Grundlov - bind 2 - Side: 694
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

694

2861 2862
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 362.
Hundrede og tredie (107de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 29.)

Otterstrøm: Det var fra Begyndelsen af ikke min Hensigt
at stille noget Forslag ved nærværende Paragraph, men kun at bringe
Spørgsmaalet om Hensigtsmæssigheden af at tilføie Paragraphen en
saadan Bestemmelse som den, der indeholdes i det af mig under Nr.
135 stillede Forslag, under Discussion. De Svar, jeg under den
foreløbige Behandling paa den af mig rettede Forespørgsel til den
ærede Ordfører erholdt, deels af et andet æret Medlem af Udvalget
deels af den ærede Ordfører selv, vare imidlertid af den Beskaffenhed,
at jeg troede, at burde forbeholde mig at stille et Forslag, for at
Spørgsmaalet kunde komme under Overveielse i Udvalget. Dette har
det nu været, og Udvalget har ikke fundet sig beføiet til at optage
det. Jeg skal tillade mig, hvad Forslaget angaaer, at bemærke, at
jeg ikke indseer bedre, end at man ved at indfore i Lovudkastet
de Bestemmelser, som indeholdes i § 37, alene har ladet sig lede af
den Betragtning, at Regjeringen kunde i revolutionairt Øiemed lade
Forsamlingens Frihed og Sikkerhed antaste, og derfor har anseet det
nødvendigt af afskrække dem, man vilde betjene sig af, fra at lade sig
bruge dertil; men det forekommer mig da, at Conseqventsen ogsaa
maatte føre til, at man optog i § 29 en Bestemmelse om, at Benaadningsretten ikkun skal finde sin Anvendelse paa dem, der maatte
være domfældte for saadant Forhold, paa samme Maade, som det er
Tilfældet med Ministre, der ere dømte for Embedsovertrædelser. Thi
dersom Regjeringen forud kan tilsikkre dem, der ville lade sig bruge
som Redskaber, Benaadning for Straffen, da vil det vistnok ikke være
vanskeligt for den at finde saadanne Redskaber. Jeg veed vel, at
man kan anføre derimod, at Benaadningen dog maatte forhandles i
Ministerraadet, og at en Minister maatte underskrive Benaadningsacten, og at denne Minister da blev ansvarlig derfor; men Benaadningsretten er i og for sig af en saadan Natur, at dens Anvendelse
let lod sig undskylde, og den Straf, Ministeren i alt Fald vilde blive
idømt, for at have indstillet Paagjældende til Benaadning, vilde vistnok
langtfra ikke staae i Forhold til den Straf, som maatte idømmes den,
der gjør Angreb paa Forsamlingens Sikkerhed og Frihed. — Disse
Betragtninger maatte vel have bragt mig til at fastholde mit Forslag; men da det har viist sig, at et Forslag, der ikke er optaget af
Udvalget, meget sjeldent vinder Majoritet i Forsamlingen, og da jeg
ikke har havt Leilighed til at erfare, om mit Forslag iøvrigt har fundet Anklang her i Forsamlingen, saa har jeg for ikke at opholder
Forsamlingen med en unyttig Afstemning derover besluttet at frafalde
det, da det dog staaer enhver Anden frit for at optage det, og dersom det ikke bliver optaget, maa dette være Beviis paa, at det ingen
Anklang har fundet.

Winther: Jeg har tilladt mig at stille et Amendement til
denne Paragraph; men da Ingen har sagt et Ord om samme, skal
jeg heller ikke opholde Forsamlingen, men tager det herved tilbage.
Man skred herefter til Afstemning, som gav følgende Resultat:
1) 126. Ørsteds Forslag: Kongen kan eftergive eller formilde idømte
Straffe, dog bør Betænkning være indhentet fra den Ret, der
har afsagt endelig Dom i Sagen, ligesom og, hvis Straffen er
idømt under en privat Sag, fra den Forurettede. Ogsaa kan Kongen, naar særdeles Omstændigheder tale derfor, fritage de Paagjældende for den offentlige Tiltale, som de ellers kunde være under

kastede; dog kan Kongen i de Sager, som ved Rigsretten blive anlagte mod Ministrene, alene formilde idømt Livsstraf til Frihedstab
for Livstid, men ikke uden Samtykke af Rigsdagen tilstaae videre
Benaadning.
forkastedes med 87 Stemmer mod 11.
Forslaget under Nr. 127 af Ørsted var frafaldet.
2) 128. Grundtvigs Forslag: „Kongen kan benaade Forbrydere
og eftergive idømte Straffe, naar dertil angives Grunde; dog
kan han hverken benaade Nogen, som har gjort sig skyldig i
Landsforræderi, ikke heller af nogensomhelst Grund paalægge Nogen
en anden Straf, end den idømte.
Ingen, som er dømt ved Rigsretten, kan benaades uden med
Rigsdagens Samtykke. "
forkastedes med 104 Stemmer mod 6.
Forslagene under Nr. 129 af Schack og Nr. 130 af Winther
vare tagne tilbage.
3) Nr. 131. J. A. Hansens og Barføds Forslag: „Efter Ordene:
„Kongen kan benaade og give Amnesti" tilføies: „dog kan
Forandring af en idømt Straf ikke paanødes den Dømte imod
hans Villie. ""
forkastedes med 91 Stemmer mod 23.
4) Nr. 132. Visbys Forslag: „Kongen kan efter Ansøgning af
den Paagjældende eftergive en idømt Straf eller formilde denne.
Han kan give Amnesti, Ministrene kan han 2x. "
forkastedes med 97 Stemmer mod 10.
5) Nr. 133. Ræders Forslag: „Efter Ordet „Amnesti" tilføies: „dog
har den Dømte, undtagen naar der er overgaaet ham Dødsdom, Valget, om han vil imodtage Kongens Naade, eller underkaste sig den idømte Straf. "
forkastedes med 83 Stemmer imod 23.
6) 134. Grams Forslag: (Tillæg til Paragraphen) „dog kan han ogsaa
uden saadant Samtykke forandre en idømt Livsstraf til livsvarig
Fængselsstraf. "
forkastedes med 85 Stemmer mod 23.
Nr. 135 Otterstrøms Forslag var taget tilbage, og der stod
saaledes alene tilbage
7) Nr. 136. Udkastet: „Kongen kan benaade og give Amnesti;
Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade
for de dem af Rigsretten idømte Straffe. "
der vedtoges med 118 Stemmer mod 2.
Man gik derefter over til § 29 b paa Afstemningslisten under
Nr. 137 Forslag af Udvalget til en ny Paragraph saalydende:
„Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til
Loven. "

Der var intet Ændringsforslag stillet hertil, og da Ingen begjerede Ordet vedtoges den saaledes foreslaaede ny Paragraph uden
Discussion ved Afstemningen med 121 Stemmer mod 3.

Formanden (Hvidt): Endnu er der et Par Formsager,
som nødvendigen maae afgjøres iasten. Den første Sag angaaer den
under Nr. 2 paa den 3die Afstemningsliste for §§ 30—36 opførte
Anmærkning, der indeholder det Forslag af vor høitærede Formand
(Schouw), at Reglerne for Forretningsordenens § 16 i det paany
omtrykte Regulativ skulle anvendes paa §§ 30—36 i Grundlovsudkastet. Den nævnte Paragraph i Forretningsregulativet lyder saaledes:

„Ligeledes kan Forsamlingen, efter Forslag af Formanden
eller femten Medlemmer, i et foregaaende Møde vedtage en saadan
dobbelt Afstemning, naar der ved en Paragraph eller ved en Samling