaende Paragraph, hvor
der er blevet stemt først over Misgjerningssager og derefter over andre
Sager.

Formanden: Jeg troer dog, at der er en væsentlig Forstkel;
i det nævnte Tilfældee opløste Forslaget sig aldeles naturligt i to Sætninger efter de to Slags Sager, der var Tale om, hvorimodd vi, ved
her at tage Noget bort, forandre Forslaget. Tage vi nemig „Tydsker bort, bliver den første Deel det Samme som Udkastet, og naar
det saa derved er blevet afgjorte som almindelig Regel, at ingen Udlænding skal have Indsødsret, kan man ikke bagefter sætte det under
Afstemning, om Svenskere, og Nordmænd skulle have Indfødsret. Det
maatte da blive et Amendement til den almindelige Sætning, men saa
maatte man tillige have stillet det som et Amendement til Udkastet,
der da maatte være afgjorte førend Udkastet. Paragraphen kan saaledes efter min Anskuelse ikke deles, men hvis, i Overeensstemmelse
med Regulativet, 15 Medlemmer forlange, at Afstemningen skal skee,
ikke som Formanden, men som Forsamlingen bestemmer, maajeg bede de
15 Medlemmer at reise sig. Naar der ikke er 15 Medlemmer, der
forlange det, kan jeg ikke gaae ind paa en Deling, men hvis den
ærede Rigsdagsmand optager Forslaget med den Forandring, der
blev anført af en anden ært Rigsdagsmand, vil det kunne komme
under Behandling og Afstemning, naar ¾ af Forsamlingens Medlemmer ere enige deri. Jeg veed ikke, om den ærede Rigsdagsmand vil,
at jeg skal sætte det under Afstemning.

Winther: Ja, jeg ønsker det.
Spørgsmaalet om, hvorvidt det forandrede Forslag skulde tages
under Behandling og Afstemning, blev som Følgeheraf af Formansat under Afstemning, men blev Forfastet med 73 Stemmer mod 43.
Derefter blev Udkastets § 46

„Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden
ved Lov."
vedtaget med 119 Stemmer mod 1.

Discussionen gik derefter over til den anden Behandling og Afftemning over §§ 2 og 66d. Den omdeelte Afstemningslifte indeholdt
følgende Forslag:
§ 2.
1) Ørfteds Forslag: At § 2 affattes saaledes: „Den evangelistchriftelige Religion efter det Lærebegerb, som indeholdes i den
augsburgste Confession, skal, som Landets almindelige Religion,
fremdeles læres og øves overalt her i Riget."
2) Dinsens Hovedforslag: „Folkekirken er den evangelist - christelige, dens Lærere lønnes af Staten, efter Lov."
3) Dinsens Biforslag: „Folkekirken er den lutherst-christelige,
dens Lærere lønnes af Staten, efter Lov."
4) Barfods Hovedforslag: At „evangelift-lutherske" ombyttes med
evangelift-christelige".
5) Barfods Biforslag: (Hvis hiint ikke antages), at „evangelist-lutherste" ombyttes med „lutherst-evangelist-christelige".
6) Udvalgets Mindretals (Chriftensen, Gleerup og
Jacobfen) Forslag: (Udkastet i dets oprindelige Form.) Den
evangelift-lutherste Kirke er, som den, hvori den overveiende
Deel af Folket befinder sig, at ankee som den danske Folkekirke
og nyder, som saadan, Understøttelse af Staten.
7) Paragraphen, saaledes som vedtagen ved første Afstemning:
„Den evangelift-lutherfte Kirke er den danske Folkekike og
understøttes, som saaden, af Staten."

Som Tillæg til Paragraphen.

8) Ørsteds Forslag: „De til same (Landets almindelige Religion) henlagte Eiendele og Midler blive at anvende efter deres
Bestemmelse."
Anmærkn. Hvis Nr. 1 forkastes, stiller Forslagsstilleren Nr. 8 til Udkaslet
med de af Udvalget foretagne Forandringer. (Nr 7.)
9) N. F. Jespersen Forslag: „De til kirkeligt Brug henlagte
eller skjænkede Eiendele og Midler ere forbeholdete Bestemmelse."

10) Tschernings Forslag til Nyholms dito, tiltraadt af Udvalgets Mindretal (Chriftesen, Gleerup og Jacobsen): Mellem „tilhørende" og „Midler" indskydes „og af
Private skjænkede" og Ordene „for Giverens Bestemmelse"
indskydes efter Ordet „noget" og foran Ordet„fremmed".
Anmærkn. Stilles ogsaa til det forrige Schurmannske, nu Udvalgets Fleertals Forslag (Nr. 13).
11) Nyholms Forslag: „De Kirken, Skolen og milde Stiftelser
tilhørende Midler kunne ikke anvendes til noget fremmed Øiemed."
12) Udvalgets Fleertals Forslag: „De til Kirken, Skolen
eller milde Stiftelser henlagte eller skjænkede Eiendele og Midler
kunne ikke anvendes til noget fremmed Øiemed."

