Grundlov - bind 2 - Side: 917
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

917

3307 3308

Den endelige Behandling af Grundlovsudkaset §§ 50, 51 og 53.
les nødvendigt, at den optages i Grundloven, idet det i og for sig
ikke blot er ønskeligt, mem vtl ogsaa aldeles nødvendigt, at Ministrene
afgive Møde i Rigsdagen. Den Omstændighed, at det, saaledes som
Forholdet nu er, ikke er meget venteligt, at de forskjellige Ændringsforslag ville gaae igjennem, har imidlertid bevæget mig, ligesom flere
Andre, der have stillet Ændringsforslag, til at tage Forslaget tilbage.
Forresten maa jeg bemærke, at dersom det optages af Nogen, stemmer jeg derfor. (Algreen-Ussing: Ja, jeg ogsaa!)

Schiern: Naar den ærede Ordfører nys indrømmede, at man
fra Formens Side vel kunde have Grund til at bortvise Slutningen
af denne Paragraph, skal jeg kun med Hensyn til selve Realitenten
tillade mig at tilføie, at som man nyligen endog i Frankrig har seet
et ligefremt Forslag fremsat om udtrykkeligen at udelukke Ministrene
fra tillege at deeltage i Repræsentationen, saaledes turde dette hele
Spørgsmaal ogsaa i Virkeligheden endnu være saa tvivlsomt, Spørgsmaalet nemlig, om hvorvidt en saadan Deeltagelfe er absolut ønskelig
eller ikke, at man ogsaa for saa vidt for Øieblikket turde være stemt for
Udeladelsen af den omhandlede Passus.

Ordføreren: Jeg maa hertil bemærke, at jeg ikke, mig vitterligt, har gjort en saadan Indrømmelse, som den ærede Rigsdagsmand meente, og dertil skal jeg føie, at den Omstændighed, at et lignende Forslag har været gjort i den franske Nationalforsamling og
der blev forkastet med stor Majoritet, ikke synes at kunne have Indflydelse her, naar der var Spørgsmaal om at udstøde denne Bestemmelse af Grundlovsudkastet i Henhold til Betragtninger, som jeg
troer ligge meget fjernt; skulde man gaae ind paa denne Art Anskuelser, som upaatvivlelig laa til Grund for den sidste ærede Talers
Ord, kom man snarere til den amerikanske Anskuelse, at Ministrene
ikke maatte være tilstede paa Rigsdagen, altsaa til det modsatte Synspunkt. At give dem derimod Adgang til Rigsdagen, men ikke tillade dem at blive valgte, ar en saadan Mellemting, at jeg ikke troer,
der kan være Grund til nærmere at indlade sig paa Forhandlingen
af dette Spørgsmaal.

F. Jespersen: Jeg troer, at Forsamlingen burde foretrække
at stemme for Forslaget under Nr. 63, thi naar vi ville undersøge
det sidste Punctum i Grundlovsudkastet, siger det aldeles Intet. Det
siger kun, hvad der følger af sig selv, at Stemmeret kan Ingen udøve,
uden han er Rigsdagsmand. Det troer jeg ikke behøver at staae i
Grundloven. Forresten siges der kun, at Ministrene kunne vælges
til Rigsdagsmænd; men det indeholdes allerede i § 31, idet der ingen
Undtagelse er gjort med Hensyn til Ministrene.

Ostermann: Det Forslag, som jeg har tilladt mig at stille
under Nr. 62, er kun en Redactionsforandring. Jeg troer, at
den ærede Ordfører allerede har yttret et Par Ord desangaaende,
men jeg beklager, ikke at have hørt det, da jeg dengang ikke var tilstede i Salen. Det forekommer mig aldeles klart, at Udvalgets Redaction kan give Anledning til Misforstaaelse. Naar det nemlig
hedder, at Ministrene ere berettigede til under Forhandlingerne at
forlange Ordet saa ofte, de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen, er der aabenbart i disse Ord aldeles ikke indrømmet Ministrene nogen anden Ret end den, ethvert Medlem af Forsamlingen har
under den nuværende foreløbige Behandling, nemlig at kunne tale flere
Gange, men iøvrigt at maatte vente, indtil Touren til at faae Ordet
kommer til dem; men Meningen maa dog aabenbart være den, at
Ministrene ikke blot skulle have Ret til at tale flere Gange, men ogsaa
Ret til at tale, naar de begjere Ordet. Det forekommer mig ogsaa
at ligge i den hele Stilling, som Ministrene indtage. her i Salen,
forsaavidt de ere tilstede ikke som Deputerede, men som de, der give
allehaande Oplysninger. Jeg skulde derfor troe, at der er nogen
Grund til den af mig foreslaaede Redaction.

