Grundlov - bind 2 - Side: 916
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

916

3305 3306
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 49 — 50.

(anden Valgkreds). Det bliver nærmere at bestemme, i hvilket
Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. “
vedtoges eenstemmig med 123 Stemmer.
Anmærkn. Udvalgets Redactionsforandring—"anden Valgkreds" for
“andet Amt"—blev som blot saadan ikke sat under Afstemning.

Man gik derefter over til Behandlingen af Udkastets § 50. Hertil indeholdt Afstemningslisten Følgende:
62) Ostermanns Ændring i Udvalgets Forslag: “Forlange
Ordet, saa ofte de ville" i Udvalgets Indstilling forandres til
“erholde Ordet, saa ofte de ville og naar de ville".
63) Winthers Forslag: “Sidste Passus af § 50 bortfalder. “
64) Udvalgets Forslag: At istedetfor „at forlange Ordet, naar de
ville" sættes „under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte
de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen".
65) Udvalgets Mindretals (Dahl, David, Hansen,
Jespersen, Larsen, Neergaard, Ussing) Forslag:
Efter „Rigsdagsmænd" tilføies: “Ethvert af Thingene kan forlange Ministrenes Nærværelse. “
66) Udkastet: Ministrene have i Embedsmedfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet, naar de ville.
Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd.
De stillede Ændringsforslag erholdt, efter Formandens Opfordring, den fornøden Understøttelse.

Algreen-Ussing: paa Udvalgets Mindretals Vegan skal
jeg med Hensyn til det under Nr. 65 stillede Ændringsforslag afgive
den samme Erklæring, som med Hensyn til Forslaget under Nr. 59,
at vi af de anførte Grunde tage dette Amendement tilbage.
Efter Formandens Forespørgsel blev dette Forslag, Nr. 65, gjenoptaget af Rée.

Winther: Jeg har tilladt mig at stille et Forslag om, at Bestemmelsen i Slutningen af denne Paragraph skulde udgaae. Jeg troer,
at det er saa aldeles indlysende, at den er overflødig paa dette Sted, at
jeg ikke tør opholde Forsamlingen ved at udvikle dette; men ben egentlige Grund, hvorfor jeg har foreslaaet, at denne Bestemmelse skulde
udgaae, er den, at jeg anseer den for at være skadelig, fordi den afskjærer os Frihed til under Valglovens Behandling at afgjøre, hvorvidt Ministrene tillige kunne være Rigsdagsmænd eller ikke.

Tscherning: Det er min Hensigt at stemme for Ændringsforslaget under Nr. 63, fordi den hele Passus egentilg ikke udtrykker
Noget. Om Ministrene skulle have Stemmeret eller ikke synes mig
slet ikke at høre hjemme her. Ere de Medlemmer af Thinget, have
de som saadanne Stemmerret, og skulde det findes nogensinde at medføre Ulemper, da vil det være tidsnok ved en ny Anordning at forhindre det; hvad der ikke absolut behøver at afgjøres ved en Grundlov, forekommer det mig, at man ikke her bør give sig af med.

Ordførren: Det forekommer Udvalget, at der ikke er Grund
til at udstryge Sætningen „Stemmeret udøve de kun, naar de tillige
ere Rigsdagsmænd". Der indeholdes ganske vist deri den Forudsætning, at efter Grundloven er der Intet til Hinder for, at Ministrene
kunne blive Rigsdagsmænd, og Udvalget seer ingen Grund til, at
denne Forundsætning skulde forsvinde af Grundloven. Man har troet,
at dersom Anskuelserne skulde forandre sig i den Grad i Landet, at
man skulde mene, at det ikke burde tillades Ministrene at være Rigsdagsmænd, da vilde det være tidsnok at forbyde dem dette ved en
Grundlovsforandring; men indtil da maatte man vel, naar man
skulde vælge, snarere ønske, at det ved en Grundlovsbestemmelse kunde
befales dem at være Rigsdagsmænd, end at det skulde forbydes dem
at blive det.

Hvad det under Nr. 62 opførte Forslag angaaer, da skal Udvalget ganske henstille til Forsamlingens Overveielse, om det maatte synes den nødvendigt at antage det. Udvalget har indskrænket sig til
at foreslaae, at Ministrene skulle være berettigede til at forlange Ordet under Forhandlingerne, saa ofte de ville; vi troe, at det dermed
tydeligt betegnes, hvilken Ret der tilkommer Ministeriet. Det ærede
Medlem (Ostermann) har troet, at det ikke var nok, at det hed saa
ofte, de ville, men at det ogsaa maatte tilsøies, at de være berettigede til at forlange Ordet, naar de ville. Det er forekommet os,

at dette er en altfor stor Omhyggelighed; vi have troet, at Ministrenes Ret var tilstrækkelig iagttaget ved Forslag, Udvalget allerede
havde stillet, i det Væsentlige i Henhold til Udkastets egen Bestemmelse.

