Grundlov - bind 2 - Side: 927
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

927

3327 3328
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 63 og 63 b.

anlediger mig til at yttre, hvad jeg saa ofte har tænkt mig, at man
bør tage hvad man kan faae og ikke opsætte til en kommende Tid,
hvad der kan erholdes idag; derfor maa jeg holde paa, at den med
visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed bliver ophævet
strax. Den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die District
(Ørsted) har yttret, at Skisteforvaltningen ikke er nogen egentlig
dømmende Myndighed, men det forekommer mig, og jeg troer ogsaa,
at den ærede Rigsdagsmand, der med mig udgjør Udvalgets Mindretal (Ussing), deri er enig, at dette ikke er rigtigt; tvertimod troer
jeg, at Skisteforvaltningen i hele sit Væsen er en dømmende Myndighed, og dette viser sig ogsaa klart derved, at enhver af Skifterettens
Handlinger ordentligviis kan indankes til Overretten; man nævner
ogsaa ligesaa ofte Skifteretten som Skisteforvalteren. Der er blevet
yttret, at det skulde være til Fordeel for de Vedkommende og ingenlunde til Skade for dem, at Skiftesorvaltningen er tillagt private
Personer. Jeg maa tilstaae, at jeg aldeles ikke kan indsee, hvorledes
dette skulde kunne være til Gavn for dem, og jeg troer, naar maa
undersøgte Forholdene ret, at det vilde vise sig, at denne Myndighed
er langt mere skadelig, end man troer; man skal nok lade være at see
Skaden af de til det forrige danske Cancelli, nu til Ministeriet, indkomne Skistedesignationer eller selv af Protocollerne, thi hvad der
kunde være mindre godt eller rigtigt kommer let ikke i Protocollerne.
Nogen Vanskelighed ved at ophæve den private Skistejurisdiction
troer jeg fra mit Standpunkt ikke vil kunne opstaae. Naar det nemlig er sagt i Lovgivningen, at den, der har 200 Tdr. Hartkorn,
har Skistejurisdiction, men at derimod den, der kun har 199 Tdr.,
ingen har, saa vil altsaa den Første, naar han sælger een Tønde
Hartkorn, ophøre at have denne Rettighed, og man kan da ligesaagodt sige, at den skal ophøre strax, hvad enten denne Tønde sælges
eller ikke. At det vel i enkelte Tilfældee kunde være ønskeligt at lade
de Vedkommende slutte Boerne, erkjender jeg, men jeg troer ogsaa,
at det ikke kan være mere end ønskeligt, ikke nødvendigt; og det forekommer mig, at der Jntet er til Hinder for, at den vedkommende
Autoritet meddeler den hidtilværende Skidteforvalter Constitution til
at slutte enkelte Skister; dette er noget ganske Andet; dette skeer da
ikke paa Grund af en med de enkelte Eiendomme forbunden dømmende
Myndighed, at man, fordi det maa ansees for gavnligt, at de hidtilværende Skisteforvaltere erholde Constitution til i de enkelte Tilfældee
at slutte disse enkelte Skister.

Grunden til, at man i Forslaget ikke har sagt den med Eiendommen forbundne Skistejurisdiction, og saaledes mere bestemt
navngivet denne Rettighed, vil Forsamlingen let indsee ligger deri,
at denne Paragraph er sat i det Afsnit, der handler om den
dømmende Myndighed, og dette efter min Mening med Føie, fordi
det meest Charakteristiske og meest Betegnende ved Skistejurisdictionen
vvistnok er den dømmende Myndighed. Forresten skal jeg ikke opholder
mig videre ved denne Sag.

Grundtvig: Jeg skal blot bemærke i Henseende til hvad den
sidste ærede Taler anførte, at dersom det vvirkelig er saa, at Skifteret vil være et ligesaa vel kjendeligt og ret Navn som Skisteforvaltning, saa kunde der jo ikke være den allermindste hverken Vanskelighed eller Betænkelighed ved at optage dette Ord i den foreslaaede Paragraph istedetfor „den dømmende Myndighed“, thi saa
vilde man. jo paa eengang baade udtrykke den dømmende Myndighed
og holde sig til Sagen selv. Dernæst skal jeg blot tillade mig at
erindre, at naar det er sagt, at det slet ikke er muligt at tabe Noget ved, at den nærværende Udførelse af Skiftejurisdictionen gik over
til vedkommende juridiske Embedsmænd, da vil det dog, saalænge
Staten ikke vil paatage sig nogen Sikkring for de Capitaler, der
komme til at beroe hos Skiftesorvalteren, saalænge være ganske
klart, at man ikke bør lade flere Skifter gaae over til Retsbetjentene,
da man jo dog vvistnok hos Herremændene, hos Godseierne i Reglen
har langt større Sikkerrhed.

