Grundlov - bind 2 - Side: 893
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

893

3259 3260
Den endelige Behandling of Grundlovsudkastet. §§ 39—40

bede, saa bør det dog stærkt fremhæves, at Rigsdagsmandens Virksomhed ingenlunde kan sættes under Embedsmandens. I de enkelte
Tilfælde, hvor en Undtagelse fra Reglen kan finde Sted, vil vedkommende Embedsmand selv bedst kunne bedømme, hvor hans Nærværelse
maatte være meest nyttig eller nødvendig. Han vil da enten undlade at stille sig til Valg eller, hvis han alt maatte have Sæde paa
Rigsdagen, igjen udtræde af denne.

Hage: Dersom Spørgsmaalet stod saaledes, som den sidste
Taler har fremstillet det, vilde man ikke let kunne have Tvivl om,
hvorledes man skulde stemme; thi dersom det, at Intet derom blev
optaget i Grundloven, skulde bevirke, at ingen Embedsmand kunde
komme til at sidde her i Salen, vilde det være meget beklageligt.
Men det synes mig, at Spørgsmaalet stiller sig saaledes, om vi ved
en Grundlovsbestemmelse skulle gjøre det muligt for enhver Embedsmand, i en hvilkensomhelst Stilling og under alle mulige Forhold,
at fremtræde med Grundloven i Haanden og sige: jeg har Ret til
at forlade mit Embede for at indtræde i Rigsforsamlingen, og
Spørgsmaalet er, om vi ikke derved fremkalde en Conflict mellem
Rigsdagsmændenes og Embedsmændenes Stilling. Jeg tilstaaer, at
jeg ikke med Udvalgets Majoritet kan dele den Anskuelse, at enhver
Embedsmand under enhver Omstændighed skal kunne fordre Ret til
at paatage sig en anden offentlig Virksomhed, uden Hensyn til, om
Staten kan undvære hans Tjeneste som Embedsmand eller ikke.

Ordføreren: Jeg skal blot til de Bemærkninger, den ærede
1ste kongevalgte Rigsdagsmand (Andræ) har fremsat, og hvorved jeg
troer, han har stillet Spørgsmaalet paa det rette Standpunkt, tillade
mig en eneste Tillægsbemærkning, den nemlig, at de, der have fremsat Indvendinger mod Forslaget under Nr. 14, neppe have nøie lagt
Mærke til Maaden, hvorpaa det er affattet, idet de selv maae erkjende, at der ikke behøves Regjeringens Tilladelse til at modtage
Valget, men sige, at undertiden kan der være Forhold, hvor det ikke
gaaer an, at Vedkommende forlade deres Embedsgjerning. Dette
Sidste kan under visse extraordinaire Forhold være meget sandt, hvilket jeg allerde har indrømmet under den foreløbige Behandling; men
det maa jo erindres, at denne Paragraph viser, at Embedsmanden
kan modtage Valg, at han kan blive Rigsdagsmand uden Regjeringens Samtykke, men at den naturligviis ikke ophæver Afskedigelsesretten. Dersom Sagen altsaa stilles paa Spidsen, dersom der er
ganske særegne Forhold tilstede, som retfærdiggjøre overordentlige Forholdsregler, da staaer Afskedigelsesretten tilbage, men vel at mærke
som noget aldeles Extraordinairt, der vil vække Opmærksomhed og
derfor ikke kan bruges som et dagligdags Middel.

Balthazar Christensen: Jeg skal ikke opholde Discussionen meget, men jeg kan dog ikke tilbageholde den Bemærkning, at
jeg troer, at vi saameget roligere kunne stemme for Udkastet, og Udkastet alene, som Forholdet i Praxis efter den Erfaring, vi allerede
have fra Stænderforsamlingerne, af sig selv dog sikkert vil stille sig
saaledes, at de Embedsmænd, som Rigsdagen virkelig maatte ønske
at have i sin Midte, ogsaa i Reglen uden Vanskelighed ville komme
derind. Jeg er derhos ganske enig med den ærede 28de kongevalgte
Rigsdagsmand (Tscherning) i, at det ikke blot er farligt, men ogsaa
upassende at give en Statstjener et grundlovmæssigt Privilegium
paa at turde egenraadigt forlade sin Tjeneste uden at risikere at
miste den.

F. Jespersen: Dersom dette Tillæg under Nr. 14 ikke siger
mere, end Ordføreren vil lægge deri, forekommer det mig at være saa
meget mere overflødigt, thi at En kan modtage Valget, uagtet han
er Embedsmand, ligger aldeles i Udkastet. Spørgsmaalet er, om han
maa møde paa Thinget, og naar det ikke skal være tilsigtet med Forslaget under Nr. 14, maa jeg tilstaae, at jeg ikke veed, hvad Comiteen har villet med dette Tillæg.

Ordføreren: Det er dog ingen Hemmelighed, at der gives
Love, hvori der siges, at Embedsmænd ikke kunne modtage Valg uden
Regjeringens Tilladelse.

Man gik derpaa over til Afstemningen, der fik følgende Resultat:
1) Nr. 12. Udkastet: „Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres
Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere."
vedtoges eenstemmig med 121 Stemmer.
2) Nr. 13. Ræders Ændring af Udvalgets Tillæg: „Det af Comiteen foreslaaede Tillæg omredigeres saaledes: „Den, der staaer
i Statens Tjeneste og vælges til Rigsdagsmand, behøver ikke
Regjeringens eller høiere Autoriteters Tilladelse til at modtage
Valget.""
forkastedes med 66 Stemmer mod 41.
3) Nr. 14. Udvalgets Tillæg til Paragraphen: „Embedsmænd,
som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget."
vedtoges med 60 Stemmer mod 57.
4) Nr. 15. Hele Paragraphen med det ved den foregaaende Afstemstemning billigede Tillæg:
„Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning
og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. Embedsmænd,
som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget."
vedtoges med 77 Stemmer mod 41.
Man gik derpaa over til § 40, hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
16) Hunderups Forslag: At der optage en Paragraph af følgende Indhold:
„Naar et Lovforslag tre Gange har været vedtaget i det ene
Thing uden at have kunnet opnaae Antagelse i det andet, skal
Forslaget, efterat det tredie Gang er blevet forkastet, foretages
i den forenede Rigsdag, hvor da til sammes Antagelse udfordres to Trediedele af de afgivne Stemmer."
Anmærkn. Dette Forslag er indkommet for sildigt, men anbefales til Behandling og Afstemning.
17) Withs Forslag: „Naar en Sag er vedtagen i eet Kammer og
forkastet i det andet, og det Samme er Tilfældet naar samme
Sag bliver foretaget i den næste Rigsforsamling, da skulle, hvis
Sagen reises 3die Gang, begge Kamre strax træde sammen
og behandle samt afstemme Sagen under Eet, dog udfordres i dette Tilfælde ⅔ Stemmer, for at Sagen skal gaae
igjennem."
(Sammenlign Nr. 16 og 17 med § 59 c.)
18) Udkastet: „Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae
og for sit Vedkommende at vedtage Love."

(Fortsættes.)
Trykt og forlagt af Kgl. Høsbogtrykker Bianco Luno