Grundlov - bind 2 - Side: 864
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

864

3201 3202
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 68, 68 b og 69.
3201

Almeenvellet kræver det"sættes følgende „naar den behøves til
et offentligt Brug"."
forkastedes med 117 Stemmer mod 7.
2) Nr. 68. Tschernings Forslag, tiltraadt af Uddalgets
Mindretal (Christensen, Gleerup, Jacobsen): „Hvis
Comiteens Majoritets §68 antages, foreslaaes Ordet „fuldstændig" udeladt."
forkastedes med 86 Stemmer mod 44.
3) Nr. 69. Udvalgets Forslag: „At Paragraphen begynder saaledes: „Eiendomsretten er ukrænkelig.""
vedtoges med 122 Stemmer mod 7.
4) Nr. 70. Udvalgets Forslag: „ At istedetsor „tilsvarende Erstatning sættes „fuldstændig Erstatning"."
vedtoges med 76 Stemmer mod 57.
5) Nr. 71. Udkastets Paragrapg, der ifølge Udfaldet af de
foregaaende Afstemninger kommer til at lyde saaledes:
„Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaae stn Eiedom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan
kun skee ifølge Lod og mod fuldstændig Erstatning."
vedtoges med 102 Stemmer mod 29.
Man gik derpaa over til § 68 b.
72) Grundtvigs Forslag: Følgende Paragraph tilføies: „Med
Indfødsretten følger fri og lige Adgang til hvilketsomgelst Embede og hvilkensomhelst borgerlig Stilling, naar Vedkommende
dertil findes dygtig."

Der paa Formandens Forespørgsel erholdt den fornødne Anderstøttelse.

Srundtdig: Det er vvistnok efter mine Ændringsforslags
ringe Held en Forvovenhed, at jeg her har endnu vovet at foreslaae
en heel ny Paragraph. Det er dobbelt forvovent eller kunde synes
saa, da det er aabenbart, at vore lærde Juridter fremdeles som
hidtil ville blive ved at være ene om Lovgivningen. Men i denne
Henseende skal jeg dog bemærke, at hvis det, der hos dem kan være
meaet tilgivelig Svaghed, hvis det skulde følges, var Sammenkaldelse aldeles overflødig. Forresten skal jeg indskrænke mig til blot
at nævne mine Grunde til at foreslaae denne nye Paragraph, for
at Forsamlingen ikke skal troe, det er skeet med Letstndighed. Jeg
har nemlig ved at foreslaae, at enhver Indfødt skal have lige og
fri Adhang til ethvert Embede og enhver borgerlig Stilling, naar
han er dygtig dertil, jeg har dermed ikke blot seet paa den Ret,
jeg troer, Enkeltmand overalt bør have, men jeg har ogsaa seet paa,
hvad der efter min sulde Overbeviisning vil være Embedernes og
derved tillige Folkets og Rigets sande Tarv, jeg har seet derpaa,
og jeg har endelig seet paa, hvad der hidtil er skeet i vort Fædreneland, da de som Vilksaar for Adgang til noget Embede og borgerlig
Stilling have stillet saa aldeles vilkaarlige Vilkaar, at det, langtfra
at stkkre den Dygtighed, som udsordres til Embedet og Stillingen, kun
giør det til en Nødvendighed, at de, som ville have Adgang, skulle
alleredeeer, fra Barnsbeen gaae en vis foreskreden Bane, aflægge visse
Prøver, der ene hane deres Grund i at saaledes behagede det Styrelsen. Dersor skal jeg visfelig anbefale til Forsamlingens Opmærksomed ogsaa det, som jeg ikke tør haabe for Øjeblikket vil finde
veres Bifald, anbefale den store Srundsætning, hvor det gjælder
om borgerlig Stilling, og fremfor Alt on Emberder, som ikke skulle
være en Naadesbeviisning, men skulle være en Foranstaltning til det
Heles Vel, skulle ikke være til Indkomst eller Levebrød for Denne eller
Hiin, men skulle være til at fremme den gavnligste Virksomhed af det
Hele, demme store Grundsætning, at der ved dem ikke spørges om
noget Andet end om Dygtigheden, ikke spørges om, hvordan eller
paa hvad Maade denne Dygtighed er erhverdet, ikke spørges om,
paa hvad Maade denne Dygtighed skal vises, naar den kun vises tilfredsstillende for dem, der skulle styre og som skulle afgjøre Sagen.