Ordføreren: Jeg ønskede blot at tilbagekalde i Forsamlingens Erindring, at der ikke kan være mindste Tvivl om, hvad der
paa dette Sted skal forstaaes ved „dømmende Myndighed“, idet Ingen
kan negte, at Skistejurisdictionen, som man nærmest har tænkt paa,
i Lovgivningen er betegnet som en dømmende Myndighed, og Ingen

vil kunne negte, at den dømmende Myndighed i videre Forstand omfatter Myndigheder af en meget forskjellige Art, hvorpaa Skistejurisdictionen kan afgive et Exempel. Dernæst skal jeg minde om, at
denne Paragraph ogsaa vil komme til at ramme det Mere, som
kunde være at ramme. Saaledes skal jeg minde om, at det kun er
ved en provisorisk Lov, at en anden egentlig Deel af den dømmende
Myndighed, der er forbunden med Eiendomsbesiddelse, er ophævet,
nemlig Lehnsbesiddernes Overpolitidommermyndighed.

Scavenius: Den ærede Ordfører har vvistnok aldeles Ret,
naar han sagde, at der ikke kan være mindste Tvivl om, hvad der i
Udvalgets Forslag maatte forstaaes ved den dømmende Myndighed;
men det er dog tillige vist, at Udtrykkene ere valgte saa ubestemte, at
de ogsaa kunne fremkalde den Formening hos Mange, der ere uindviede i Forholdene, at der er en ganske anden betydelig dømmende
Myndighed forbunden med Eiendomsbesiddelse, end det i Vvirkeligheden
er Tilfældeet. Hvad nu Skiftejuisdictionen angaaer, er det alleredeee
fremhævet af Andre, at dermed ingenlunde er forbundet noget Tab
for de Vedkommende, der ere underkaftede denne Jurisdiction, men
at de tvertimod deraf have flere Fordele, som ville tabes ved at denne
Jurisdiction gik over til de almindelige Domstole, Desuden er denne
Overgang ikke saa let at udføre, som en æret Rigsdagsmand (Dahl)
har udtlat, Det maa nemlig vel erindres, at dermed er Overformynderiet forbundet, og førend dette kan gaae over til Dommerne,
behøves der adskillige Undersøgelser, f. Ex. med Hensyn til Jurisdictionsforholdene i de forskjelligee Egne, som ingenlunde lade sig gjøre
ved en enkelt Paragraph herom i Grundloven. Desuden maa man,
naar man vil give en Grundlovsbestemmelse, der aabenbart kun berører ganske enkelte Medlemmer af Samfundet, ikke tabe af Sigte, at
disse ogsaa have maattet overtage flere Byrder, som Staten altsaa
hidtil har været fri for at bære. Saadanne Forhold maa man nødvendig tage Hensyn til ved det Slags Reformer, saa at, naar
man paa eengang vil fratage Borgerne deres lovhjemlede Rettigheder,
da bør man idet Mindste tillige befrie dem for deres Byrder; men
dette kan ikke skee ved en enkelt Paragraph i Grundloven. Desuden
skal jeg tillade mig at bemærke, at Minoritetens Formening om, at
den dømmende Myndighed strax skal afskaffes, i Vvirkeligheden kun
er et stærkere Udtryk for det Samme, som Majoriteten har foreslaaet,
thi den kan ikke strax afskaffes, der behøves nemlig en næemere Regulering, førend Saadant kan skee, og om det end stod i Grundloven,
at den omhandlede Skisteret er afskaffet, vilde det derfor ikke være
mindre nødvendigt, at dette blev udført ved en senere Lovgivning,
fordi det ikke kan være anderledes. Jeg maa derfor stemme imod
Minoritetens Forslag, og jeg maa ogsaa erklære mig imod Majoritetens, idet jeg er enig med den høitærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted) i, at der i hvert Fald ikke er nogen
Nødvendighed for, at der indføres en saadan Paragraph i Grundloven, da Reguleringen heraf meget godt kan udsættes til den Tid, da
slige Forhold kunne komme under nøiere Overveielse.

Da ingen Flere begjerede at yttre sig, skred man til Afstemning,
der gav følgende Resultat:
1) Nr. 96. Udvalgets Mindretals (Dahl, ussing) Forslag: „Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed er afskaffet.“
forkastedes med 63 Stemmer mod 36.
2) Nr. 97. Udvalgets Fleertals Forslag: „Den med visse
Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal ophæves
ved Lov.“
vedtoges med 95 Stemmer mod 7.

Man gik derefter over til Behandlingen af den af Udvalget
foreslaaede § 63 b, hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
98) Udvalgets Forslag: „Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov.“

Johnsen: Efter den Anledning, som den foreløbige Behandling
af den nærværende Paragraph har givet, skal jeg ved den tillade mig
at yttre, at jeg med den høitagtede Justitsminister maa ansee den
at være uigjennemførlig i Jsland, med Hensyn til de locale Forhold
der i Landet, og deels ogsaa til de med Jværksættelsen af en
slig Foranstaltning forbundne pecuniaire Opoffrelser, der efter min