Grundlov - bind 2 - Side: 909
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

909

3291 3292
Den endelige Behandling of Grundlovsdkastet. §§ 46—48

en Votering fra Forsamlingens Side med den i Forretningsregulativet bestemte særlige Pluralitet.

Schack: Jeg vil blot tillade mig at bemærke, at man dog
ikke kan sige, at det er Andet end en Redactionsforandring, thi naar
de foreslaaede Orb udelades, kommer i Resultatet ingen anden Mening ud end om de blive staaende. Det er netop det Væsentlige ved
en Redactionsforandring, om Forandringen medfører en anden Mening eller ikke, og det gjøre disse Ord ikke, thi det er paa begge Steder kun Exempler, der ere nævnte.

Tscherning: Dersom Ordet maatte forbeholdes mig et Øieblik, troer jeg let, jeg vilde kunne bringe det til Erkjendelse, at det
er her noget ganske Andet end en Redactionsforandring. Dersom
jeg ikke har misforstaaet den ærede Forslagsstillers Mening, har
han. . . .

Viceformanden: Om Realiteten maa det ærede Medlem ikke
tale mere end een Gang.

Ræder: Jeg maa dog bemærke, at der maatte dog skee en
store Redactionsforandring; thi naar det hedder: „Ingen Udlænding
kan faae dansk Indfødsret uden ved Lov, men Svenskere og Nordmænd skulle agtes for Indfødte, naar de have fast Ophold i Riget", saa maa det dog nok hedde saaledes: „Ingen Udlænding kan faae
dansk Indfødsret uden ved Lov, dog skulle Svenskere og Nordmænd
agtes for Indfødte, naar de have fast Ophold i Riget. “

Tscherning: Jeg maa tage mig den Frihed at spørge, om
man ikke, naar vi tale om, hvorvidt denne Sag skal henvises til
Comitee eller ikke, maa tale flere Gange?

Viceformanden: Jo, om Formen, men ikke om Realiteten
af Sagen, naar man allerede tidligere har yttret sig.

Algreen-Ussing: Jeg vilde blot gjøre samme Bemærkning,
som den ærede 28de kongevalgte Rigsdagsmand (Tscherning), at jeg
troede, at der for Tiden kun handledes om den formelle Qvæstion,
hvor man kunde tale flere Gange, og jeg vil da blot i Forbindelse
dermed fremsætte det Spørgsmaal, om, hvis Sagen udsættes og Discussionen optages paany, og især saafremt Comiteen muligen efter at
have ifølge det fremsatte Ønske taget Qvæstionen under Overveielse
var kommen til at foreslaae en Redactionsfornadring, om da
ikke de Medlemmer, der have talt om denne Sag under en
ganske anden Forudætning, maae være berettigede til at tage Ordet
igjen?

Viceformanden: Dette synes ikke at være nogen Tvivl
underkastet; men der maa dog være en Ende paa Sagen, og jeg skal
derfor, efter hvad der tidligere har været yttret, udsætte den videre
Discussion og Afgjørelsen af derte Forslag til imorgen.

Pape: Er. Formanden berettiget til at udsætte det?

Viceformanden: Ja, det antager han. (Flere Stemmer:
Ja! Ja!)

Man gik derpaa over til § 47 i Udkastet, der lyder saaledes:
„Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. “
der uden videre Discussion blev eenstemmig vedtaget med 110
Stemmer.

Til § 48, som derpaa toges under Behandling, indeholdt Afstemningslisten Følgende:
48) Ørsteds Forslag: § 48 udtrykkes saaledes: „Ethvert — anerkjendt, Ed paa, at han vil være Kongen og Rigets Forfatning tro, samt redelig røgte sit Kald til, saavidt det staaer

til ham, at opretholde Alles Ret og fremme Kongens og
Folkets Vel. “
49) Udvalgets Forslag: „Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart
Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, Ed paa Grundloven. “
Hvorimod Resten af Paragraphen bortfalder.
50) Barsods betingede Forslag: Eden forandres saaledes: „Ved
Alt, hvad mig helligt og kjært er, lover jeg at holde Danmarks
Riges Grundlov. “
51) Grundtvigs Forslag: Efter „lover jeg" tilføies „at tale og
stemme efter min bedste Overbeviisning".
52) Udkastet: Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Ed:
„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig. “
53) Lorcks Forslag: Ligeledes udsteder han skriftlig følgende Erklæring: „Jeg erklærer, at jeg for at blive Medlem af Rigsdagen
ikke har givet eller lovet Nogen Noget (Gunst eller Gave) af
hvad Navn nævnes kan, ei heller at ville modtage Saadant. “
54) Hele Paragraphen.
Anmærkn. Ørsteds og Barfods Forslag: „At Paragraphen udgaaer"
afgjøres herved.
De under Nr. 48, 50, 51 og 53 stillede Forslag erholdt den
fornødne Understøttelse.

Lorck: Med faa Ord skal jeg tillade mig at anbefale det af
mig under Nr. 53 stillede Forslag. Lignende Bestemmelser ere optagne i flere Landes Grundlove, f. Ex. den hollandske Artikel 81, og
det forekommer mig hensigtsmæssigt at optage den hos os, da derved Bestikkelser ved Valgene og Kjøben af Stemmer, saaledes som det skal
være Skik i England, ved selve Grundloven vilde stemples i den offentlige Mening som ulovligt. Det er temmelig almindelig blevet
sagt, at der ved den Valghandling, hvorved vi ere valgte til denne
Forsamling, paa flere Steder er givet Løfter om at skaffe visse
Vælgere Jord eller andre Fordele, og at der er tilbudt og givet den
Valgte Gaver eller Betaling for at virke herfor. Hvorvidt dette er
sandt teller ikke, skal jeg ikke kunne sige; men at Sligt kunde skee, vil
dog ikke Nogen benegte, og at derved mangen Almuesmands ellers
sunde og rette Begreber kunne vildledes. Ogsaa for høierestaaende
Embedsmænd kunde man tænke sig, at der i Fremtiden kunde opstaae
Fristelse til at erhverve sig deres Underordnedes Stemmer ved paa
een eller anden Maade, middelbart eller umiddelbart, at love ved
Leilighed at erindre dem. Da vi nu staae ved Indtrædelsen i det
constitutionelle Liv, forekommer det mig ønskeligt, at man strax fra
Begyndelsen af undgik at komme ind paa en saa demoraliserende
Vei som den at kjøbe Stemmer, og at en saadan Bestemmelse, som
den af mig foreslaaede, blot ved at den staaer i Grundloven, vil
have ikke ringe Nytte til at forhindre det, er min Overbeviisning;
thi ogsaa jeg troer, at Grundloven vil blive en Bog, som vil findes
og læses i hvert Huus i Landet, og at dens Or dog Tanker meget
snart ville gaae over i Folkets Tanker og Liv.

Med Hensyn til hvad jeg under den foreløbige Behandling tillod mig at yttre om Eden, maa jeg være meget tilfreds med den
Redaction af Paragraphen, som det ærede Udvalg nu har foreslaaet
under Nr. 49 paa Listen, hvori det blot siges, at Ed paa Grundloven skal aflægges uden at omtale Maaden, hvorpaa, og Formen,
hvorefter dette skal skee. Jeg formoder, at det vil skee skriftlig, og da
kan den Bestemmelse under Nr. 53, som jeg ønsker tilføiet Paragraphen, ikke heller møde nogen praktisk Vanskelighed eller foraarsage
nogen Vidtløftighed.

(Fortsættes.)
Trykt og forlagt af Kgl. Høsbogtrykker Bianco Luno