Grundlov - bind 2 - Side: 802
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

802

3077 3078
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 389.
Hundrede og trettende (117de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven. § 65—66.)

Cultusministeren (fortsat): Der er talt om, at man kunde
angribe, hvad der var Magthaverne forargeligt, og der er sagt, at
der ikke lettelig var nogen fra Folkekirken afvigende Lærdom, der ikke
skulde kunne gives et Skin af at stride mod Sædelighed og god Orden. Men hvo skal paadutte den dette Skin? Det skulde en Anklager;
men en Anklager kan ogsaa paadutte Folkekirken dette Skin; men
med dette Skin er Sagen ikke afgiort. Der spørges da om, hvo skal
endelig afgiøre den, og nu tænker man paa Politimyndigheden, der
gaaer hen og forbyder den omspurgte Gudsdyrkelse, eller i det Høieste
paa den administrative Vei, saaledes at en Minister eller anden Embedsmand siger: Det er en falsk Lære, den maa ikke føres, og det
Tempel eller den Kike, hvor den føres, skal lukkes. Men det er ikke
det Forhold, vi maae tænke os. Ligesaavel som Staten maa lade
det ved Domstolene afgiøre, om de Foretagender, om hvilke der er
Spørgsmaal, stride mod Sædelighed og god Orden, ligesaavist antager jeg, at det ogsaa ved Domstolene maa afgiøres, om Lærerne
stride mod Sædelighed og god Orden, og Politiet kan her ikke
gaae videre, end det ogsaa kan gaae ved Handlinger, det kan
standse Handlingen og Lærens Forkyndelse, indtil Spørgsmaalet er
paadømt.

Da ingen Flere vilde yttre sig om denne Paragraph, gik man
over til Afstemning, der gav følgende Resultat:
23) Frølunds Forslag: "Til Udkastets Paragraph føies: "Enhver
erholder af Staten lige Beskyttelse for sin Religionsøvelse.""
forkastedes med 82 Stemmer mod 33.
24) Mynsters Forslag (sammenlign § 66 b): „Efter „Orden" tilføies: „Til offentlig Gudsdyrkelse kunne de fra Folkekirken afvigende Religionssamfund berettiges ved Lov.""
forkastedes med 75 Stemmer mod 41.
25) Udvalgets Forslag: „At der istedetfor „dem bedst tykkes"
sættes „der stemmer med deres Overbeviisning".
vedtoges med 96 Stemmer mod 25.
26) Udvalgets Forslag: „At efter „Intet" sættes „læres eller"".
vedtoges med 79 Stemmer mod 43.
27) Hele Paragraphen, der med de af ovenstaaende Afstemninger
fremgaaede Forandringer kommer til at lyde saaledes:
“Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at
dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet læres eller foretages, som strider mod
Sædeligheden eller den offentlige Orden."
vedtoges med 109 Stemmer mod 13.
Man gik derpaa over til § 66, hvortil Afstemningslisten indeholder
Følgende:

Første Deel.
28) Udkastet: "Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til
nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen."
Anden Deel:
29) J. A. Hansens Ændring i Udvalgets Mindretals
Forslag: Hvis Minoritetens Forslag antages, forandres Slutningen „til Folkekirken" saaledes: „til hvilket af disse Samfund, han selv bestemmer."
30) Udvalgets Mindretals (Bruun, David, Hall,
Hansen, Larsen, Schurmann, Ussing) Ændring i

Fleertallets Forslag: J Comiteens Indstilling Forandres
„dog skal Enhver" o. s. v. saaledes: „dog at Enhver, der
ikke godtgiør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, har at svare de lovbefalede personlige Afgifter till Folkekirken."
31) Udvalgets Fleertals Forslag: „Dog skal Enhver, der ikke
godtgiør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de till Folkekirken lovbefalede
personlige Afgigter."
32) Udkastet: „Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke
lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkiendt kirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevæsenet."
(Sammenlign Frølunds og Grundtvigs Forslag: „At
denne Deel af Paragraphen udgaaer.")
33) Hele Paragraphen.
Forslaget under Nr. 29 erholdt paa Formandens Forespørgsel den fornødne Understøttelse.

J. A. Hansen: Nærværende Paragraph i Udkastet tillader
Enhver at yde den personlige Afgigt, der er paalagt til Folkekirken,
til hvilket af de Samsund i Landet, han vil, eller, om han foretrækker
det, til Skolevæsenet; den giver altsaa Frihed i to Retninger; den
tillader Valget mellem et af de anerkjendte Religionssamfund eller,
om man vil, til Skolevæsenet. Uovalget har søgt at udslette begge
disse Friheder; det har foreslaaet, at den, som ikke bekiender sig til
et af de anerkjendte Troessamfund, skal svare de personlige Afgifter
til Folkekirken. Det vil altsaa ikke indrømme, at de maae gaae til
Skolevæsenet, og ikke engang efter Vedkommendes Valg til hvilket af
de Troessamfund, han kunde ønske det. Jeg skulde ønske at stemme
for Udkastet, saaledes som det oprondeligt lyder; men forsaavidt den
foreslaaede Forandring skulde blive antigen, har jeg tilladt mig at
stille det Forslag, at der istedetfor „til Folkekirken" skal sættes: „til
hvilket af disse Samfund, han selv bestemmer. “Derved vil opnaaes,
at man erholder den ene af de to Friheder, som Udkastet har givet,
men som Udvalgets Mindretal har villet berøve. Jeg lægger ikke
megen Vægt paa Sagen i og for sig selv, men jeg formener, at
det er en odiøs Bestemmelse, der i alt Fald af mange af de paagjældende Personer vil ansees som saadan, at de skulle svare denne
Afgift til Folkekirken, skjøndt de kunne staae et andet anerkjendt
Religionssamfund meget nærmere. Jeg mener, det vilde vække hos
dem en bitter Følelse mod Folkekirken, som man dog ikke skulde vække
for en saa stor Ubetydelighed. Jeg skal ikke opholder mig længere
derved; men da jeg antager, at Flere ville see en Autoritet i Kiøbenhavns geisstlige Convent, skal jeg henvise til, hvad dette har ladet
omdele paa vore Pladser for en Tid siden, og hvori § 66 er foreslaaet slaaet afflettet saaledes: „Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag
til Folkekirken, naar han yder dem til et andet til offentlig Gudsdyrkelse berettiget Samfund." Det er den selvsamme Tanke, der er
lagt til Grund for mit Forslag, og jeg haaber, at det vil bidrage
endeel til, at flere Medlemmer ville gaae ind derpaa.

Grundtvig: Ja jeg skal blot fremdeles anbefale det, som en
æret Rigsdagsmand (Frølund) tilligemed mig har stillet som Fotslag,
at Paragraphen skulde ikke indeholde mere end det: „Ingen er pligtig
at yde personligt Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som
er hans egen", og jeg finder det baade langt under Sagens Værdighed og ligeledes stridende mod den lige borgerlige Ret og altsaa
borgerlige Frihed, som er tilsagt Enhver uden Hensyn til Troesbekjendelse
og Gudsdyrkelse, naar man vil lægge en saadan Bøde paa dem,