Grundlov - bind 2 - Side: 867
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

867

3207 3208
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 69—71.
3207

nogen Prøve, kunde begynde at drive enhver hvilken som heljt Professton, han vilde — vel at mærke ved Andres Hænder — og dette i
saa stort Omfang, han vilde, og saa mange Professtoner ad Gangen,
han vilde. Men dette troer jeg ikke, at denne Paragraph har tilsigtet, og med denne Indstrækning troer jeg, at den, stjøndt den ikke
er heldigt affattet, dog vil kunne hævde sin Plads; og jeg troer ogsaa, at den indeholder en Udtaletje, der bade er retfærdig og billig,
og der maaskee om ikke lang Tid vil vise stg som absolut nodvendig.

Paludan-Müller: Det kan vel være, at denne paragraph
i og for sig ikke giør noget Indgreb i de bestaaende Næringsforhold;
men netop dens Mangel paa positivt Indhold giør den vel skikket til
at vække en ubestemt Frygt hos Kjøbstadhaandværkerne for hvad den
i Fremtiden muligen kan bruges til. Maaskee vil den engang blive
forstaaet, som om den indeholdt et Tilsagn om ubetinget Næringsfrihed. Denne frygte Haandværkerne, og jeg maa derfor være enig
med den ærede Rigsdagsmand fra Randers (Linnemann) i, at de
ønske Paragraphen bort, idetmindste saavidt jeg kjender deres Ønske i
denne Henseende. Det er vel kun et Ønske af en Minoritet her i
Landet; men vilde man hensynsløst tilstdesætte disse Medborgeres billige Ønsker, da maatte de med Bekymring modtage den nye Forfatning, som uden at lette nogen af deres Byrder gav dem Udsigt til en
Omstødelse af det nuværende Grundlag for deres Existents. Kjøbstadmanden har mistet sin Værnefrihed; han modtager en Valgret,
der tildeels vil gjøre hans Stemme betydningsløs; men han beholdeer
de særegne Byrder, der hidtil hvile paa Kjøbstablivet. Dette er i
Sandhed ingen misundelsesværdig Lod, og det forekommer mig derfor, at her var en smuk Anledning for Landboerne, hvem bade Regjeringens bestemte Tilsagn og den nye Forfatnings Natur aabner
lyse Udsigter i den nærmeste Fremtid, til at vise deres Medborgere i
Kjøbstæderne, at de ville Alles Vel, for at Grundloven saavidt muligt
kan modtages af Alle med Tilfredshed. Den Næringsfrihed, de
kunne attrage, gaae de jo derfor ikke Glip af, naar Udvalgets Indstilling om Næringsforholdnes Ordning ved Lov bliver antagen. Jeg
kan derfor ikke andet end i denne Sag slutte mig til Udvalgets Mindretal og tilraade Forsamlingen det Samme.

Rée: Det er mig ikke bekjendt, at der til Rigsforsamlingen
er indgivet Adresser af den Natur, som den ærede sidste Taler nævnte,
nemlig om at den foreliggende Paragraph skulde bortfalde. Jaltfald, hvis disse Adresser, som han tillige yttrede, gaae ud paa, at
ingen ubetinget Næringsfrihed skal indføres, da ville Petitionairene
netop faae dette deres Ønske opfyldt ved nærværende Paragraph, der
kun vil, at alle Indskrænkninger skulle hæves, der ikke ere begrundede i
det almene Vel, altsaa ikke foreskriver nogen ubetimelig Næringsfrihed, hvorimodd jeg dog paa den anden Side ikke kan finde, saaledes
som jeg ogsaa yttrede under den foreløbige væsentlige, at den skulde
være aldeles indholdslos, da den dog i det Væsentlige udtaler sig for
Næringsfrihedens Indførelse paa en Maade, der nærmestre skal ordnes
ved Lov. Det forekommer mig ogsaa, at der ligesaafuldt med Hensyn til
Næringsforholdne som med Hensyn til andre Forhold, hvorom der er foreskrevet Bestemmelser i Grundloven, kan være god Anledning til at
træffe en saadan som den her foreslaaede, og jeg seer derfor ikke heller, hvorfor man skulde indskrænke den til en transttorisk Bestemmelse,
ligesaalidet som jeg med den ærede Rigsdagsmand fra Horsens (Ræder) kan billige, at den foreslaaede paragraph skulde have „indsneget"
sig i Grundloven, da den tvertimod forekommer mig at være fuld berettiget der, og jeg haaber derfor ogsaa, at den ærede Forsamling vil
holde Hænd over den.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til af Afstemning, der
gav følgende Resultet:

73) Grundtvigs Forslag: „Efter „Lov" tilføies: „og i intet Tilfælde skal Nogen kunne dømmes og straffes for hvad han har
gjort til Gavn med sine egne Hænder.""
forkastedes med 83 Stemmer mod 17.