Anmærkn. Det forbeholdees Redactionen, hvis det omhandlede Tillæg
antages, at bestemme, om det hellere skal staae som en egen Paragraph.
Forslaget under No. 1, 2, 3, 4, 5 og 8 erholdt efter Formandens Opfordring den fornødne Understøttelse. Forslagene under no. 9
og 11 bleve tagne tilbage.

Ørsted: Jeg har idelig i denne Sal været i det Tilfældee, at
maatte udtale mig, hvor jeg ikke havde det mindste Haab om at udrette Noget; det er naturligt, at jeg ikke har gjørt det med Lyst, men
fordi en fuld og inderlig Overbeviisning om min Pligt gjørde mig
det til en Nødvendighed. I dette Tilfældee befinder jeg mig ogsaa
med Hensyn til dette Forslag, da Omstændighederne tillade mig paany
at fremsætte der og Forsvare det. Jeg er vel overbeviist om, at det
er i Religiøsitetens og i Folkets Tarv i det Hele at al den Tvang,
der er forbunden med Begrebet om en herskende Kirke, bortfalder,
men jeg mener dog, at Kirken, idet den saaledes afklæder jeg Begredet af at være den herskende, dog ligefuldt maa beholdee sin Charakteer af offentlig og fremdeles maa beholdee sin Berettigelse til som
offentlig Religion at læres og øves overalt, og jeg troer, at dette i
høi Grad er vigtigt for folkets aandelige og borgerlige Værd. Jeg
troer, at det ligger umiddelbart heri, at Kirken maa beholdee de Ciendømme, som engang ere henlagte til den, og jeg antager, at dette
er grundet i alle Begreber om Ret, og jo mere man heri Salen har
været tilbøielig til at forstaae § 2, som om den ophævede Begrebet
om kirkelige Ciendømme og gjørde dem til Statseiendømme, saa at
der efter den Stemning, der til enhver Tid maatte være herskende i
Folkerepræsentationen, kunde bevilges Mere eller Mindre til Fordeel
for den evangelift-chriftelige Religion, destomere har jeg følt mig overbeviift om Vigtigheden af, at den modsatte Anskuelse udtales her i
Forsamlingen. Jeg skal ikke indlade mig paa en videre Udvikling
deraf, da det kun vilde være en Gjentagelse, som jeg vilde ankee for
urigtig, men jeg ankeer der for min Pligt at give et gjentaget Bidnesbyrd om, at jeg fremdeles vedligeholder den Overbeviisning, som
jeg tidligere har udtalt.

Formanden: Jeg har forglemt at bemærke, at den ærede Forslagsstiller under Nr. 2 ønsker, at dette Forslag ved Afstemningen skal
deles, saaledes at der afstemmes særskilt over første og anden Passus
i Forslagct, hvilket ogsaa gjælder om Forslaget Nr. 3. Jeg burde
have anmeldt dette firar ved Begyndelsen af Forhandlingen herom.

F. Jespersen: Det er et formelt Spørgsmaal, jeg vil tillade
mig at gjøre. Der staaer til Slutning paa Afstemningslisten en Anmærfning, som siger, at det forbeholdees Redactionen, hvis det her
omhandlede Tillæges, antages, at bestemme, om det hellere skal staae
som en egen Paragraph. Maatte jeg i den Anledning tillade mig
at spørge den ærede Formand, om her er Tale om nogen anden
Paragraph end § 2, og hvad der hørertil den; ellers føresommer det
mig, at der kunde stilles ethvert Forslag frem, som tidligere var forfaftet, og som man saaledes vilde prøve paa at saae Stukket ind ved
en ny Afstemning. Jeg troer, at vi maae holde os til § 2 alene, og
at hvad der ikke staaer eller kan staae i den falde bort.

Formanden: Jeg har heller ikke havt nogen Tvivl om, at
dette Tillæg jo kunde i § 2, men jeg har meent, at det gjerne
ved Redactionen under den 3die Læsning kunde afgjøres, om det dog
ikke var bedre at sættedet som en særstilt Paragraph paa et andet
Sted. Jeg kan ikke troe, at dermed skulde være den Fare forbunden,
som den ærede Taler befrygter, det er nemlig kun, efterat een Afftemning over en Paragraph er tilendebragt, at der saaledes kan