Grundlov - bind 2 - Side: 859
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

859

3191 3192
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 67 b. og 68.

bytd, som afgives, kan Vedkommende ikke, ligesaalidt som for en
Attest i en Skudsmaalsbog, derfor drags til Ansvar, om han end
har sagt Noget, som maatte findes ikke strengt at kunne bevises at
være stemmende med Sandheden.

Pløyen: Den ærede Rigsdagsmand for Randets Amts 6te
District (Rée) yttrede, at det ikke var ham alene, men mange Andre
her i Salen vitterligt, at der ikke bløt var afgivet enkelte, men mange
Erklæringer, der ikke stemmede overeens med Sandheden. Jeg vil
ikke indlade mig paa at undersøge, hvorvidt dette er rigtigt eller ikke,
men jeg skal blot bemærke, at naar mange Embedserklæringer vides
at være af dennne Natur, saa synes deri at ligge et Beviis for,
at man ikke med synderlig Strenghed holder paa at holde Embedserklæringer hemmeligt, og at der altsaa med temmelig Lethed maa
være Leilighed til at blive bekjendt med dem, enten hos Attestens
Udsteder eller hos dens Modtager. (Rée: Men kan ikke faae
dem beskrevne. Formanden ringer.) Forøvrigt maa jeg bemærke derved, at naar de ikke findes stemmende med Sandheden har man altid
Leilighed til at paatale dem; men Dommen om deres Paalidelighed
kan neppe antages at være upartisk, da den er fældet af den, hvem
Erklæringen angaaer. Naar den samme ærede Rigsdagsmand har
sagt, at det var et Faktum, at Mange maatte komme til at opoffre deres
politiske Tro, maatte krybe for Embedsmændene for at faae en
gunstig Attest, saa skulde jeg formene, at om Erklæringen end var
given offentligt, saa vilde en lignende Lavhed kunne benyttes som
Middel til at erholde den efter Ønske.

Olrik: Da flere af de foregaaende Talere have betegnet Embedsmændenes Erklæringer som hemmelige, maa jeg gjøre opmærksom paa, at denne Betegnelse ikke er aldeles passende, thi der gives
ikke nogen almindelig Bestemmelse for, at alle Erklæringer skulle holdes hemmelig, og de holdes derfor i Reglen heller ikke hemmelige.
Det hænder meget hyppigt, at Vedkommende henvender sig til
Øvrigheden for at faae at vide, hvad den i en Sag har erklæret, og
det er ligesaa hyppigt, at Øvrigheden meddeler Oplysning derom.
Jeg har selv mange Gange været i saadanne Tilfælde. Embedserklæringer kunne heller ikke efter deres Natur og den Maade, hvorpaa
de udfærdiges, forblive hemmelige, idet de i Reglen altid indføres i Copibøger eller Erklæringsprotocoller, som blive beroende ved
Embedscontoirerne, afleveres til Eftermanden og i sin Tid overgaae
til Archiverne. Det Samme er Tilfældet med de originale Erklæringer, som indsendes til høiere Autoriteter, og skulde Vedkommende, naar
de henvende sig til de locale Øvrigheder og begjere sig meddeelt Indholdet, møde et Afslag, og de derhos troe, at der i Erklæringen er
Noget, som det kan være dem magtpaaliggende at berigtige staaer
det dem jo srit for at henvende sig til den overordnede Autoritet, for i fornødent Fald at faae Leilighed til i saa Henseende at meddele yderligere
Oplysninger. Jeg troer endvidere at burde tilføie, at Embedsmænd
ofte forud have udtalt, hvad de agte at erklære, og ere sædvanlig saa
meget mere tilbøielige hertil, som de derved faae Leilighed til hos de
Paagjældende at erhverve Oplysning om enkelte Punkter, der maaskee ikke ere behørigt opklarede.

Ordføreren: Naar jeg skulde angive Grunden til, at Udvalget ikke har sluttet sig til det nu anførte Ændringsforslag, saa
vilde jeg kortest og bedst kunne gjøre det ved at slutte mig til de
Yttringer, som af den ærede 28de Kongevalgte (Tscherning) bleve
fremsatte. Den egentlige Grund, som maatte lede Udvalget til ikke
at foreslaae Optagelsen af denne Paragraph, det er den, at den forekom os ikke at have sin rette Plads i Grundloven, dette Ord
taget, om jeg saa maa sige, baade i en mere speciel og mere alminbelig Betydning. Det vil nemlig for det Første letteligen sees ved at
sammenholde den her foreslaaede Paragraph med de andre Bestemmelser,
blandt bvilke den skulde tage Plads, at den virkelig er af en heelt forskjellig Charakteer fra disse, at det navnligen maa synes yderst tvungent,
saaledes som Forslagsstilleren gjorde under den foreløbige Behandling,
at sammenstille den her omtalte Krænkelse af Sandheden med en
Krænkelse af Huusfreden; men der taler hermod tillige den almindeligere Grund, som saa klart og skarpt blev udtalt af den ærede
28de Kongevalgte (Tscherning), at en saadan Bestemmelse synes ikke
at passe netop med den hele nye Skikkelse af det offentlige Liv, som

