Grundlov - bind 2 - Side: 904
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

904

3281 3282
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 43 og 44.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, hvilken, idet, som fremgaaer af det Ovenstaaende, Forslagene under
Nr. 25 og 26 vare tilbagetagne, gav følgende Resultat:
1) Nr. 27. Larsens Forslag, optaget af Udvalget: „At efter
„paalægges" tilføies „forandres eller ophæved uden ved Lov". “
vedtoges eenstemmig med 119 Stemmer.
2) Nr. 28. Udvalgets Forslag: “At Resten af Paragraphen kommer til at lyde saaledes: „eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domaine
afhændes uden ifølge Lov.""
vedtoges med 112 Stemmer mod 6.
3) Nr. 29. Udkastet, saaledes som dette sfter foranstaaende Afstemninger kom til at lyde, nemlig:

„Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden
ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller noget Staten tilhørende Domaine afhændes uden
ifølge Lov. “
vedtoges eenstemmig med 123 Stemmer.
Derefter gik maan over til § 44, hvortil Afstemningslisten indeholder Følgende:
Første Deel:
30) Ørsteds Forslag: § 44 affattes efter Udvalgets Pluralitet, dog
at de Ord „for det følgende Finantsaar" forandres til „for den
følgende Finantsperiode".
31) Udvalgets Forslag til første Deel: Istedetfor „ Aar" sættes
„Finantsaar".
32) Udkastet: „Paa hver ordentilg Rigsdag, strax efterat samme
er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende
Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og
Udgifter. “
Anden Deel:
33) Hunderups Forslag: At der i Udkastet istedetfor Ordene
„Finantsforslaget behandles først i Folkethinget" sættes „Finantsforslagets Behandling forberedse af et samlet Udvalg, til hvilket
hvert Thing udnævner et lige Antal Medlemmer, hvorefter det
foretages i den forenede Rigsdag, som med Stemmefleerhed tager Beslutning. “
Anmærkn. Dette Forslag er en Deel af det af Udvaloget oprindeligen stillede, men senere frafaldne Forslag.
34) Udkastet: Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
Tredie Deel:
35) Udvalgets Forslag: At Begyndelsen indtil „Finantsloven"
affattes saaledes: „Forinden Finantsloven er vedtagen, maae
Skatterne ei opkræves. “
36) Udvalgets Biforslag: At Ordet „tør" ombyttes med „maa".
37) Udkastet: Ingen Skat tør oppebæres, forinden dens Opkræning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
Fjerde Deel:
38) Udkastet: Hvorledes der skal forholdes med de communale
Afgifter, der dog aldrig kunne paalæges ene af Kongen,
vil blive bestemt ved Communalloven. “ (Udvalget forslaaer, at
denne Deel af Paragraphen bortfalder.)
39) Ørsteds Forslag: At § 44 erholder følgende Tillæg:

„Det vil iøverigt herved være at kagttage, at Indtægterne,
Foruden at indehode de behørige Midler til at opfylde alle Staten paaliggende Forpligtelser og bestride de løbende Fornødenheder, ogsaa bør afgive et Beløb af idetmindste 500, 000 Rbd.
til Afdreg paa Statsgjelden. Til den Ende skulle alle staaende
Skatter paa de faste Eiendomme, saavel i Kjøbstæderne som paa
Landet, optages i den toaarige Finantslov, saalænge indtil Kongen i Forbindelse med Rigsdagen maatte finde Grund til at forhøie eller nedsætte dem, ligesom der ogsaa ved de Statsindtægter,
som efter de fortiden gjædende Anordninger lignes deels paa
Hartkornet, deels paa dette og Kjøbstæderne, forholdes i Overeensstemmelse med disse Anordninger, indtil de paa foranførte
Maade forandres. Derhos bør ogsaa de øvrige for Tiden paabundne Afgifter deri optages med de Forandringer, hvorom Kon

gen og Rigsdagen maatte blive enige, og hvorved i Særdeleshed
bliver at iagttage, at Forbrugsafgiftens Beløb ikke formindskes
ved de Forandriger, som samme i det Enkelte maatte modtage,
inden at Forholdene saaledes foredre sig, at staten kan taale
en Afgang i bemeldte Afgifters Beløb. “
40) Hele Paragraphen.
Aumærkn. Udvalgets Fleertals tidligere Forslag om Thingenes Sammentræden til Finantslovens Behandling cr frafalden. See Nr. 34.

