Grundlov - bind 2 - Side: 899
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

899

3271 3272
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 40 og 42.

stemme imod Forslagene, og jeg for min Deel agter derfor ogsaa
saaledes at stemme imod dem begge.

Rée: Jeg skal blot tillade mig en lille Bemærkning, hvortil
den sidste ærede Taler, siden han atter frendrager Octroyerings-Chartet, foranlediger mig. Jeg troer dog, at hiin Erklæring fra
Ministeriet ikke kan figes at være en bestemt Udtalelse, da Ministeriet
kun har fraraadet Forsamlingen at gaae ind paa Forslagene, og
vistnok er det naturligt, at dette vil lægge sin Vægt i Forsamlingens
Overveielse; men det synes mig dog ingenlunde, at det kan være tilstrækkeligt til at bestemme Forsamlingen. Det forekommer mig forøvrigt, uden at jeg vil gaae dybere ind paa Sagens Realitet, at der
ved Forslagene langt mere er bragt et mæglende Element tilstede,
som kan forlige de Rivninger, der i Fremtiden kunne fremkaldes
mellem Thingene, saa at jeg troer, at endog de, som ville have og
beholde et Tokammer, have mere Føie til at erklære sig for Forslagene
end imod dem. (Enkelte Stemmer: Ja!)

Da ingen-Flere begjerede at yttre sig, skred man til Afstemning,
hvilken gav følgende Resultat:
16)Hunderups Forslag: „At der optages en Paragraph at følgende Indhold: „Naar et Lovforslag tre Gange har været vedtaget i det ene Thing uden at have kunnet opnaae Antagelse i
det andet, skal Forslaget, efterat det tredie Gang er blevet
forkastet, foretages i den forenede Rigsdag, hvor da
til sammes Antagelse udfordres to Trediedele af de afgivne
Stemmer.""
forkastedes med 104 Stemmer mod 14.
17) Withs Forslag: „Naar en Sag er vedtaget i eet Kammer og
forkastet i det andet, og det Samme er Tilfældet, naar samme
Sag bliver foretaget i den næste Rigsforsamling, da skulle, hvis
Sagen reises 3die Gang, begge Kamre strax træde sammen og
behandle samt afstemme Sagen under Eet, dog udfordres i dette
Tilfælde ⅔ Stemmer for at Sagen skal gaae igjennem."
blev tilbagetaget.
18) Udkastet: „Ethvert af Tingene er berettiget til at foreslaae
og for sit Vedkommende at vedtage Love."
vedtoges censtemmigen med 124 Stemmer.
Man gik derefter over til den af Udvalgets Mindretal foreslaaede
§ 40 b. Hertil indeholdt Afstemningslisten Følgende:
19) Rées Ændring i Udvalgets Mindretals Forslag: De
tvende Betingelser under Nr. 1 og 3 bortfalde, saaledes at
Slutningen af denne Passus kommer til at hedde:
„Dog udfordres dertil, at der til Rigsdagen (eller alternativt
Folkethinget), som uforandret har vedtaget Beslutningen, idetmindste een Gang er foregaaet nye Valg. Til Grundlovsforandringer udfordres altid Kongens Samtykke."
20) Udvalgets Mindretals (Christensen, Dahl, Jespersen) Forslag:

„Naar en Beslutning er vedtagen af Rigsdagen, skal den forelægges Kongen. Billiger han den, bliver den derved Lov; billiger han den ikke, meddeler han dette til Rigsdagen, før den
adskilles. Kongen kan forholde sig paa samme Maade, om en
følgende Rigsdag foreslaaer den samme Beslutning. Bliver Beslutningen behandlet og uforandret vedtagen paa den 3die Rigsdag, bliver den derved Lov, uden at den behøver at forelægges
Kongen; dog udfordres dertil: 1) at Beslutningen hver Gang
er vedtagen mindst med ⅔ af de afgivne Stemmer, enten i begge
Afdelinger eller paa den forenede Rigsdag; 2) at der til Folkethinget, som uforandret har vedtaget Beslutningen, idetmindste
een Gang er foregaaet nye Valg, og 3) at der imellem 1ste og
3die Vedtagelse ikke er hengaaet længere Tid end 5 Aar. Til
Grundlovsforandringer udfordres altid Kongens Samtykke."

Efterat Forslaget under Nr. 19 havde saaet den fornødne Understøttelse, skred man, da Ingen begjerede at yttre sig, strax til Afstemning.