ved Grundloven skal bringes i Live, hvorefter der netop vil gives
ganske andre Veke, som skulle og bør betrædes mod de Misbrug, som
naturligviis kunne ingtræde, ogsaa i den i Forslaget omhandlede Retning. Det synes ogsaa, at de Grunde, man her har anført for dette
Forslag, meget stærkt hænge sammen med den tidligere Tilstand; man
har talt om Principerne hos Cancelliet og de andre Collegier og den
hele Fremgangsmaade, som der brugtes, idet man synes at have
glemt, at Saameget nødvendigen i Fremtiden vil forandres i de ældre
Regjeringsprinciper og den Fremgangsmaade, der var en Følge af
disse.

Frølund: Det er blot et Par Ord, jeg har at sige. Den
megen Tale, som har været om § 67, har ikke kunnet forandre idetmindste min Mening, idet det forekommer mig, at der er ligesaamegen
Grund til at optage dette Forslag som flere af de andre, hvilke det
ærede Udvalg har tilraadt. Jeg skal ikke gaae ind paa det Foredrag, som den ærede 28de Kongevalgte (Tscherning) holdt. Der er
vistnok overmaade meget Sandt deri; men det kommer an paa, paa
hvilket Standpunkt man stiller sig, og naar man gaaer ud fra den
personlige Sikkerhed, som det forekommer mig hyppigen er krænket,
saa troer jeg, at der er god Grund til at holde paa en saadan Bestemmelses Optagelse i Grundloven.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning,
hvorved:
65) Udvalgets Forslag: „Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse,
Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa,
hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter
en Retskjendelse."
vedtoges eenstemmig med 118 Stemmer.
66) Rées Forslag: „Efter § 67 b tilføies som ny Passus eller
som ny Paragraph: „Enhver Embedserklæring over private
Anliggender skal, paa Forlangende, meddeles den Vedkommende.""
forkastedes med 75 mod 37 Stemmer.
Derefter gik man over til § 68, hvortil Afstemningslisten indeholder Følgende:
67) Scavenius’s Forslag: At istedetfor de Ord: „hvor Almeenvellet kræver det" sættes følgende: „naar den behøves til et offentligt Brug. “
Anmærkn. Dette Forslag er indkommet for sildig, men anbefales til at
komme under Forhandling
68) Tschernings Forslag, tiltraadt af Udvalgets Mindretal
(Christensen, Gleerup, Jacobsen): Hvis Comiteens
Majoritets § 68 antages, foreslaaes Ordet „fuldstændig" udeladt.
69) Udvalgets Forslag: At Paragraphen begynder saaledes:
„Eiendomsretten er ukrænkelig."
70) Udvalgets Forslag: At istedetfor „tilvarende Erstatning" sættes „fuldstændig Erstatning".
71) Udkastet: Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden
hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og
mod tilsvarende Erstatning.

Formanden: Det Forslag, der er opført under Nr. 67, er
ved den foreløbige Behandling, formodentlig ved en Forglemmelse, ikke
fremkommet; men da den ærede Forslagsstiller lægger Vægt paa
Forslaget, troer jeg, at der nu er Grund til at tilstede dets Behandling og Afgjørelse. Jeg veed ikke, om Nogen vil yttre sig i denne
Anledning.

Winther: Jeg vil blot tillade mig at bemærke, at da det paa
Grund af Sygdom engang traf sig, at jeg forsildigt indleverede et
Amendement, saa modsatte den ærede Cultusminister sig det, og det
kunde derfor ikke blive bragt under Afstemning uden Forsamlingens
Afgjørelse. Jeg maa derfor insistere paa, at den samme Fremgangsmaade i dette Tilfælde bliver befulgt.

Westergaard: Jeg vil blot bemærke, at det sidstnævnte
Amendement blev indleveret samme Dag, som Afstemningen skulde
foregaae og blot oplæst for Formanden, medens det heromhandlede
under Nr. 67 er blevet indleveret for længere Tid siden, ligesom det