Grundlov - bind 2 - Side: 872
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

872

3217 3218
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 70—71.

for Kjøbenhavn (Hammerich), skal jeg med Hensyn til en Bemærkning af Rigsdagsmanden for Kjøge (Krieger) tillade mig at anføre,
at Slutningen af Ændringsforslaget under Nr. 81 ikke indeholder nogen
Utydelighed. Idet Mangel paa Evne til at skaffe Børnene nødtørstig Underviisning er sat som Betingelse for, at det Offentlige
skal give dem fri Skolegang, er derved tilstrækkelig antydet Omfanget
af den Underviisning, som Staten forpligter sig til at skaffe Børnene
uden Betaling.

Ordføreren: Jeg maa dog svare dertil, at det ikke forekommer
mig, at dette Udtryk er det absolute tydeligste; naar det skulde være
tydeligere, saa maatte det absolute hedde saaledes, at de ere berettigede
til at erholde nødtørftig Underviisning, thi ved de Udtryk,
at det Offentlige sikkrer dem fri Skolegang, bringer man netop en
Utydelighed ind.

Dinsen: Jeg kan ikke være enig hverken med den ærede Ordfører eller den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 6te Valgkreds
(Visby) i, at Ordet “berettiget" er et passende Udtryk, thi Enhver,
der kjender Fattigvæsenet, især paa Landet, han veed, at de største
Bidrag anvendes paa liderlige Fruentimmer og deres Børn. Dersom
nu Ordet “berettiget" faaer Plads i Grundloven, vil det fremme
Usvdelighed til alle Fattigcommuners store Sorg. (Afstemning!)

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, der
gav følgende Resultat:
§§ 70—71.
1) Nr. 76. Grundtvigs Forslag: “Jstedetfor disse Paragrapher
foreslaaes følgende Paragraph: “Der skal, saavidt muligt, sørges
for, at fattige Gamle, Syge og forladte Børn kunne finde offentlige Tilflugtssteder, og at selv de Fattigste kunne have Adgang
til folkelig Oplysning og Dannelse.""
forkastedes med 82 Stemmer mod 22.
§ 70.
2) Nr. 77. Boisens og Mundts Forslag: “Den, som ikke kan
ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen
Anden, vil kunne erholde Hjælp af det Offentlige, dog
mod o. s. v. “
forkastedes med 62 Stemmer mod 57.
3) Nr. 78. Udvalgets Forslag:""Den, som ikke selv kan ernære
sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden,
er berettiget til" o. s. v. som Udkastet. “
vedtoges med 104 Stemmer mod 12.
4) Nr. 79. Udkastet med den efter den foranstaaende Afstemning
nødvendige Redactionsforandring, saalydende:
„Den som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde
Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. “
vedtoges med 94 Stemmer mod 23.
§ 71.
5) Nr. 80. Frølunds Biforslag, tiltraadt af Udvalgets Mindretal (Christensen, Gleerup, Jacobsen): “§ 71 affattes saaledes: “Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns
Underviisning, kan fordre, at det Offentlige forskaffer dem fri
Underviisning.""
forkastedes med 85 Stemmer mod 25.
6) Nr. 81. Hammerichs ovenanførte Forslag, saaledes deelt:
a) “Forældrene ere skyldige at sørge for deres Børns Oplærelse. “
forkastedes med 69 Stemmer mod 48.
b) Resten af Forslaget frafaldtes.
7) Mundts og Boisens Forslag: “At Ordene “i Almueskolen"
udelades saavel i Udvalgets som i Udkastets nedenfor under
Nr. 82 og Nr. 83 anførte Bestemmelser. “
forkastedes med 69 Stemmer mod 49.
8) Nr. 82. Udvalgets Forslag: “De Børn, for hvis Oplærelse
Forældrene ikke have Evne til at sørge, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. “
vedtoges med 92 Stemmer mod 30.
9) Nr. 83. Paragraphen, saaledes som den efter Afstemningen
over Nr. 82 kom til at lyde, nemlig:

„De Børn, for hvis Oplærelse Forældrene ikke have Evne
til at sørge, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. “
vedtoges med 83 Stemmer mod 34.