Knuth: Jeg skulde blot paa min ærede Sidemands (Tschernings) Vegan bemærke, at idet han angerkjender, at der kan være
Grunde for, at Ministrene maae kunne være Rigsdagsmænd, saa er
han dog af den Formening, at naar denne Forudsætning ligger til
Grund for at bideholde Slutningssætningen, vilde det være rigtigere
og bedre, at denne Forudsætning paa en klar Maade blev udtalt,
istedetfor, som her, paa en indirecte eller skjult Maade.

Ordføreren: Denne Bemærkning synes det mig, at det ærede
Medlem paa et tidligere Standpunkt eller endog i en tidligere Stilling ved Udkastets Udarbeidelse maatte have taget Hensyn til.

Rée: Den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 4de District
(Algreen-Ussing) bemærkede, at han paa egen og øvrige Forslagsstilleres
Vegne tog Forslaget under Nr. 65 tilbage, af de samme Grunde,
som foranledigede ham til at tage Forslaget under Nr. 69 tilbage,
og som Grund herfor havde han anført Hensynet til „de Forhold,
hvorunder vi for Øieblikket sidde her i Forsamligen". Jeg har ikke
bragt i Erfaring, at der ere Forhold af den Natur tilstede, at de
kunne eller burde afholde os fra at udtale og fastholde de Meninger,
der efter vor Overbeviisning ere de rette, og jeg troer da heller ikke,
vi behøve at befrygte, at Antagelsen af det forliggende Forslag skulde
have tilfølge, at vi bleve octroyerede (Latter). Ministeriet har vel
udtalt sig imod det under den foreløbige Behandling, men der er dog
under de forskjellige Gradationer af Fraraadelser, hvormed det ved
flere Leiligheder er fremtraadt under den endelige Behandling, ingen
saadan mødt mod nærværende Forslag, og jeg troer derfor ikke, at der
fra Forslagets Side vil være Noget iveien for at gaae ind paa det,
ligesom der ogsaa synes mig at være tilstrækkelige Grunde hertil. Jeg
skal ikke blot støtte mig paa Authoriteten af de ærede Navne, der
have stillet dette Forslag, og som, endskjøndt de nu have taget det tilbage, dog vistok have havt gode Grunde til at fremtræde dermed;
men det synes ogsaa at være ganske i sin Orden, at en Bestemmelse
som den foreslaaede bliver indlemmet i Grundloven, da det hører til
den nødvendige Kjædeforbindelse, der bør være mellem Regjeringen
og Folkerepræsentationen, at denne til enhver Tid kan forlange Ministrenes Tilstedeværelse. Vil man indvende, at Bestemmelsen skulde
være nødvendig fordi, det maatte forudsættes, at Ministrene, eller enkelte af dem, altid, som i nærværende Rigsforsamling, ville være tilstede, saa maa jeg bemærke, at det dog imidlertid kunde indtræde
saadanne Forhold, saadanne Conflicter, at det var ønskeligt at have
en udtrykkelig constitutional Bestemmelse for, at Ministrene skulle
være tilstede, hvor der foreligger et vigtigt Spørgsmaal til Afgjørelse,
og hvor det da paa Thinget maa være om gjøre at faae Oplysninger af Ministreiet, eller man i det Hele taget kunde ønske
at conferere med Ministrene. Det forekommer mig derfor, at det let
vilde kunne fore til større Rivninger, om denne Adgang for Thingene til at kunne fordre Ministrenes Rærværelse blev afskaaren,
og jeg finder derfor den omhandlede Bestemmelse saaledes hensigtsmæssig. Det er af denne Grund, jeg har tilladt mig at optage
Forslaget, for at det dog kan overgives til Forsamlingens ærede Afstemning.

David: Jeg troer, at den ærede foregaaende Taler har misforstaaet Grunden, hvorfor vi tage dette Forslag tilbage, naar han
antager, at det er af Hensyn til Andet end Forsamlingens Tid, som
gjør det aldeles nødvendigt, at man ikke opholder sig ved lidet betydende Sagers Afgjørelse. Forslaget er vistnok stillet af Minidretallet af
Udvalget, fordi man ansaae den i Forslaget gjorte Bestemmelse som ganske
hensigtsmæssig, men Mindretallet har aldrig lagt nogen særdeles Vægt
derpaa, og nu, da vi ere rykkede saa langt frem, og Tiden haster
saameget, have vi troet det rigtigere at tage Forslaget tilbage end
opholde Forsamlingen med at overveie en Bestemmelse, som man
i Grunden ikke kan have Meget for eller Meget imod.

Dahl: Idet jeg slutter mig til den sidste ærede Taler, vilde
jeg dog bemærke, at jeg med den foregaaende Taler deler Ønsket om
en saadan Bestemmelse, skjøndt jeg maa erkjende, at det vel ikke alde