Grundlov - bind 2 - Side: 671
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

671

2815 2816
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 21.

§ 21.
80) Ørsteds Forslag: At § 21 affattes saaledes
Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil.
Herved bliver saavel Indfødsretten som alle de øvrige Lovbestemmelser, der ere givne om de Egenskaber, der til de vedkommende
Embeder udkræves, at iagttage, Forandringer heri kunne skee
ved Lov. Kongen kan afskedige sine Embedsmænd, endog uden
deres Begjering og uden at lade dem tiltale ved Domstolene.
Men i saa Fald bliver der at tillægge dem Pension, hvorfra
dog de Tilfælde undtages, hvori der ved de nugjældende Bestemmelser angaaende visse Embeder eller med de Betingelser, hvorunder vedkommende Embedsmænd ere ansatte, ere i saa Henseende
blevne særlige Regler underkastede. Pensionen vil, indtil en ny
Pensiouslov udkommer, være at bestemme efter de hidtil gjældende
Regler, dog at de, der beklæde et blot dømmende Embede, stedse
erholde deres fulde Gage i Pension, naar de paa foranførte
Maade afskediges.

(Saavel Sager angaaende Embeders Besættelse som om Entledigelse blive at foretage i Statsraadet, hvorved dog Undtagelser kunne blive at gjøre ved den i § 19 bedudede Lov.)
81) Andræ’s Forslag: § 21 affattes paa følgende Maade:
„Kongen besætter alle Statsembeder i det Omfang og paa
den Maade Loven bestemmer. Kongen kan afskedige og forflytte
de høiere Embedsmænd uden deres Samtykke. Hvilke Embedsmænd der blive at henføre til denne Classe, ligesom ogsaa under hvilke Betingelser andre Embedsmænd uden deres Samtykke
kunne afskediges eller forflyttes, fastsætter Loven. Afskedigede
Embedsmænds Pension bestemmes ved Pensionsloven.

Embedsmænd, som forflyttes mod deres Villie, kunne dog ikke
derved lide Tad i deres Embedsindtægter. "

Skulde Paragraphen blive antagen i denne Form, vil det
formeentlig være passende at optage mellem de Grundloven vedføiede midlertidige Bestemmelser følgende:

„Saalænge Embedsmændenes Stilling ikke er ordnet ved
Lovgivningen i Overeensstemmelse med § 21, forbliver Forholdet
med Henshn til deres Ansættelse, Afskedigelse, Forflyttelse og
Pensionering uforandret som hidtil. "
Anmærkn. Andræ’s Slutningsforslag og Ørsteds Forslag, sammenlign
§ 83 og) § 86 Litr. 7.

Første Deel:

82) I. A. Hansens og Barfods Forslag: At første Passus forandres saaledes: „Kongen besætter alle virkelige Statsembeder.
Hvilke disse ere, bestemmes ved Lov. Ingen kan beskikkes til
Embedsmand, som ikke har Indfødsret. "
83) Ræders Forslag: Begyndelsen af Paragraphen redigeres saaledes:
„Kongen besætter alle Statens Embeder. Hvad der forstaaes
ved Statens Embeder, bestemmes ved Lov. "
Ordene: „i samme Omfang som hidtil" og „Forandringer
hert kunne skee ved Lov" udgaae.
84) Udvalgets Forslag: Kongen besætter alle Embeder i samme
Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov.
Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Anden og Tredie Deel:

85) Withs Forslag: Ingen civil eller geistlig Embedsmand kan afsættes nden efter Dom, ei helser forslyttes uden hans Samtykke.
Undtagelse fra denne Regel for visse Embeder kan bestemmes
ved Lov; cfr. § 62.
86) Grundtvigs Forslag: Ingen Embedsmand kan enten forflyttes
mod sin Villie eller paatvinges Afsked uden Lov og Dom, med
mindre det er Besatingsmænd eller Øvrighedspersoner, som baade
kunne forflyttes og afskediges efter Kongens Godtbefindende.
87) Rées Forslag: De af Kongen ansatte Embedsmænd kunne ikke
afskediges eller forflyttes imod deres Ønske uden ved Dom eller
de ved Nævningers Kjendelse ere befundne skyldige i en af vedkommende Ministerium paatalt Brøde. Afvigelse herfra kan kun
finde Sted med de hoiere Statsembedsmænd, hvorom en Lov
bestemmer det Nærmere, samt ved Omordning af Bestyrelsesgrene,
hvonunder den vedkommende Embebsmand henhører. Den, der

i saadant Tilfælde afskediges, erholder da sin fulde Løn i Pension. Ved Forflyttelse kan heller Ingen hensættes i noget ringere lønnet Embede.

