Grundlov - bind 2 - Side: 939
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

939

3351 3352
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 63 e og 46.
M. Drewsen af Silkbog. Lorck.
Flor. Lüßhöft.
Fløe. Madsen.
Frølund. Paludan-Müller.
Funder. C. C. Møller.
Gleerup. R. N. Møller.
Gram. R. H. Rielsen af Løserup.
Gregersen. Ryholm.
Grundtvig. Nørgaarb.
Gudmundssou. Olesen.
Hage. Olrik.
Hall. Ostermann.
Hammerich. Pape.
H. P. Hanken. B. Petersen af Kjøbenhavn.
I. A. Hanken af Kjøbenhavn. I. Pederfen af Sæding.
L. Hanken af Bjelkerup. Cornelius Petersen af Davinde.
Mørk Hanken. C. N. Petersen af Hjørring.
P. Hanken af Abbetved. Pjetursson.
Hasirup. Ploug.
Hermannsen. Pløyen.
Holck. I. Rasmussen. af Svanninge.
Hunderup. H. Rasmussen af Egense.
Hvidt. M. Rasmussen af Herlufmagle.
Hækkerup. Rée.
Høier. Schack.
Iacøbsen. Schiern.
C. M. Jespersen. Schroll.
F. Jespersen af Bogense. Schurmann.
N. F. Jespersen. Brinck-Seidelin.
H. C. Johanken afØstrup. Sidenius.
H. Johanken af Knardrup. Stender.
Jungersen. Thalbiper.
Kayser. Tobiesen.
Kirk. Turen.
Krieger. Algreen„Ussing.
Røster. W. Ussing af Viborg.
Chr. Larsen af Dalby. Wegener.
I. E. Larsen. Westergaard.
Linnermann. Winther.
Nei.
U. Aagaarb. H. C. Nielsen af Tranberg.
Bergmann. Ostenseldt.
Bluhme. Oxholm.
I. C. Drewsen af Kjøbenhavn. P. Pedersen af Kjøbenhavn.
Duntzfelt. Scavenius.
N. Hansen. Tang.
v. Haven. Theilmann.
Hiort. Tscherning.
Johnsen. Tvede.
Knuth. Wulff.
Lüttichan. Zeuthen.
Mundt. Ørsteb.
Neergaard.
Fraværende.
H. B. Bruun. Marckmann.
Buchwaldt. Tage Müller (sng).
Colding. Mynster.
David. Otterstrøm.
Eriksen. Ræder.
Fibiger. Schlegel.
Gislason. Schytte.
Hasselbalch. Sigurdsson.
Iacobæus. Stockjieth.
F. Johannsen af Houby. Treschom.
Sehestedt-Iule. Vishy.
Leth (sng). With.

3) Nr. 109. Udvalgets Forslags anden Deel: „I Sager, der
reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger
indføres."
Vedtoges med 102 Stemmer mod 16.
4) Nr. 110. Hele Paragraphen efter de foregaaende Afstemninger
saalydende:
„Offentlighed og Mundtlighed skal saasnart og saavidt som
mnligt gjennemføres ved hele Retspleien. I Misgjerningssager
og i Sager, der reise sig. af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indjøres.
Vedtoges med 97 Stemmer mod 22.
Discussionen gik derefter over til §. 46; den var blevet udsat,
dengang den først laa for till Behandling. Afstemningslisten til § 46
indeholvt Følgende:
45) Grundtvigs Forslag: „Ingen Tydsker eller anden Udlænding
kan saae dansk Indfødsret uden ved Lov, men Svenskere og
Nordwænd skulle, ligersom Islændere og Færinger, agtes for Indføvte, naar de have fast Ophold i Riget."
46) Uvkasret: „Ingen Uvlænding kan hereafter erholde Indfødsret
uden ved Lov.

Formanden: Forsamlingen vil erindre, at jeg ikke var tilstede, da Sagen fiøste Gang var for, men det er blevet mig meddeelt,
at den blev udfat, og ligeledes, at Forslaget under No. 45 af Forflagsstilleren blev taget tilbage, men a fiere Stemmer yttret, at de
vilde optage Forslaget. Jeg har imidlertid ikke kunnet komme til
Rundskab om, hvem det var, og jeg skal derfor tillade mig at spørge,
om Nogen optager dette Forslag.

Rée: Maaskee jeg maa tillade mig en oplyfende Bemærkning.
Jeg hører nemlig, at jeg I Protocollen er bleven opført som den, der
har optaget Forslaget. Jeg er ogsaa en af dem, der have optaget det,
men det skete af mig, som jeg udtrykkelig udviklede, under den Foruvsætning, at Redactionen blev saaledes soma f Ordføreren føreslaaet,
saa at Ordene i første Linie „Tydsker eller Anden" og paa det andet
Sted „Islænder og Færinger" udelades; men da Forsamlingen er
kommen til det Resultat, at der udfordredes en Majoritet af ¾ Stemmer for, at Forslaget, saaledes redigeret, kan komme under Discussion og. Afstemning, og jeg antager, at der ikke er tilstrækkelig Sandsynlighed herfor, skal jeg for min Deel frafalde Forslaget, skjøndt jeg,
som En af de Flere, der have optaget Forslaget, ikke ankeer mig berettiget tile ne at disponere over Sagens Afgjørelse.

Winther: Dersom denne Forandring kan foretages, vil jeg
optage Forslaget.

Formanden: Dette kan ikke skee uden en Afstemning efter
Forretningsregulativets § 34. Bi have nylig havt et lignende Tilfælde, nemlig hvor der var Spørgsmaal om Udtykket „i Almueskolen"
i §71 skulde gaae ud, og dertil blev fordret ¾ Stemmer. Men
maaskee den ærede Rigsdagsmand, hvis han ønsker saaledes at optage
Forslaget, vilde sige, hvorledes det da skulde formuleres.

Winther: Jeg meente, at det skulde formuleres saaledes som
Ordføreren sidst anførte.

Formanden: Ja, men det er mig ikke bekjendt, hvorledes
det var.

Barfob: Jeg skulde tage meget Feil, om Ordføreren ikke formulerede det saaledes: „Ingen Uvlænding kan saae dansk Indfødsret
uden ved Lov, men Svenskere og Rordmænd skulle agtes for Indfødte,
naar de have fast Ophold i Riget;" thi det forekommer mig, at den
ærede Ordfører dengang med stor Bestemthed fremhævede, at kun en
simple Revactionsforandring var fornøden, at, naar paa det første
Sted de tre Ord „Tydsker eller Anden" faldt væk, og paa det andet
sted Ordene „ligesom Islændere og Færinger" det da forekom ham,
at herved — og det ansaae han for en meget simpel Redactionsforandring — Paragraphen vilde blive saaledes formet, at den, uden at
dens Mening var forandret, fuldtvel maatre kunne. komme under
Afstemning.

Formanden: Jeg kan dog ikke gaae ind paa den Anskuelse,
at det skulde være en blot Redactionsforantring. Det forekommer
mig tvertimod, at Paragraphen væsentlig bliver forandret derved, at
disse Ord udelades.