Grundlov - bind 2 - Side: 778
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

778

3029 3030
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No 383.
Hundrede og Ellevte (115de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven §§ 30—36.)

Det saaledes foreløbigen vedtagne Forslag (Hovedforslaget Litr.
G af P. D. Bruun og C. M. Jespersen) blev af Formanden bestemt at skulle foretages til den anden og sidste Behandling og Afstemning tilligemed de dertil stillede Ændringsforslag Løverdagen den
5te Mai, for at der kunde være nogen Tid, deels til at indgide Æandringsforslag, deels til at faae disse trykte, saa at Forsamlingens
Medlemmer inden Mødet kunde i nogen Tid være i Besiddelse af de
trykte Afstemningslister.

I Mellemtiden meente Formanden, at Forsamlingen kunde beskjæftige sig med Behandlingen deels af det af Udvalget foreslaaede
Afsnit VI B, deels, saavidt muligt, af det 7ve Afsnit af Udkastet.
Forinden man imidlertid kunde begynde Forhandlingen af Afsnittet
VI B, gjorde Formanden opmærksom paa, i Dvereensstemmelse med
den Anmærkning, han havde, ladet sætte først paa den trykte og omdeelte Afstemningsliste til dette Afsnit, at der maatte tages en Bestemmelse om
det Forhold ved Behandlingen, § 2 i Udkastet skulde sættes i til Advalgets § 66 d. Det var ikke hans Mening at ville fremsætte hvad
der indeholdtes i den nævnte Anmærkning som et bestemt Forslag til
Forsamlingen; han ønskede kun, som ved en tidligere Leilighed, at
henlede Forsamlingens Opmærksomhed paa dette Punk tog skulde
kun da sætte Spørgsmaalet under Afstemning, hdis Nogen i Forsamlingen vilde udtale sig for Nødvendigheden af at forbeholde sig
at tage endelig Beslutning med Hensyn til § 2, indtil Resultatet laa
for med Hensyn til § 66 d, om at Kirkens og gudelige Stiftelsers
Eiendele ikke maae anvendes til noget andet Øiemed, eller med andre
Ord, om hvorvidt det skulde være nødvendigt at binge Bestemmelserne i Regulativets § 15 til Anvendelse ved Behandlingen af de 2
anmeldte §§ 2 og 66 d.

Da Fløe bestemt erklærede, at han maatte ansee denne Fremgangømaade for aldeles nødvendig, satte Formanden Spørgsmaalet
under Afstemning, og bled da vedtaget med 68 mod 58 Stemmer,
at Bestemmelserne i Regulativets § 15 skulde anvendes ved Behandlingen af §§ 2 og 66 d.

Efterat Formanden derefter havde berammet det næste Møde til
den følgende Dag, Onsdag, Kl. 6 Aften, Grundlovssagen, navnlig
Afsnittet VI B, til anden Behandling, blev Mødet hævet.

112te offentlige Møde.
(Det 116de Møde i den hele Række.)

Onsdagen den 1ske Mai.

Aftenmøde.
(Den endelige Behandling af Grundloven. Afsnit VI B.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde bled oplæst.

Efter Dagsordenen gik man over til den endelige Behandling
af Grundlovsudkastet, og navnlig til Udvalgets 6te Afsnit Litr. B.

Følgende Afstemningsliste var omdeelt i Forsamlingen:
Anmærkn. Det foreslaacs at § 2 paa den ene Side og $ 66 d paa den
anden Side sættes under dobbelt Afstemning, i Overeenstemmelse med
Regulativets § 15.
§ 2.
1) Ørsteds Forslag:
§ 2 bliver til § 3 og affattes saaleds: ,,Den evangeliskchristelige Religion efter det Lærebegreb, som indeholdes i den
augsburgske Confesston, skal, som Landets almindelige Religion,
fremdeles læres og øves overalt her i Riget ved Hjælp af de
dertil henlagte Eiendele og Midler. Den evangelisk - lutherske
Kirkes Forfatning bliver at ordne ved Lov, efterat Betænkning
er afgiven af et af Kongen anordnet Kirkemøde. Ligeledes
blide de fra Samme afvigende Troessamfunds Forhold ved Lov
at anordne.“
Anmærkn. 1) Dette Forslag skaaer ikke blot i Modsætning til Udkastets og
Udvalgets § 2. men ogsaa i Forhold til det hele Afsnit og navnligen
til §§ 64 og 66 b. Disse to Paragravher og de dertil stillede Ændringsforslag falde altsaa bort, hvis Foslaget antages; forkastes det,
saa er det dog forbeholdt at stemme over nysnævnte Paragrapher, der
deels ere anderledes udtrykte, deels satte paa et andet Ste dog ikke i
Forbindelse med § 2.
Anmærkn. 2) Omsætningen af §§ 2 og 3 forbeholdes den endelige Redaction.
2) Schacks Hovedforslag: § 2 udgaaer, og efter Udkastets § 64 indskydes følgende Paragraph: ,,De af Staten anerkjendte Troessamfund understøttes af Staten. Anerkjendelsen skeer ved Lov.“
3) Schacks 1 ste Biforslag: § 2 forandres saaledes: a ,,Den evangelisk-lutherke Kirke understøttes af Staten.“
4) Schacks 1ste Biforslag: b.,,Andre Troessamfund kunne ved
Lov erhverde en lignende Understøttelse.“
5) Frølunds Biforslag: Paragraphen forandres saaledes: ,,Den
evangelisk-lutherske Kirke er at som den danske Folkekirke.“
6) Grundtvigs Hovedforslag: ,,Saalænge den overveiende Deel af
Folket har en fælles Gudsdyrkelse, skal der over hele Riget, paa
offentlig Bekostning, vedligeholdes en tilsvarende Indretning,
under Navn af den danske Folkekirke."
7) Grundtvigs Biforslag: ,,Saalænge den overveinde Deel
af Folket bekjender sig til den evangelisk-christelige Tro efter
den hellige Skrift, skal der over hele Riget paa offentlig Bekostning vedligeholdes en tilsvarende Gudsdyrkelse i den danske
Folkekirke.“
8) Schacks 2det Biforslag: Ordet ,,Folkekirke" forandres overalt
til ,,Statskirke".
9) Barfods Forslag: ,,Den evangelisk-christelige Kirke er den danske
Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. Ved Landets
Høiskole sikkres det nødvendige Antal Lærere.“
10) Mynsters Tillægsforslag: a. Efter ,,Kirke" tilføies ,,efter den
augsburgske Troesbekjendelse".
11) Mynsters Tillægsforslag: b. Efter ,,af Staten" tilføies ,,ligesom ogsaa denne Kirkes Lære meddeles i Statens offentlige Underviisningsanstalter".
12) Schacks 3die Biforslag: § 2 flyttes hen til §§ 64—66.
13) Udvalgets Forslag: At Ordene ,,som den, hvori den overveiende Deel af Folket besinder sig, at ansee som" udgaae.
14) Udvalgets Forslag: At Ordene ,,og nyder, som saadan,
Understøttelse af Staten" ombyttes med ,,og understøttes som saadan af Staten".