Anden Deel:

88) Udvalgels Mindretals Forslag (Dahl, Jesversen,
Schrmann); Det bestemmes ved Lov, hvilke Classer af
Embedsmænd der kunne afskediges uden Dom.
89) Tschernings Forslag; Udvalgets Fleerheds Forslag foreslaaes
forandret derhen, at af anden Deel udgaaer: „efter Ministerraadets Indstilling", saa at denne Deel kommer til at hedde:
„Kongen kan afskedige x. "
90) Udvalgets Fleertals Forslag: Kongen kan efter Statsraadets Indstilling afskedige de af ham ansatte Embedsmænd.
Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven.
91) Udkastet: Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov.

Tredie Deel:

92) Schacks Forslag: Om Førfllyttelse bestemmes: „Embedsmænd
kunne ikke forflyttes uden deres Samtykke. Undtagelse for visse
Classer af Embedsmænd kan skee ved Lov, samt naar en almindelig Omordning finder Sted.”
93) Udvalgets Fleertals Forslag: Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved
tade i Embedsindtægter.
94) C. N. Petersens Forslag, optaget af Comiteen: og at der
gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med
Pension efter de almindelige Regler.
95) Udkastet: Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres
Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter.

Fjerde Deel:

96) Udvalgets Mindretals Forslag (Gleerup, Hansen): (Undtagelserne indskrænkes til Forflytteligheden, saa at 4de Afsnit i
§ 21 knyttes umiddelbart til 3die.)
97) Udvalgets Fleertals Forslag: Undtagelser for visse Classer af Embedsmænd, foruden den i § 62 (63 d) fastsatte, bestemmes ved Lov.
98) Hele Paragraphen.
Inden man skred til videre Discussion, gjorde Formanden ovmærksom paa, at Andræ ønskede sit paa ovenstaaende Afstemningsliste
under Nr. 81 anførte Forslag indskrænket til de første Ord: „Kongen besætter alle Statsembeder i det Omsang og vaa den Maade,
Loven bestemmer", hvornæst, efterat saavel dette, som samtlige de øvrige
af forskjellige Medlemmer stillede og ligeledes paa ovenstaaende Afstemningsliste anførte Forslag vare paa den i Regulativet foreskrevne
Maade blevne understøttede, Schack erklærede, at han frafaldt sit
under Nr. 92 stillede Forslag, og Ræder erklærede, at han frafaldt
sit under Nr. 83 stillede Forslag i Faveur af det under Nr. 82 af
I. A. Hansen og Barfod stillede, ligesom endelig ogsaa Rée erklærede, at han frafaldt sit Forslag under Nr. 87 i Faveur af det
under Nr. 94 af C. N. Petersen stillede og af Comiteen optagne
Forslag.

Ørsted: Jeg har allerede under den foreløbige Behandling udforligen fremsat de Bemærkninger til § 21, hvorpaa nærværende
Forslag grunder sig. For det Første mener jeg, at det burde udtrykles i Paragraphen, at ved Besættelse af Embeder skulle de Regler iagttages, som ere foreskrevne ved Lovene, og hvor Lovene altsaa havde
foreskrevet visse Egenskaber, som udfordredes for dem, som beskikkes
til Embeder, maatte disse iagttages; det synes ogsaa, som om det
var erkjendt fra Udvalgets Side, at disse Regler skulde blive at
iagttage, men Udvalget finder, at dette ligger i Udtrykket: „i samme
Omfang som hidtil. " Dette kan jeg ikke antage paa Grund af disse
Udtryks indre Indhold og paa Grund af, at det udtrykkeligt er sagt,
at alle de, som beskikkes til Embeder, skutle have Indfødsret, thi da
dette allerede hører til de Regler, som ere foreskrevne med Hensyn
til Embeder, vilde det ikke behcves udtrykkeligt at tilføies, naar det
indeholdtes i det Foregaaende, at Kongen ikke alene besætter de samme
Embeder som hidtil men at han ogsaa skal følge de lovbestemte Reg