Da ingen Flere vilde yttre stg i Anledning af denne nye foreslaaede Paragraph, sattes den under Afstemning og forkastedes
med 78 Stemmer mod 30.

Efter at derpaa det næste Møde var blevet fastsat til den følgende Dag, Kl. 6 Eftermiddag, Grundlovsagens anden Behandling
fortsat, blev Mødet hævet.

117de offentlige Møde.
(Det 124de Møde i den hele Række.)
Aftenmøde.
Onsdagen den 9de Mai.

(Den endelige Behandling af Grundløven. § 69.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Efter Dagsordenen gik man over til den fortsatte endelige Behandling af Grundlovssagen, og navnlig Udkastets § 69. Afstemningslistn indeholdt hertil Følgende:
73) Grundtvigs Forslag: Efter „Lod" tilføies: og i intet Tilfæde skal Nogen kunne dømmes og strafes for hvad han har
gjort til Gavn med sine egne Hænder."
74) Uddalgets Forslag: At Ordet „Arbeide" ombyttes med „Erhverd".
75) Udkastet: Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang
til Arbeide, som ikke ere degrundede i det almene Vel, skulle
hæves ved Lod.
(Sammenlign Udvalgets Mindretals (Bruun, David,
Hansen, Neergaard, Ussing ) Forslag: „At Paragraphen
udgaaer.")

Det stillede Ændringsforslag erholdt efter Formandens Opfordring
den fornødne Understøttelst.

Ordføreren: Da jeg ikke fik Leilighed under den foreløbige
Behandling til at yttre mig med Hensyn til denne Paragraph, saa tør jeg
maaskee tillade mig blot et Par Ord med Hensyn til de Forslag, der
ere stillede til samme. Hvad angaaer det første Forslag, nemlig det,
der er stillet af den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District (Grundtdig), synes det unegtelig i stg meget anbefaleligt, og
det kunde endog synes næsten selvmodstgeligt at ville straffe en
Mand for hvad han gjor til Gavn med sine egne Hænder; men ikke
destomindre er det vist, at en saadan Bestemmelse, som dette Forslag
hjemler, vilde medføre Forstyrrelse og maatte efter den nu bestaaende
Lovgivning betragtes som en Krænkelse af Andres Ret, og Udvalget
har meent, at man i denne Paragraph som i flere andre Paragrapher
i det forliggende Afsnit ikke burde gaae ind paa at bestemme nogen
Ophævelse af det alleredeee Bestaaende, Hvilket vilde kræve en nærmere
og vidtløftigere Overveielse end den, der her kan blive dem tildeel.
Det er denne Grund, hvorfor Udvalget ikke er gaaet ind paa det
nævnte Forslag. Naar Udvalget selv har foreslaaet at ombytte
Ordet"Arbeide" med „Erhverd", da har det ikke gjort det af den
Grund, der blev antydet under den foreløbige Behandling af den
ærede 11te kongevalgtre Rigsdagsmand (David), naar han bemærkede,
at det Udtryk „Arneide" burde udgaae som det „brændende" Ord i
vor hele sociale Forfatning; det er ikke denne Tanke, der har ledet
Udvalget, men derimod den Grund, der ogsaa strax efter under den
foreløbige Behandling blev antydet af en anden æret Rigsdagsmsnd,
nemlig Rigsdagsmanden fra Bogensa (Fr. Jespersen), idet han bemærkede, at Ordet Arbeide passende kunde ombyttes med Crhverv, idet
man ved hiint kun kom til at tænke paa Haandværksdriften, sfjøndt
der dog er mande andre Slags Erhverv, der ligeledes ere underkastede
Indskrænkninger.

Forsaavidt flere ærede Rigsdagsmænd have andraget paa, at
denne Paragraph aldeles skal bortslde kan jeg henholde mig til,
hvad der bade ved denne og ved flere andre Paragrapher blev yttret
under den foreløbige Behandling, at den ikke er bragt i Forslag af
Udvalget, som vvistnok heller ikke vilde have fundet sig foranledigeet
til at bringe den i Forslag, men at dette, da den nu engang stod i
Udkastet, har fundet det betænkeligt at udelade den. Forsaavidt Flere
have bemærket, at denne Paragraph er overflødig, da det blandt de
transitoriske Bestemmeelse er nævnt, at en Lov om Næringsforholdnes
Ordning saa snart som muligt skal gives, skal gives, skal jeg med Hensyn hertil blot gjøre opmærksom paa, at naar Udvalget derunder har fundet
sig foranledigeet til at optage flere Love som saadanne, der snareft