Da Rée frafaldt sit Forslag under Nr. 19, uden at Nogen
optog det, ftod kun Udvalgets Mindretals (Christensen,
Dahl, Jespersen) Forslag under Nr. 20 tilbage.

Dette blev vel først frafaldet af Christensen for hans Ved

kommende og derpaa efter Omstændighederne ogsaa af de 2
andre Forslagsstillere, men da det blev optaget af Rée, blev det
sat under Afstemning, og forkastedes da med 99 Stemmer
med 10.

Man gik derefter over til Udkastets § 41. Hertil indeholdt Afstemningslisten Følgende:
21) Udvalgets Forslag: „At Ordet „selvstændigen" bortfalder."
22) Udkastet: Ethvert af Thingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen.
Da Ingen begjerede at yttre sig herover, skred man strax til
Afstemning, der gav følgende Resultat:
21) Udvalgets Forslag:
„At Ordet „selvstændigen" bortfalder."
vedtoges med 102 Stemmer mod 14.
22) Udkastet, forandret ifølge den foregaaende Afstemning:
„Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen."
vedtoges med 124 Stemmer mod 1.
Man gik derefter over til § 42, hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
23) Lüttichans Forslag: „Sidste Punktum forandres til; „Disse
ere berettigede til at fordre af offentlige Myndigheder Oplysninger meddeelte mundtlig eller skriftlig.""
24) Udkastet: Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer.
Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som
af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen
eller skriftligen.

Det under Nr. 23 af Lüttichan stillede Forslag blev paa den i
Regulativet bestemte Maade understøttet.

Ordføreren: Denne Paragraph hjemler ethvert af Thingene
Ret til at nedsætte Commissioner til Undersøgelse af almeenvigtige
Gjenstande. De saaledes af Thingene nedsatte Commissioner skulle
være berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private
Borgere, at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.
Det ærde 18de kongevalgte Medlem (Lüttichan) har foreslaaet, at
en Deel af den sidste Sætning af Paragraphen skal udgaae, den
nemlig, ifølge hvilken Commissionerne være berettigede til af private
Borgere at fordre Oplysninger og Meddelelser angaaende de almeenvigtige Gjenstande, til hvis Undersøgelse Commissionerne være nedsatte. Udvalget har ikke troet, at det var nødvendigt at gjøre en
saadan Forandring i Udkastet. Det forekom nemlig Udvalget, at der
klarligen maa gjøres Forskjel mellem den Frad af Forpligtelse, som
er indført med Hensyn til offentlige Myndiyeder, og den, der gjælder med Hensyn til private Borgere. Medens det vil være constitutionelt nødvendligt for de offentlige Autoriteter at meddele Oplysninger
mundtlig og skriftlig, ligger det derimod i Sagens Natur, at der ikke
kan blive Spørgsmaal om nogen særegen Tvangsanvendelse
mod private Borgere; en saadan vil ikke kunne finde Sted uden
ifølge en ny Lov. Derved har Udkastet henviift til og henpeget paa
den naturlige Fordring, som i saadanne Forhold kan gjøres til
Borgerne, naar de kunne yde noget Bidrag til almeenvigtige Gienstandes Oplysning. Man har anskueliggjort den hele Institution,
som for Øieblikket er heelt fremmed for os, men vi have ikke frygtet,
at der i Henhold til denne Paragraph skulde kunne finde nogen lovftridig eller chicanøs Fremgangsmaade Sted mod nogen Borger, som
fandt ikke at kunne give de Oplysninger, hvorom der var Spørgsmaal. Det er jo ganske naturligt, at ved saadanne Bestemmelser vil
Intet kunne vindes, uden naar Borgerne virkeligen ville tjene det
forekommer mig, at det kunde være hensigtsmæssigt at antyde, at
Staten var i sin gode Ret, naar den søgte saadanne Oplysninger
hos Borgerne. Nogen særegen Tvang mod dem kan ikke gjøres gjældende uden ny Lov, og en saadan foreligger jo for Øieblikket ikke.

Lüttichan: Det forekommer mig, at saaledes som Paragragraphen er affattet, saa hviler der den samme Forpligtelse paa den
private Borger til at give Oplysninger og Erklæringer som den, der
hviler paa Embedsmændene, og naar den ærede Ordfører derved har
bemærket, at Paragraphen ikke skal opfattes paa den Maade, som