Grundlov - bind 2 - Side: 919
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

919

3311 3312
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 54—59, 59 b og 59 c.

73) Udvalgets Forslag: Intet Lovsorslag kan endelig vedtages,
forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget.
74) Udkastet: Ethvert Lovsorslag skal foretages 3 Gange, forinden
Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning.
Da Ingen begjerede Ordet, skred man til Afstemning, hvorved
1)Nr. 73. Udvalgets Forslag: “ Intet Lovsorslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været brhandlet af Thinget. “
vedtoges med 106 Stemmer mod 1,
og der blev saaledes ikke Spørgsmaal om at afstemme over
Nr. 74 Adkastet: “Ethvert Lovsorslag skal foretages 3 Gange,
forinden Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning. “
Man gik derefter over til § 55.
75) Udkastet: „Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil
han horer, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring"
Hvilken Paragraph idet Ingen begjerede Ordet, ved den derefter stedfundne Afstemning vedtoges eenstemmig med 108 Stemmer.
Derefter gik man over til § 56.
76) Udkastet: „Intet Andragende maa overgives noget af Thingene
uden gjennem et af dets Medlemmer. “
der ligeledes, idet Ingen begjerede Ordet, vedtoges eenstemmig med
109 Stemmer.
Man gik derefter over til § 57, hvortil af Afstemningslisten indeholdt Følgende:
77) Duntzselts Forslag: Paragraphen affattes saaledes: „Finder
Thinget ikke Anledning til at tage at tage et Andragende under Behandling, henvises det til Ministrene. “
78) Udkastet: Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene.
(Cfr. Winthers Forslag: „At Paragraphen udgaaer.)
Da det under Nr. 77 gjorte Forslag var tilbagetaget af
Forslagsstilleren, blev der kun Spørgsmaal om at afstemme over
Nr. 78 Udkastet: „Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at satte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. “
Hvilket, idet Ingen begjerede Ordet, vedtoges med 92 Stemmer
mod 6.
Derpaa gik man over til § 58, hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
79) Udvalgets Forslag: At istedetsor „5 Medlemmer" sættes „det
i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer".
80) Udkastet: Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i
offentligt eller hemmeligt Møde.
Ingen begjerede Ordet, og man skred derfor til Afstemning,
hvorved
1) Nr. 79. Udvalgets Forslag: „At istedetsor" 5 Medlemmer"
sættes" det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer". “
vedtoges med 107 Stemmer mod 1.
2) Nr. 80. Udkastet, efter den foranstaaende af Afstemning, saalydende:

“Thingenes Møder ere offentlige, dog kan Formanden eller
det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at
alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen
skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. “
vedtoges eenstemmig med 109 Stemmer.

Man gik derpaa over til § 59, hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
81) Udvalgets Forslag: Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
82) Udkastet: Ved sin Forretningsordning fastsætter ethvert af
Thingene de nærmere Bestemmelser, som veskomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
Da Ingen begjerede Ordet, skred man til Afstemning, hvorved
Nr. 81. Udvalgets Forslag: “ Ethvert af Thingene fastsætter de
nærmere Bestemmerlser, som vedkomme Forretningsgangen og
Ordens Opretholdelse. “

vedtoges eenstemmig med 109 Stemmer, og der blev saaledes ikke
Spørgsmaal om at afstemme over
Nr. 82 Udkastet: “ Ved sim Forretningsordning fastsætter ethvert
af Thingene de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. “
Man gik derefter over til den af Udvalget foreslaaede nye § 59 b.
83) Udvalgets Forslag: „Naar et Lovsorslag bliver forkastet af et
af Thingene, kan det ikke oftere foretages af same Thing i
samme Samling. “.
Hvilken Paragraph, idet Ingen begjerede Ordet, vedtoges med 80
Stemmer mod 26.
Man gik derefter over til den af Udvalget foreslaaede nye § 59 c,
hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
84) Udvalgets Mindretals (Dahl, David, Neergaard)
Ændring I Fleertallets Forslag: “ Naar et Lovforslag først
har været forelagt det ene Thing og i dette er vedtaget, bliver
det tilligemed de Forandringer, hvormed det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis samtlige disse Forandringer ikke
der tiltrædes, eller hvis nye Forandringer der vedtages, gaaer
det tilbage" o. s. v
85) Udvalgets Fleertals Forslag: Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er
vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres,
gaaer det tilbage til det første; Foretages her atter Forandringer,
gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opanaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing
udnævne — et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et
Udvalg, som afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne. I
Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgjørelse
Sted i ethvert Thing for sig. “

Reergaard: Maatte det være mig tilladt paa egne og det
Øvrige af Comiteens Mindretals Vegne at erklære, at vi af de
allerede angivne Grunde tage dette Forslag tilbage.

Ordføreren: Saaledes bliver Udvalgets Fleertals Forslag
hele Udvalgets Forslag; baade Fleertallet og Mindretallet vare enige
om, at det turde være hensigtsmæssigt, noget nærmere at antyde den
Maade, hvorpaa Forretningsforcholdet mellem de 2 Thing skal være
at ordne. Der var kun nogen Tvivl mellem Fleertallet og Mindretallet med Hensyn til det enkelte Punkt under Nr. 84, hvorvidt altid et Forslag, som var vedtaget af det ene Thing, skulde forelægges
det andet Thing I sin oprindelige Skikkelse eller ei; dette behøver jeg ikke
nu at opholde mig ved, da Mindretallet har taget sit Forslag tilbage, jeg skal altsaa nu- indstille det samlede Udvalgs Forslag til
Forsamlingens Afgjørelse. Det vil udentvivl findes, at hvis der
mangler enhver Bestemmelse om dette Punkt, kan der let blive stor
Usikkerhed med Hensyn til Fremgangsmaaden i de Forhold, som her
ere omhandlede.

Tescherning: Jeg vilde blot yttre en Beklagelse over, at
Udvalgets Fleertal ikke her fulgt Udvalgets Mindretals overmaade
gode Exempel og taget sit Forslag tilbage, saaledes at vi være blevne
frie for den hele Paragraph, som ligner en heel Deel en Forretningsorden, og som griber ind i Forhold, som jeg ikke troer, man kan behørigen oversee i dette Øieblik, og som man derfor gjør bedre i at
lade komme lidt efter lidt, som Omstændighederene medføre det.

Ordføreren: Jeg kan dog ikke troe, at Udvalgets Fleerhed ved
at tage sit Forslag tilbage vilde i Sandhed have fulgt Udvalgets
Mindretals Exempel, thi Mindretallets Forslag gaaer netop i Realiteten ud paa det Samme som Fleertallets. Det gaaer nemlig ud
paa, at der ikke tør savnes Bestemmelser om disse Forhold. Det er
vistnok ganske i sin Orden, at Udkastet overlader til de enkelte Thing
ved sin Forretningsorden at vedtage saadanne Forretningspørgsmaals
Afgjørelse, som ganske falde indenfor det enkelte Things Omraade;
men der er ikke Tale om saadanne Forhold, som blot blive indenfor
det enkelte Things Omraade, her er Spørgsmaal om saadanne Forhold, hvor begge Thing staae ligeverfor hinanden, og der burde det
vel med Sandhed siges, at det ikke er uden Betænkelighed, naar
Grundlovsudkastet ikke giver nogensomhelst Regel om, hvorledes disse
Forhold skulle ordnes. Det ærede Medlem meente, at man ikke kunde