Grundlov - bind 2 - Side: 797
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

797

3067 3068
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 64 b. og 65.
Frølund.
Gleerup.
Gregersen.
Grundtvig.
Hansen (I. A.)
Hansen (L.).
Mørk Hansen.
Hansen (P.) af Bjelkerup.
Hermannsen.
Hunderup.
Høier.
Jacobsen.
Jespersen (F.) af Bogense.
Johanfen. (F.).
Johansen (H. C.).
Johnsen.
Jungersen.
Jørgensen.
Kayser.
Larsen (C.) af Dalby.
Madsen.
Møller (R. N.) af Draaby.
Nielsen (R. H.).
Nørgaard.
Oelsen.
Pedersen (C.) af Davinde.
Pedersen (J.) af Sæding.
Rasmussen (J.) af Gvanninge.
Rasmussen (M.)
Rée
Schact
Schroll.
Gigurdsion.
Stender.
Tvede.
Visby.
Winther.
Nei.
Aagaard af Thisted.
Andræ.
Bagger.
Bergmann.
Bjerring.
Bluhme.
Brandt.
Bregendahl.
Bruun (H. B.).
Bruun (M. P.) af Bruunshaab.
Bruun (P. D.) af Kjøbenhaan.
Buchwaldt.
Buntzen.
Cederfeld de Simonsen.
Christensen (Georg) af Kiøbenhavn.
Dahl.
Dahlerup.
Drewsen (J. C.) af Kiøbenhavn.
Duntzfelt.
Fibiger.
Funder.
Hage.
Hall.
Hammerich.
Hansen (H. P.).
Hansen (N.).
Hasselbalch.
Hastrup.
von Haven.
Hiort.
Hold.
Hvidt.
Jacobæus.
Jespersen (C. M.) af Viborg.
Jespersen (N. F.).
Johansen (H.) af Knardrup.
Sehestedtm-Juel.
Kirk.
Knuth.
Krieger.
Køster.
Larsen (J. C.) af Kjøbenhavn.
Linnemann.
Lorck.
Lüttichan.
Lützhöft.
Larctmann.
Mundt.
Paludan-Müller.
Tage Müller.
Mynster.
Neergaard.
Nielsen (H. C.).
Nyholm.
Olris.
Ostenfeldt.
Ostermann.
Otterstrøm.
Oxholm.
Pape.
Pedersen (P.) af Kiøbenhavn.
Petersen (C. N.) af Hjørring.
Ploug.
Pløyen.
Scavenius.
Schiern.
Schurmann.
Schytte.
Brinck-Seidelin.
Sidenius.
Theilmann.
Tobiesen.
Tscherning.
Tuxen.
Ussing af Viborg.
Wegener.
Westergaard.
With.
Wulff.
Zeuthen.
Ørsted.
Fraværende.
David.
Criksen.
Gislason.
Gram.
Gudmundsson.
Leth (syg).
Møller (C. C.).
Petersen (B.) af Kiøbenhavn.
Pjetursson.
Ræder.
Schlegel.
Steel.
Stockfleth.
Tang.
Thalbitzer.
Treschow.
Algreen-Ussing.

Derefter gik man over til Grundlovsudkastets § 65, hvortil,
Affstemningslisten indeholder følgende:
23) Frølunds forslag: Til Udkastets Paragraph føies: „Gnhver
erholder af Staten lige Beskyttelse for sin Religionsøvelse. “
24) Mynisters forslag (sammenlign § 66 b): Efter „Orden" tilføies: „Til offentlig Gudsdyrkelse kunne de fra folkekirken afvigende Religionssamfund berettiges ved Lov. “
25) Udvalgets forslag: At der istedetfor „dem bedst tykkes"
SÆTTES „der stemmer med deres Overbeviisning".
26) Udvalgets forslag: At efter „Intet" SÆTTES „læres eller".
27) Udkastet: Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund
for at dyrke Gud paa den Maade, dem bedst tykkes, dog at
Intet foretages, som strider mod Sadeligheden eller den offentlige Oreden.

De af frølund og Mynster stillede Ændringsforslag bleve paa
ben i Regulativet bestemte Maade understøttede.

Barfod: Den Mand maatte i mine Øine have et ubegribeligt Held med sig, som aldrig havde fundet en Trykfeil i hvad
han ikke selv havde corrigeret. Jeg skulde derfor tillade mig at mene,
at naar en Mand med bestemthed har erklæret, at der og der i hans
foredrag er der en Trykfeil, eller findes der Noget, som han hverken
har sagt, tænkt, eller drømt, saa bør blandt Gentlemen dette staae til
Troende, selv om man kunde rykke op med — ja var det end selve
Rigsdagstidenden som Beviis for, at han dog skal have sagt det.
Som en følge heraf vedbliver jeg at paastaae, at der findes en slem
Trykfeil i Rigsdagstidendens Nr. 348, og jeg mener, at jeg dermed
ikke fornærmer Nogen, hvorimodd jeg mener, at man fornærmer idetmindset mig, naar man hereafter paastaaer det Modsatte.

Formanden: Angaaer dette den nærværende Sag?

Barfod: Dette med Hensyn til nogle Yttringer, som faldt
igaar Aftes. (Flere Stemmer: Det ligger undenfor Sagen!)

Formanden: Jeg maa gjentage mit Spørgsmaal: Angaaer
dette nærværende Sag?

Barfod: Ja, som Indeldning til, hvad jeg nu har at fige.
Det er derimod paa ingen Maade nogen Trykfeil, naar der i Listen
over Ændringsforflsgene til nærværende Afsnit staaer, at der af mig
er indstillet, at Ordene „læres eller" skulle falde bort: men det er
atter en Trykfeil, naar det her i Afstemningslisten ikke er blevet bemærkes, saaledes som det pleier at bemærkes, naar der er stillet et
Forslag om, at Noget skal bortfalde, som enten Udkastet eller Udvalget har foreslaaet; det er en Trykfeil, idet jeg nemlig paa det Bestemteste maa erklære mig imod, ligesom jeg alleredeee tidligere har
erklæret mig imod, at Ordene „læres eller" optages i nærværende
Paragraph.

Formanden: Da jeg som formand affatter Afstemningslisten,
maa jeg giøre opmærksom paa, at jeg som oftest, naar der er paastaaet, at Noget skulde falde bort, har bemærket dette, men at jeg
ikke anseer det som en Nødvendighed, fordi man blot behøver at
stemme derimod. — Jovrigt troer jeg ikke, at den arede Taler havde
behøvet en saa lang Indledning for at komme til at sige, hvad han
havde at bemærke (Latter).

Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.