Grundlov - bind 2 - Side: 906
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

906

3285 3286
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 415.
Hundred og nittende (123de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven § 44—45
Tredie Deel:

5) Nr. 35. Udvalgets Forslag: „At Begyndelsen indtil „Finantsloven" affattes saaledes: „Forinden Finantsloven er vedtagen,
maae Skatterne ei opkræves. “ “
vedtoges eenstemmig med 121 Stemmer.
6) Nr. 36. Udvalgets: „At Ordet „tøt" ombyttes med „maa". “
vedtoges uden Afstemning som en Redactionsforandring.
7) Nr. 37. Udkastet med den under Nr. 36 vedtagne Redactionsforandring, saalydende:
„Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgist maa afholdes, som ikke har Hjemmel i
samme. “
vedtoges eenstemmig med 124 Stemmer.

Fjerde Deel:

8) Nr. 38. Udkastet: „Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgister, der dog aldrig kunne paalægges ene af Kongen,
vil blive bestemt ved Communalloven", hvilken Deel af Paragraphen Udvalget havde foreslaaet at skulle bortfalde,
forkastedes med 79 Stemmer mod 33.
9) Nr. 40 Hele Paragraphen, som den efter de foranstaaende
Afstemninger kom til at lyde, nemlig:
„Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar,
indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Finantsforslaget forhandles først i Folkethinget. Forinden
Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen
Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme. “
vedtoges eenstemmig med 125 Stemmer.

Derefter gik man over til § 45, hvortil Afstemningsliften indeholdt Følgende:
41) Udvalgets Mindretals (Hansens) Forslag: Det aarlige
Statsregnskab bliver af en Regnskabsret, som organiseres ved
Lov, med Rettens Bemærkninger at forelægge Folkethinget, der
prøver samme ved et Udvalg af dets Midte og derefter tager Beslutning med Hensyn til samme.
42) Hunderups Forslag: At Ordet „Rigsdagen" i den sidste
Passus af Comiteens Majoritets Indstilling til Grundlovsudkastets § 45 forandres til „den forenede Rigsdag".
Anmærkn. Dette Forslag er indkommet for sildig.
43) Udvalgets Fleertals Forslag: At istedetfor Paragraphens
første Deel sættes „Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer", og den tredie Deel kommer til at lyde saaledes:

„Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger,
forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme
tager Beslutning. “
44) Udkastet: Landsthinget udvælger aarligen een, og Folkethinget
to lønnede Revisorer.

Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at
ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne
fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte.

Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges
derefter Folkethinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning.

Anmærkn. Barfods Forslag: At „Revisorer" ombyttes med „Synsmænd" forbeholdes.
Forslagne under Nr. 41 og 42 frafaldtes.

Ordføreren: Udvalgets Fleerhed havde tidligere ved denne
Paragraph, i Overeensstemmelse med Forslaget til den foregaaende
Paragraph, indstillet, at det aarlige Statsregnskab med Revisorernes
Bemærkninger skulde forelægges den forenede Rigsdag. Da vi have
frafaldet Indstillingen med Hensyn til § 44, er det en Selvfølge, at
den tidligere Indstilling til § 45 ligeledes er frafalden, derimod have
vi istedet derfor tilladt os at stille et andet Forslag under Nr. 43,
hvorefter det aarlige Statsregnskab med Revisorernes Bemærkninger
forelægges Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning;
dette afviger fra Udkastet deri, at Beslutning ikke skal tages af Folkethinget alene, men paa sædvanlig Maade af begge Thing. Det har
ikke været Udvalgets Fleerhed ganske klart, hvorfor Udkastet har villet,
at Statsregnskabet skulde forelægges Folkethinget alene til Beslutning.
Udvalget har ikke troet, at der var nogen tilstrækkelig Grund til at
fravige de naturlige Følger af Tokammerindretningen, navnlig til at
fravige de Regler, som i denne Retning følges i de Lande, til hvilke
vi maae see hen, naar der spørges om Forbillede til det hele Forholds
Ordning. Udentvivl var Frankrig det Land, hvor den nøiagtigste
Contorl med det hele Udgistsvæsen var organiseret; der fandtes deels
en egen administrativ Revisionsinstitution, en Regnskabsret. Om den
har Udvalgets Fleerhed ikke troet, at der kunde være Tale paa dette
Stadium skjøndt et Medlem i denne Henseende havde stillet et Forslag;
vi have troet, at det hele Spørgsmaal om Organisationen af Regnskabsvæsenet og Revisionen maatte henstaae til en senere Tid og ikke
kunde improviseres her i Grundloven. Derimod var det under den
tidligere monarkiske Constitution anerkjendt i Frankrig, at den parlamentariske Grandskning af Regnskaberne ligesaavel paalaa og tilkom
Pariskammeret som Deputeretkamret; dette var antaget, uagtet Pairskamret netop som saadant var den Domstol, som paakjendte Klagerne
mod Ministrene. Man antog altsaa, at der aldeles ingen Grund var
til at berøve Pairskammeret den Ret til at grandske Regnskaberne, uden
hvilken Andeel i Vudgettes Vedtagelse ikke har sin sande Betydning:
at der kan være ganske enkelte Tilfælde, hvor denne Grandskning af Regnskaberne kunde føre til Ministerklage, det fandt man i Frankrig ikke kunde
være til Hinder for at give Pairskamret Andeel i denne Grandskning af
Regnskaberne, skjøndt Pairskamret selv var Rigsret. Jeg har taget
dette historiske Beviis, fordi det forekom mig, at maatte være det
meest Staaende med Hensyn til Spørgsmaalet, om der kan være
nogen Vanskelighed ved at give begge Thing den naturlig Ret med
Hensyn til Regnskabernes Grandskning, uden hvilken selve Budgettets
Votering ikke har sin sande Betydning; da nu hos os Landsthinget
ikke som saadant er Rigsret, men kun nogle enkelte Medlemmer af
Landsthinget tilligemed andre Medlemmer af Høiesteret daane Rigsretten, har det forekommet Udvalgets Fleerhed, at der var saameget
mindre Grund til at afvige fra det, som er en naturlig Følge af
Tokammersystemet, at ligesom begge Thing havde Indflydelse paa
Budgettets Votering, saaledes maatte ogsaa begge Thing have Indflydelse paa det Gjennemsyn af Regnskabet, som er aldeles nødvendigt, naar der skal tilbørlig paasees, om det voterede Budget er
iagttaget. Dette er naturligviis Hovedforslaget til nærværende Paragraph fra Udvalgets Fleerhedstals Side; vi have tillige foreslaaet