Ordføreren: Det er dog ganske vist, at naar et Medlem af
Forsamlingen ved den endelige Behandling kun har Lov til at
tale eengang, og Miniftrene derimod have Lov til at tale saa ofte, de
ville, saa maae Ministrene staae i et ganske andet og fordeelagtigere
Forhold end Medlemmerne. Naar det altsaa er sagt, at de kunne
tage Ordet saa ofte, de forlange det, skjønner jeg ikke, at man behøver at være ængstelig for, at der skulde stille sig nogen Vanskelighed
iveien. Jeg vil tilføie, at det seer saa overmaade forsigtigt ud, naar
det hedder, at de kunne tage Ordet saa ofte, de ville, og naar, de
ville, ikke at tale om, at naar man vil hænge sig ved Ordene, kommer
man herved meget let i ligefrem Strid med den hele Forretningsorden; de skulde da have Lov til under Behandlingen af en Sag at
afbryde den og sige: nei, nu ville vi tale om en anden Ting, eller
de kunde f. Ex. i Kraft af samme Bestemmelse ville afbryde en Taler og sige: nei, nu ville vi tale. Forslaget synes mig altsaa at vidne
om altfor stor Omhu; men det er forresten Noget, som jeg aldeles
maa henstille til Forsamlingen.

Tang: Jeg skulde tillade mig at bemærke paa min Sidemands
(Ostermanns) Vegne, der ikke har Ret til mere at faae Ordet, at
det i hans Forslag hedder: „Idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. “

Ordføreren: Ja „iøvrigt".
Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, der
gav følgende Resultat:
1) Nr. 62. Ostermanns Ændring i Udvalgets Forslag:
„Forlange Ordet, saa ofte de ville" i Udvalgets Indstilling forandres til: „erholde Ordet, saa ofte de ville og naar de ville. “
forkastedes med 104 Stemmer mod 6.
2) Nr. 63. Winthers Forslag: „Sidste Passus af § 50 bortfalder. “
forkastedes med 65 Stemmer mod 52.
3) Nr. 64. Udvalgets Forslag: „At istedetfor „at forlange
Ordet, naar de ville" sættes„ under Forhandlingen at forlange
Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen". “
vedtoges med 115 Stemmer mod 3.
4) Nr. 65. Udvalgets Mindretals (Dahl, David, Hansen, Jespersen, Larsen, Neergaard, Ussing), af dette
frafaldne, men af Rée optagne Forslag: „Efter „Rigsdagsmænd"
tilføies: „Ethvert af Thingene kan forlange Ministrenes Nærværelse". “
forkastedes med 76 Stemmer mod 37.
5) Udkasted, med den efter Afstemningen under Nr. 64 nødvendige Forandring, saalydende:
„Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen
og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet,
saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen.
Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. “
vedtoges eenstemmig med 119 Stemmer.
Derefter gik man over til §§ 51 og 53, hvortil Afstemningslisten
indeholder Følgende:
§§ 51 og 53.
67) Ørsteds Forslag: Der tilføies § 51 Følgende: „Til saadant
Valg udfordres Fleertallet af Stemmer, og forsaavidt en saadan
Fleerhed ei kan erholdes ved den første Afstemning, foregaaer
endnu en Afstemning med frit Valg, og derefter endelig Afstemning, indskrænket til dem, der ved den foregaaende havde saaet
flere Stemmer end nogen anden"; hvorimod da § 53 udgaaer.
(Fortsættes.)
Trykt og forlagt af Kgl Hosbogtrykker Bianco Luno.