Grundlov - bind 2 - Side: 910
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

910

3293 3294
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 416.
Hundrede og Rittende (123de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 48—49.)

Ørsted: Jeg har under den foreløbige Behandling udviklet den
Mening, at dersom der skal affordres Rigsdagsmændene nogen Ed,
saa burde den have et andet Indhold end det, som Paragraphen har
antydet, thi det har ikke nogen egentlig Betydning „for den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven". Jeg seer ikke,
hvorledes det staaer til den enkelte Rigsdagsmand at holde eller ikke
holde Grundloven, derimod vel at holde sig Grundloven efterrettelig
for sit Vedkommende, men dette behøver ingen edelig Forsikkring;
men det, man maatte ønske Forsikkring af ham om, hvis en saadan i
det Hele kan have noget Værd, er, at han vil benytte sig af den
Leilighed, hans Kald som Rigsdagsmand giver ham til at fremme
det, der er Grundlovens Formaal, og derfor ønsker jeg, at den maatte
have det Indhold, som mit Ændringsforslag betegner. Dernæst
troer jeg, at Edsordene ikke skulle være dem, der staae i Udkastet,
som blot gaae ud paa, at han for den almægtige Guds Aasyn lover
at holde Grundloven, men at der skulde bruges den sædvanlige Edsformel: saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord. Det er antaget af Forsamlingen med Hensyn til den Ed, Kongen skal aflægge,
og jeg kan derfor heller ikke troe Andet, end at man vil antage en
lignende Forandring med Hensyn til den Ed, Rigsdagsmændene skulle
aflægge. Iøvrigt troer jeg, at man meget godt kunde undgaae den
hele Ed; jeg troer, at Bevidstheden om de Pligter, der paahvile en
Rigsdagsmand, vilde være levende hos ham, uden at de behøve at
bekræftes paa denne Maade, og da den hyppige Brug af Eden efter
min Overbeviisning ikke kan have nogen gunstig Virkning, vilde jeg
allerhelst stemme for, at ingen Ed skulde aflægges, og kun under Forudsætning af, at Eden skal aflægges, troer jeg, den maa have den
Forandring, jeg har foreslaaet. Da jeg ikke troer, at en Forandring
af denne Art har prakrisk Betydning, kan jeg ikke stemme for det Forslag, der er stillet af den ærede Rigsdagsmand, som nys talte.

Ordføreren: Den Edsform, som findes i Udkastet, var, som
Forsamlingen vil erindre, den samme, som tidligere var foreskreven i
Udkastet med Hensyn til Kongens Ed. Her er nu Edsformen bleven
forandret, og fra flere Sider er der blevet gjort Indvending imod
den Form, som er foreskreven i Udkastets § 48. Udvalget har derfor
troet ak burde henstille til Forsamlingen, om man ikke kunde gaae
den Vei, som tidligere ved en anden Leilighed er bleven antydet af
den ærede 3die kjøbenhavnske Rigsdagsmand (Ørsted), nemlig at
man ikke skulde foreskrive i Grundloven nogen Edsform, men give
den almindelige Regel, at Eden skal aflægges „paa Grundloven",
saaledes som Udvalget har foreslaaet i Nr. 49. Deraf vil det følge,
at det bliver Lovgivningens Sag at bestemme for hver Enkelt, hvorledes Eden skal aflægges. Vi have derved troet at kunne fjerne de
Vanskeligheder, der kunde være for en almindelig Edsform. De
andre Forslag henstiller jeg til Forsamlingens Afgjørelse. Hvad det
under Nr. 53 angaaer, troer jeg dog, at det vil findes at være for
almindeligt at forlange en skriftlig Erklæring, der gaaer ud paa,
at Vedkommende ikke har givet eller lovet Noget af hvad
Navn nævnes kan.

Barfod: Saavidt jeg har forstaaet den ærede Rigsdagsmand
for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted, har han allerede anført saamange Grunde for, at hele Paragraphen burde udgaae, at jeg ikke
troer at behøve at opholde Forsamlingen med at anføre endnu flere

Grunde for det, som er mit væsentlige Ønske, minegentlige Hovedindstilling. Jeg skal derfor ikke opholder mig hverken ved det ene eller andet af Ændringsforslagene, men med Hensyn til Forslaget under
Nr. 53 blot spørgsmaalsviis henstille, om jeg da heller ikke, naar
jeg ikke maa „love Nogen Noget", maa love mine Vælgere, at jeg
af al Kraft vil kjæmpe for Ret og Sandhed, kjæmpe for, at f. Ex.
Grundloven bliver, hvad den skulde blive, og udretter, hvad den skulde
udrette.

Man gik derpaa over til Afstemningen, hvorved:
1) Nr. 48. Ørsteds Forslag: „§ 48 udtrykkes saaledes: „Ethvert
— anerkjendt, Ed paa, at han vil være Kongen og Rigets
Forfatning tro, samt redelig røgte sit Kald til, saavidt det
staaer til ham, at opretholde Alles Ret og fremme Kongens
og Folkets Vel.""
forkastedes med 80 Stemmer mod 18.
2) Nr. 49. Udvalgets Forslag: „Ethvert nyt Medlem aflægger,
saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, Ed paa
Grundloven. “ Hvorimod Resten af Paragraphen bortfalder.
vedtoges med 91 Stemmer mod 10.
Herved bortfaldt Barfods betingede Forslag under Nr. 50,
Grundtvigs Forslag under Nr. 51 Udkastet under Nr. 52.
3) Nr. 53. Lorcks Forslag: „Ligeledes udsteder han skriftlig følgende
Erklæring: „Jeg erklærer, at jeg for at blive Medlem af
Rigsdagen ikke har givet eller lovet Nogen Noget (Gunst eller
Gave) af hvad Navn nævnes kan, ei heller at ville modtage
Saadant.""
forkastedes med 69 Stemmer mod 28.
4) Nr. 54. Hele Paragraphen, som den fremgik af de stedfundne Afstemninger:
„Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans
Valg er anerkjendt, Ed paa Grundloven. “
vedtoges med 88 Stemmer mod 16.
Discussionen gik derpaa over til § 49.
Afstemningslisten til denne Paragraph indeholdt følgende Forslag:
55) Udvalgets Fleertals Forslag: At istedetfor „hvorved Valgbarhed fortabes" sættes „der udelukke fra Valgbarhed".
56) F. Jespersens og Nørgaards Forslag: Paa Grund af,
at der nu er vedtaget en Valgbarhedscensus til Landsthinget,
foreslaae vi, at Udkastets § 49 gives følgende Tillæg: efter Ordene „anden Valgkreds": „eller ophører at svare et saadant
Skattebeløb eller have saa stor Rettoindtægt, som er Betingelse
for Valgbarhed. “
Anmærkn. Dette Forslag er først nu indkommet, men er vel, af den anførte Grund. berettiget til at foretages.
57) Udkastet: Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde,
hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende
Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han
i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en
anden Valgkreds.
58) Rées Ændring i Udvalgets Mindretals Forslag: Efter
„modtager det" tilføies: „eller befordres til et bedre lønnet Embede, hvorved ikke er fulgt vedtagne Oprykningsregler. “
59) Udvalgets Mindretals (Dahl, David, Hansen,
Jespersen, Ussing) Ændring i Fleertallets Forslag; Istedetfor „Det bliver" o. s. v. sættes: „Et Medlem af et af Thingene, der af Regjeringen udnævnes til et lønnet Embede og