Grundlov - bind 2 - Side: 702
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

702

2877 2878
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 364.
Hundrede og fjerde (108de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven. §§ 30—36. Indledende Bem.)

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, hvorved det omhandlede af Scavenius stillede og paa den ovenfor indrykkede Afstemningsliste under Nr. 140 opførte Forslag (af Samme)
i Henseende til Grundlovsudkastets 3 førsie Afsnit, forkastedes
med 96 Stemmer mod 8.

Formandenn: Jeg skal henlede Opmærksomheden paa det
Punkt, som jeg paa Afstemningslisten for Forslagene til §§ 30—36 har
hensat under Anmærkning 1*); jeg maa foreløbigt bemærke, at da
jeg affattede denne Anmærkning, kjendte jeg endnu ikke Comiteens
Indstilling, og derfor vil jeg ikke nu have det, som her er fremsat,
betragtet som et Forslag fra mig, men kun som Noget, hvorpaa jeg
har villet henlede Opmærksomheden. Sagen er nemlig den, at der
er nogle Paragrapher i det 5te Afsnit, som staae i nøie Forbindelse
med det 4de Afsnit, og hvoras adskillige synes at maatte kunne saae
Indflydelse paa det 4de Afsnit, navnlig Paragrapherne 30—36; det
er fornemmelig § 40 b, hvori der af en Minoritet foreslaaes et
suspensivt Veto for Kongen, hvor det ikke kan negtes, at man ligesom man ved at stemme derover kunde ønske at vide, hvorledes §§ 30—36
ere afgjorte, saaledes kunde man ogsaa ønske, navnlig ved Bestemmelserne af Eet-og Tokammersystemet, at vide om Kongen har et absolut eller et suspensivt Veto. Dette er det ene Punkt. Dernæst er
af Comiteen ved § 44 foreslaaet, at angaaende Finantsloven skulde
begge Thing træde sammen og udgjøre Eet. Det kan ikke negtes,
at ogsaa med Hensyn til denne Bestemmelse, om Finantsloven skal
behandles paa denne Maade, kunde man ønske at vide, hvorledes
Resultatet var bleven, inden man bestemte sig i Henseende til
§§ 30—36. Endelig kunde man maaskee ogsaa sige, at et Par
af de Forslag, som ere gjorte ved § 40, der gaae ud paa, det
ene, at naar der skulde blive et Eetkammer med 2 Afdelinger,
disse da i adskillige Tilfælde skulde træde sammen, og det andet,
at naar der er to Kamre, skulde de ogsaa i visse Tilfælde træde
sammen, ere Bestemmelser, som foruden at de naturligviis væsentlig
afhænge af §§ 30—36, ogsaa synes at maatte faae Indflydelse paa
disse Paragrapher. Der kunde altsaa opstaae det Spørgsmaal, om
disse Paragrapher ikke skulde behandles paa den Maade, som er foreslaaet i den nye § 15 i Forretningsregulativet, som gaaer ud paa,
at naar forskjellige Paragrapher, eller, hvad der maa være det
Samme, forskjellige Samlinger af Paragrapher staae i saadant indbyrdes Forhold til hinanden, at de gjensidigen betinge hinanden,
kan Forsamlingen efter Forslag af Formanden eller 15 Medelemmer vedtage en dobbelt Alfstemning af samme. Imidlertid, saa
vist som denne Betragtning kan gjøre sig gjældende, kan der paa
den anden Side være Meget, som taler for, at man ikke, efter at
have havt den anden Afstemning over §§ 30 — 36, skulde komme
til en 3die Afstemning, som vilde blive Følgen, naar man var

*) Anmærkn. 1. Da Paragraph-Samlingen 30—36 paa den ene Side og
§ 40 b paa den anden Side staae i et gjensidigt Afhængigheds-Forhold
til hinanden, saa foreslaaes her at anvende Reglerne i Forretningsordenens § 14 a. (Ry Forretningsorden § 15) Forsaavidr der ved
§ 44 maatte blive Spørgsmaal om et to Kamres Foroning angaaende
Finantsloven, foreslaaes det Samme med Hensyn til denne Paragraph og
§ 30—36.