74) Udvalgets Forslag: „At Ordet „Arbeide" ombyttes med „Erhverv"."
vedtoges med 115 Stemmer mod 6.
3208

75) Udtastet: „Alle Indskrænkninger i den frie og lige Angang til
Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves
ved Lov."
vedtoges med 69 Stemmer mod 49.
Man gik derefter over til den endelige Behandling af Udkastets
§§ 70 og 71, der efter Formandens Forslag bleve behandlede under
Eet. Afstemningslisten indeholdt hertil Følgende:
76) Grundtvigs Forslag: Jstedetsor disse Paragrapher foreslaaes
følgende Paragraph: „Der skal, saavidt muligt, sørges for, at
fattige Gamle, Syge og forladte Børn kunne finde offentlige
Tilslugtsteder, og at selv de Fattigste kunne have Adgang til
folkelig Oplysning og Dannelse."
§ 70.
77) Boisens og Mundts Forslag: „Den, som ikke kan ernære sig
eller Sine, og hvis Forsorgelse ikke paaligger nogen Anden,
vil kunne erholde Hiælp af det Offentlige, dog mod" o. s. v.
78) Udvalgets Forslag: „Den, som ikke selv kan ernære sig eller
Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til" o. s. v. som Udkastet.
79) Udkastet: Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig
og Sine, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige,
dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom
paabyde.
§ 71.
80) Frølunds Boforslag, tiltraadt af Comiteens Minoritet
(Christensen, Gleerup, Jacobsen): § 71 affattes saaledes: „Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Underviisning, kan fordre, at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning."
81) Hammerichs Forslag: „Forældrene ere skyldige at sørge for
deres Børns Oplærelse. De, som ikke selv kunne forskaffe Børnene den nødtørstige Underviisning, ere berettigede til, at det
Offentlige sikkrer dem fri Skolegang."
82) Udvalgets Forslag: De Børn, for hvis Oplærelse Forældrene
ikke have Evne til at sørge, ville erholde fri Underviisning i
Almueskolen.
83) Udkastet: Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Oplærelse, er berettiget til, at det Offentlige forskaffer dem fri
Underviisning i Almueskolen.
(Sammenlign Frølunds Hovedforslag: „Paragraphen udgaaer.")

Boisen og Mundt ønskede fremdeles, som Formanden bemærkede, at stille et nyt Ændringsforslag, deels til Udvalgéts Forslag
under Nr. 82, deels til Udkastets § 71 under Nr. 83, der skulde
gaae ud paa, at de der forekommende Slutningsord „i Almueskolen" skulde udgaae.

Efter et Par korte Bemækninger af Krieger og Hall, der
gik ud paa, deels, Forslag dog var noget Nyt, deels, at det
Væsentlige formeentligen vilde kunne opnaaes ved Forslaget under
Nr. 80, hvori hine Ord heller ikke forekomme, samt efterat Mundt
dertil havde svaret, at den Omstændighed, at hans Forslag ikke gik
ud paa noget egentlig Nyt, efterdi det tildeels stemmede med Forslaget Nr. 80, maaskee netop turde anbefale hans Forslag til at
komme under Behandling og Afstemning, ligesom han forklarede, at
Grunden, hvorfor han og Boisen havde stillet dette Forslag, var den,
at de iøvrigt ikke kunde stemme for den i Forslaget Nr. 80 brugte
Redaction — satte Formanden det Spørgsmaal under af Afstemning,
om Forslaget maatte komme under Forhandling og Afstemning, hvortil der, da Forslaget efter Regulativet var fremkommet for seent, udfordredes 3/4 af Stemmerne.

Resultatet af denne Afstemning var 84 Ja og 27 Nei, og altsaa
vilde Forslaget komme under Behandling.

De andre Forslag erholdt, saavidt det var nødvendigt, behørig
Understottetse.

Winther: Det, hvorom jeg vil tillade mig at sige et Par
Ord, er om § 71. Der foreligge 4 forskjelligee Redactioner af denne
Paragraph, og efter den sidst vedtagne Beslutning kommer hertil
endnu en femte. Saavidt jeg kan skjønne, er der ingen af de 4 op