Derefter gik man over til § 72, hvortil Afstemningslisten indeholder Følgende:
84) Grundtvigs Forslag: “Der skal i hele Riget være en saa udstrakt Tale- og Skrive-Frihed, især om alle aandelige og alle
offentlige Ting, som det almindelige Vel kan tilstede, og Trykkefrihedssagen skal ordnes ved en dertil svarende Lov. “
85) Barfods Forslag: “Enhver er berettiget til ved Trykken at
offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.
Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde
paany indføres. “
86) Tschernings Forslag, tiltraadt af Udvalgets Minoritet
(Christensen, Gleerup, Jacobsen): Hvis Comiteens
Majoritets Indstilling antages, foreslaaes Slutningen „uden
nogensinde" o. s. v. udeladt.
87) J. A. Hansens Forslag: Ordene: “Censur . . . Forholdsregler"
forandres saaledes: “Censur, Cautioner, Privilegier eller hvilkesomhelst andre forebyggende Forholdsregler. “
88) Udvalgets Forslag: Trykkefrihed er sikkret under Ansvar for
Domstolene, uden nogensinde at kunne indskrænkes ved Censur
eller andre præventive Forholdsregler.
89) Plougs subsidiaire Forslag: Hvis Udkastets Paragraph ikke
forbliver uforandret: “Trykkefrihed er sikkret under Ansvar for
Domstolene. Censur kan aldrig indføres. “
90) Udkastet: Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre
sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.

Forslaget under Nr. 89 toges tilbage af Forslagsstilleren uden
at blive optaget af nogen Anden. Grundtvigs, Barfods og
J. A. Hansens under Nr. 84, 85 og 87 stillede Forslag bleve paa
den i Regulativet foreskrevne Maade understøttede.

Ordføreren: Jeg skulde blot med Hensyn til det først stillede
Forslag under Nr. 84 ønske nærmere at erfare den ærede Forslagsstillers egentlige Mening med dette. Grunden, hvorfor jeg ønsker dette,
er den, at den ærede Forslagsstiller ikke var tilstede under den foreløbige Behandling, dengang jeg tillod mig at yttre, at jeg ikke ret
havde kunnet forstaae meningen af hans Udtalelse med Hensyn til
denne Paragraph. Han yttrede sig nemlig særdeles misbilligende
saavel om Udkastets Bestemmelse som om den, der er bragt i Forslag af Udvalget. Han bemærkede, at denne Paragraph vil indeholde
endnu mindre, end hvad der hidtil havde været hjemlet, og han henviste endog til den Forordning, som han selv sagde, han ellers ikke
gjerne henviste til, nemlig Trykkefrihedsforordningen af 27de September
1799, som den, der efter hans Mening indeholdt noget Andet og
Bedre end det, der var bragt i Forslag. Jeg maa bekjende, at jeg
ikke ret forstod det, og efter at have seet hans Forslag maa jeg tilstaae, at det ikke er blevet mig mere tydeligt. Det følger nemlig
saavel af Udvalgets som af Udkastets Bestemmelse, at der ingen Forandring er skeet i de tidligere Bestemmelser, og at navnlig Forordningen af 1799, saaledes som den endnu bestaaer med de Forandringer,
der ere foregaaede i det forløbne Aar, har sin fuldkomne Gyldighed,
indtil den, saaledes som Udvalget har foreslaaet, bliver ombyttet med
en ny Trykkefrihedslov, som ogsaa er optagen i de transitoriske Bestemmelser; men det forekommer mig, at det af ham gjorte Forslag
falder meget stærkt sammen med Udkastets og Udvalgets, kun at det
ikke har optaget nogen udtrykkelig Bestemmelse om, at Census og
andre præventive Forholdsregler ikke maatte indføres. Hans Forslag
gaaer ud paa, at Trykkefrihedssagen først skal finde sin Ordning ved
en senere Lov, og det maa da vel forudsætte, at de tildligere Bestemmelser, som for Tiden ere gjældende, maae vedblive at have deres
Gyldighed, indtil en ny Lov udkommer. Der er vel tillagr, at man
i hele Riget skal have en saa udstrakt Tale- og Skrivefrihed, især om
alle aandelige og offentlige Ting, som det almindelige Vel kan tilstede, men der er navnlig, især i de sidste Dage, talt saameget om
hvorlidt bestemt Betydning der kan lægges ind i Ordet “Almeenvellet",
saa at den store Forskjel, der skulde være mellem det, Udkastet og Ud