bleven enig om efter § 40, § 40 b og § 44 at vende tilbage til §§ 30—36. Jeg vil derfor, som sagt, ikke gjøre dette
Forslag, men kun henstille det til Forsamlingens Overveielse, for
at jeg kan erfare hvad den almindelige Mening derom er. Det kan
ikke negtes, at §§ 30—36 er Hovedparagrapherne, og naar man
blev enig om dem, vilde man nok derefter kunne lempe de følgende
Paragrapher; der kan imidlertid ogsaa være dem, som have Betænkelighed ved at give dered Stemme for §§ 30—36, førend de have
seet, hvorledes §§ 40, 40 b og 44 ere blevne afgjorte. Der var
rigtignok en Mellemvei, man kunde vælge, og jeg skulde være temmelig
tilbøielig til at foreslaae Forsamlingen den, men den vil rigtignok
ikke kunne bestaae med den udtrykkelige Bestemmelse i Regulativets
§ 15; man har jo imidlertid et Middel i dets Slutningsparagraph til
at kunne vedtage den, naar en overveiende Deel af Forsamlingen,
nemlig ¾ maatte være for en saadan Modisication i denne nye § 15.
Denne Mellemvei skulde bestaae deri, at naar den første Afstemning
af §§ 30 — 36 var tilende, og der forestod den anden eller endelige
Afstemning, man da kunde bestemme, at man vilde sætte den endelige
Behandling af §§ 30—36 i Vexelforhold til §§ 40, 40 b og 44; jeg
vilde ønske, at flere af Forsamlingens Medlemmer vilde yttre sig derom, oa der maa være tagen Bestemmelse desangaaende, inden man
kan gaae over til Behandlingen af disse Paragrapher.
Efterat derpaa Algreen-Ussing havde undestøttet dette sidste
Forslag, Kriger gjort opmærksom paa, at naar Formanden frafaldt
sit oprindelige Forslag under den første Anmærkning, vilde der ikke
kunne blive videre Spørgsmaal derom, naar ikke 15 Medlemmer
bleve enige om at stille det bland hvilke 15 han ikke vilde være,
samt Andræ bemærkede, at det jo, efter Regulativets § 34, var
tidsnok at tage en Bestemmelse med Hensyn til det sidst fremsatte
Forslag, naar den første Afstemning over §§ 30—36 var tilendebragt,
— erklærede Formanden, at Anmærkning 1 bortfaldt, da han selv
opgav den og Ingen optog den, og man vilde saaledes kunne gaae
over til de nævnte Paragraphers Behandling.

Ole Kirk: Maa jeg, ikke inden disse vigtige Forhandlinger
skride videre, tillade mig et Par Ord: En af de ærede Rigsdagsmænd fra Iylland har yttret, at man maatte indskrænke sig i sit
Foredrag, for ikke at opholde Forsamlingen, og det netop paa Grund
af den uheldige Stilling, de jydske Deputerede indtage her paa samme
Tid som Fjenden gjæster deres Land, men jeg troer, at det er en
Misforstaaelse, naar han og Flere kunne ville, at man skal indskrænke
sig i Ord, som man troer, kunde være nødvendige for selve Sagen.
Jeg har ogsaa været blandt dem, som have ventileret om, hvorvidt
det kunde være nødvendigt, at vi forlode Rigsforsamlingen for at see
til vort kjære Hjem, men Iydernes Mening er det ingenlunde, saavidt mig bekjendt, at Forsamlingen ikke skulde give sig den Tid, som
er fornøden for at Sagerne kunde have deres sunde og rette Gang og
for at saae en sund og rigtig Beslutning. Anden Mening troer jeg
ikke nogen Iyde er af:

Formanden: Jeg troer heller ikke, at det var den ærede
Talers Mening; det var vistnok hans Mening — saaledes forstod
jeg den idetmindste — at vi ikke skulde forhale Sagen med Yttringer, der ikke kunne have nogen væsentlig Indflydelse paa Udfaldet.
At afgjøre dette, er jo imidlertid Noget, der maa overlades til Enhver især.

Schytte. Jeg brugte netop det Udtryk: Yttringer, som ikke
ere nødvendige.

Man gik derpaa over til det allerede ved den forlødige Behand