Ørsted: Hvad mit Ændringsforslag under Nr. 30 angaaer,
var det hovedsagelig grundet paa den Forudsætning, at Rigsdagen
ikke skulde holeds hvert Aar. Hvad mit Ændringsforslag under
Nr. 39 angaaer, saa har jeg derved havt til Hensigt at sikkre Staten
mod en ubetimelig Sparsommelighed. Men deels have de Forslag, som
jeg har tilladt mig at gjøre, ikke fundet nogen Underdsøttelse af Comiteen, saaledes at det vel ikke kan ventes at ville gaae igjennem,
og deels er jeg ved det Amendement, som er fremsat under Nr. 27,
og den Forklaring, som er given derover — hvilket Forslag nu er
bleven antaget —, bleven beroliget med Hehsyn til de Betænkeligheder, der bragte mig til at gjøre et saadant nærmere Forslag, og
jeg skal saaledes herved frafalde Forslagene under Nr. 30 og Nr. 39.

Efterat Forslagene under Nr. 30 og Nr. 39 saaledes være tilbagetagne, bemærkede Formanden, at han, uagtet det under Nr.
33 af Hunderup stillede Forslag var indkommet senere, dog ikke
havde troer at kunne negte dets Optagelse paa Afstemningslisten, da
det var en deel af det oprindelig af Udvalget stillede, men
senere igjen af dette frafaldne Forslag.

Forslaget understøttedes derefter paa den i Regulativet fastsatte
Maade.

Ordføreren: Det Forslag, en Deel af Udvalget — om jeg
mindes ret Mojoriteten — tidligere havde stillet ved denne Paragraph,
tildeels i Overeensstemmelse med det nu under Nr. 33 fremsatte, der
gaaer ud paa, at Finantsforslaget skal behandles paa den forenede
Rigsdag, er af denne deel af Udvalget taget tilbage, efter den Modtagelse, som det mødte ved den foreløbige Behandling her i Rigsforsamlingen, idet man fra ingen Side ret syntes tilbøielig her i Salen
til at gaae ind derpaa. Ministeriet udtalte sig vel ikke imod det, det
anbefalede det snarere, men dog med Tilføielse af nogle nærmere
Betingelser og Bestemmelser, som nu ikke ville være tilstede; da man
ingenlunde synes ar kunne blive enig om, paa hvilken Maade denne
Afvigelse fra Tokammersynstemet vil virke, er det vel ganske naturligt,
at vi have taget dette Forslag tilbage, og saaledes forsaavidt slutte
os til Udkastet. Jeg skal nu nærmere oplyse det nye Forslag, som
Udvalget har stillet under Nr. 35. Ogsaa om dette Forslag gjælder,
hvad jeg yttrede om et lignende ved den foregaaende Paragraph, at
Ordene ere nye, men Tanken er gammel; det gad nemlig i Udkastet:
„Ingen Skat tør oppebværes, forinden dens Oppebæring er bevilget
ved Finantsloven. “ Istedetfor dette Forslag have vi efter Conference
med Finantsministeren tilladt os at foreslaae: „Forinden Finantsloven
er vedtagen, maae Skatterne ei opkræves. “ Grunden dertil er
følgende: det ligger ganske i Grundlovsudkastetes Tanke, at ikke det
enkelte Thing ved at neget en enkelt Skats Opkrævning skulde
kunne forstyrre den Regel, som er given i § 43, og dog kunde —
jeg indrømmer det — veden falsk Anvenendelse af Ordene dette maaskee skee, naar nemlig det enkelte Thing, som forgjæves havde søgt i
Henhold til § 43 at saae en Skattelov forandret, pludselig ved en
Fordreielse af § 44 negtede denne enkelte Skats Opkrævning; et saadant Thing vilde vistnok handle ganske urigtigt, det vilde handle i
Strid med Tanken i § 43 og §44, men jeg troer fremdeles, at
Thinget ikke alene vilde handle mod Grundlovens Aand, men ogsaa
meget uklogt, idet en saadan Skat ikke blev i Virkelgheden afskaffet,
men kun dens Opkrævning for Øieblikket standset. Man kom saaledes til den Synderlighed, at der var en slumrende Skat, men som
kunde vaagne op ved en lile Majoritetsforandring i Thinget. Jeg vil
tage et Exemple: der har jo været Forslag om, at Rangskatten skulde
bortfalde, efterat de til Rangen knyttede Forrettigheder være bortfaldne; sæt nu, at der sad temmelig mange Rangspersoner i Landsthinget, og Landsthinget maatte ville, at Rangskaltten skulde hæves; det
forsøgte derpaa, et saadant Forslag gik igjennem i Landsthinget, men faldt