Grundlov - bind 2 - Side: 824
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

824

3121 3122
3121
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 66 c. og d.

indføre i deres Skoler, inspireret af Geistligheden efter saadanne Hensyn, som den tidligere har taget. Jeg frafalder derfor, som sagt, dette
Forslag, da jeg troer, at hvis man kan opnaae en Bestemmelse som
den, jeg har foreslaaet til §86, vil dette i Alles Interesse være det
Ønskeligste.

Lorck: Maatte det være mig tilladt at bemærke, med Hensyn
til den Yttring af den sidste Taler, at de Geistlige ansaae sig ene
berettigede til Skolens Tilsynsmænd, at Ordet Berettigelse
vel maatte ombyttes med Ordet Forpligtelse. De Geistlige have
ikke paatrængt sig, Skolen, som Tilsynsmænd, men Forholdene have
saaledes naturligen udviklet sig, og jeg ønskede gjerne at vide, hvo
der fortiden skulde være Skolernes Tilsynsmænd paa Landet, uden
Præsterne?

Gleerup: Jeg er bemyndiget til, paa Forslagsstillerens Vegne,
at erklære—en Erklæring, jeg paa egne og de to ærede Rigsdagsmænds Vegne, der med mig have tiltraadt nogle af Forslagene, for
disses Vedkommende tiltræder—, at han tager sine Forslag tilbage,
væsentlig paa Grund af den bestemte og aldeles utvetydige Erklæring
af den ærede Cultusminister, der gik ud paa, at han i Realiteten
var enig med Forslagsstilleren, men at han kun var imod at optage
en saadan Bestemmelse i Grundloven. Forslagene ere altsaa af os
tagne tilbage.

Da Ingen paa Formandens Forespørgsel optog de frafaldne Forslag, bortfaldt som Følge deraf Afstemningen derom.

Efterat derefter der næste Møde var blevet berammet til Mandag Formiddag Kl. 10, hvor da det af P. D Bruun og C. M. Jespersen stillede og i et tidligere Møde foreløbigen vedtagne Hovedforslag til Udkastets §§ 30—36 vilde blive foretaget til endelig og sidste
Behandling og Afstemning, blev Mødet hævet.

115de offentlige Møde.
(Det 119de Møde i den hele Række.)
Mandagen den 7de Mai.

(Den endelige Behandling af Grundloven. 2den Afstemning over Forslaget Litr G.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden anmeldte, at han havde modtaget en Skrivelse
fra den 27de kongevalgte Rigsdagsmand (Skeel), om at denne ikke
seer sig istand til for Fremtiden at give Møde i Forsamlingen, og at
han derfor maa betragte sin Plads som ledig. Endvidere anmeldte
Formanden, at han havde modtaget:
11 Adresser fra Veile Amt med 514 Underskrifter, hvori
Underskriverne erklære sig mod enhver saadan udvidelse af Valgretten, hvorved den gjøres uafhængig af Skatteydelsen, og navnlig for en Valgcensus, hvis Tokammersystemet opgives.
Efter Dagsordenen gik man over til den fortsatte endelige Behandling af Grundlovsudkastet, og navnlig til 2den Afstemning over
Hovedforslaget Litra G (af P. D. Bruun og C. M. Jespersen) til
Udkastets §§ 30—36
Følgende Afstemningsliste var omdeelt:

Folkethinget.

1) N. F Jespersens Hovedforslag: Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget, Valgene til Folkethinget skee ved middelbare Valg, saaledes, at 100 Vælgere vælge 1 Valgmand;
2) N. F. Jespersens Biforslag: 50 Vælgere vælge 1 Valgmand.
3) Scavenius’s Forslag til §33:
Valgene skee i Danmark, med Undtagelse af Bornholm, i
trende Afdelinger. Den første dannes af Kjøbenhavn og Kjøbstæderne. Den anden af alle paa Landet boende valgberettigede

Mænd, som eie eller bruge Jorder, ansatte til i det mindste een
Td. Ager og Engs Hartkorn. Den tredie af alle andre paa
Landet boesatte valgberettigede Mænd.

Hver af disse Afdelinger vælger 32 Rigsdagsmænd. Af
Bornholm vælges, af Land og Kjøbstæder i Forening, tvende,
og af Færøerne een Rigsdagsmand.

Saavel Kjøbenhavn og Kjøbstæderne, som Landet inddeles
med Hensyn til Valget i passende Districter, som nærmere ordnes ved Valgloven.
4) Udvalgets Mindretals (David, Hansen, Larsen,
Ussing) Ørsteds og Brinck-Seidelins Forslag til §31:
„25de Aar" for „30te Aar. “
5) Udvalgets Mindretals (David, Hansen, Larsen,
Neergaard, Ussing) Hovedforslag til samme Paragraph:
Litr. a udgaaer.
6) Udvalgets Mindretals (Larsens) og Ørsteds Bisorslag
til samme Paragraph: Litr. a affattes saaledes: „staaer i Tyendeforhold".
7) Udvalgets Mindretals (David, Hansen, Larsen,
Ussing) og Ørsteds Forslag til samme Paragraph: Litr. b
affattes saaledes: „Nyder eller i det sidste Aar har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er tilbagebetalt. “
8) Udvalgets Mindretals (David, Hansen, Larsen,
Ussing) og Ørsteds Forslag til samme Paragraph: „½ Aar"
for „eet Aar".
9) Mundts Forslag til § 33: istedetsor 14000 sættes 15000.

Landsthinget.

10) Scavenius’s Hovedforslag:

til §§ 35—40.

a) Medlemmerne af Landsthinget udnævnes af Kongen.
b) Deres Antal skal være omtrent det Halve af Antallet af Folkethingets Medlemmer.
c) De vedblive denne Bestilling i 8 Aar.
d) Hvert andet Aar asgaaer Fjerdeparten af Medlemmerne.
e) De første Gange bestemmes ved Lodtrækning, hvem det skal udtræde.
f) De erholde samme Vederlag som Folkethingets Medlemmer.
11) Tichernings Hovedforslag:
§ 35.
Landsthinget skal bestaae af mindst 40, høist 60 Medlemmer hvilke udnævnes af Kongen.
§ 36.
Hvert 4de Aar udtræder det halve Antal Medlemmer og
erstattes ved nye Udnævnelser. Første Gang bestemmes Udtrædelsen ved Lodtrækning. Intet Medlem kan forblive meer end
8 Aar i Træk i Thinget. Fornyet Udnævnelse kan først indtræde efter i Aar.
Anmærkn. Denne sidste Deel kan gjerne overgaae til Valgloven.
§ 37.
Balgbar til Landsthinget er enhver Mand, som er valgbar
til Folkethinget. Medlemmerne nyde samme Vederlag som Folkethingets Medlemmer.
§ 38.
Forandringer ved Landsthinget kunne foretages ved Lov.
12) Scavenius’s Biforslag:
a) Af Medlemmerne til Landsthinget udvælger Kongen 1/3, Folkethinget 1/3, (første Gang nærværende Rigsforsamling) og Landets
øverste Domstol 1/3.
b c s som is Hovedforslaget under Nr. 10.
13) Schierns Hovedforslag:
§ 35.
Landsthinget bestaaer af 48 Medlemmer, hvoraf Kongen vælger 16, Folkethinget 16 og Landets øverste Domstol 16. Første
Gang vælger i Stedet for Folkethinget den nuværende Rigsforsamling.