Grundlov - bind 2 - Side: 790
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

790

3053 3054
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 386.
Hundrede og tolvte (116de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven, § 6.)
Fraværende.
J. Christensen. Leth (syg).
J. E. Drewsen. C. C. Møller.
M. Drewsen. Oxholm.
Duntzfelt. Ræder.
Eriksen. Schlegel.
Gislason. Schouw.
Gram. Skeel.
Grundtvig. Stockfleth.
H. C. Johansen. Treschow.

106 Ja — 26 Nei. 18 Fraværende. 1 (Flor) stemte ikke.

Efterat Formanden derefter havde berammet næste Møde til den
følgende Dags Formiddag Kl. 10, Afsnit VI B til fortsat Behandling, blev Mødet hævet.

113de offentlige Møde.
(Det 117de Møde i den hele Række.)
Torsdagen den 3die Mai.

(Den endelige Behandling af Grundloven. § 64.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden anmeldte at have modtaget:
En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 3die
Valgdistrikt (Frølund), fra endeel Skolærere og Andre i Iyllands forskjellige Egne, om at en ny Paragraph maatte blive indført i Grundloven angaaende Skolevæsenet.

Efter Dagsordenen gik man over til den fortsatte endelige Behandling af Grundlovssagen, og navnlig til den af Udvalget foreslaaede § 64 med de dertil stillede Ændringsforslag, saalydende:
18) Frølunds Forslag: § 64 forandres saaledes: „Kirkevæsenets
Forfatning ordnes ved Lov", og Comiteens Majoritets øvrige
Indstillinger bortfalde.
19) J. A. Hansens Hovedforslag og Tschernings Forslag:
Slutningen „efterat Betænkning" o. s. v. udgaaer.
20) J. A. Hansens Biforslag: Efter „Kirkemøde" tilføies: „hvis
Medlemmer vælges af Menigheden."
21) Udvalgets Forslag: „Folkekeirkens Forfatning ordnes ved Lov,
efterat Betænkning er afgiven af et af Kongen anordnet
Kirkemøde."

De stillede Ændringsforslag erholdt paa Formandens Opfordring
den fornødne Understøttelse.

Frølund: Under den foreløbige Behandling har jeg allerede
erklæret, at jeg ikke kunde finde mig tilfredsstillet ved disse KirkeParagrapher, som vi her ere ifærd med at behandle, og det hverken
hvad Udkastets Bestemmelser eller de Paragrapher, der ere opstillede

af Udvalget, angaaer, jeg mener nemlig, at de hverken ere liberale
eller tolerante nok; men skulde jeg vælge imellem dem, vilde jeg dog
ikke betænke mig paa langt at foretrække Udkastet fremfor de af Udvalget foreslaaede Paragrapher, thi Udkastet har det store Fortrin, at
det ikke er fuldkommen bestemt, men tvertimod har ladet en heel Deel
være ubestemt, saa at det er muligt at bruge det omtrent, som man
finder for godt, medens paa den anden Side Udvalgets Indstilling er
affattet meget mere bestemt, og navnlig i Faveur af den Kirke, der
hidtil har været den privilegerede og herskende i Staten, og som
fremdeles skal finde Beskyttelse, skjøndt under et andet Navn. Jeg
agter derfor principaliter at stemme imod alle de Forslag, der ere
gjorte af Udvalget; men jeg skal ikke tillade mig at trætte Forsamlingen med nogen lang Tale derom, thi jeg troer, at hverken min
eller nogen anden Mands Tale vil kunne være af væsentlig Indslydelse paa Afgjørelsen af denne Sag, thi vi staae her paa Følelsernes Gebeet, vi ville jo Alle gjerne være dygtig religiøse, ligesom
vi ogsaa Alle gjerne ville ind i Himmerige, og derfor mener
jeg, vi gjerne lode det blive henstaaende ved det Gamle. For
Katholikerne er denne Sag temmelig let, thi der have Præsterne
Nøglen til Himmerige, og de Andre kunne saaledes slaae sig til Ro;
men hos os, der kalde os Protestanter, er det ikke saaledes; her er
det ikke saa let en Sag, men man griber det Letteste, og det er at
slaae sig til Ro ved de gamle kirkelige Former, skjøndt Forrmerne i
Christendommen dog ikke ere Hovedsagen; ogsaa her gjør menneskelige Ladhed, der forhen er nævnt her i Salen, sig gjældende, og
man bliver helst staaende ved det Gamle. Efter disse indledende Ord
om Sagen i Almindelighed skal jeg indskrænke mig til nogle faa Bemærkninger til mit Forslag ved § 64. Jeg har gjort det Forslag, at
Paragraphen skulde lyde saaledes: „Kirkevæsenets Forfatning ordnes
ved Lov", og at derhos det Øvrige af Udvalgets Indstilling skal bortfalde. Jeg troer, forudsat at man virkelig vil kirkelig Frihed, at
denne Redaction har Fortrinet fremfor de flere Andre; thi for det
Første har man her paa eet Sted, hvad ellers er udtalt paa to Steder,
paa et Sted nemlig, at Folkekirkens Forfatning skal ordnes, og paa
et andet Sted, at andre Religionsbekjenderes Forhold nærmere skal ordnes
ved Lov; men forndsat, som sagt, at vi gaae ud fra, at vi virkelig
ville kirkelig Frihed og Lighed, mener jeg, at det er nemmest at tage
Sagen her paa eengang og ordne den under Eet. Mod Slutningen
af den af Udvalget foreslaaede Paragraph vil jeg stemme, for det
Første, fordi en saadan Bestemmelse ikke findes i Udkastet, og for det
Andet, fordi jeg nødig vil bidrage til, at Forsamlingen afgiver Noget
af sin lovgivende Myndighed, der forekommer mig for stedse at lide
et Skaar ved en saadan Bestemmelse, og skjøndt jeg vel har hørt Tilføiningen forklaret, som om derved ikke skulde være nogen Fare for
Forsamlingens lovgivende Myndighed, saa mener jeg dog, at naar
disse Forklaringer ikke optages i Grundloven, ville de ikke have nogen
videre Betydning. At der sammenkaldes et Kirkemøde, Kan jeg ikke
have noget imod, men, som jeg før har sagt, dette vedkommer ikke
Rigsdagen; det maa være Cultusministerens Sag i sin Tid at forelægge et Lovforslag, og hvorledes han kommer til det, det bliver hans
egen Sag. Inden jeg sætter mig, maa jeg endnu tillade mig at
anbefale det Forslag, der er opført under Nr. 22. Man opnaaer vel
derved ikke al den kirkelige Frihed, som kunde være ønskelig, men dog
altid nogen, hvorfor jeg maa stemme for det.

Formanden: Det var rigtignok min Mening, at man for
Øieblikket ikke skulde debattere over andre Paragrapher end Udvalgets § 64, altsaa ikke over den foreslaaede Tillægsparagraph 64 b.