Grundlov - bind 2 - Side: 664
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

664

2801 2802
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 19—20.

terkommes af alle Vedkommende, uagtet de kun ere underskrevne af
en Minister.

Ordføreren: Jeg skal blot bemærke, at dette Punkt har været overveiet i Udvalget, men at man ikke har troet, at denne Bemærkning holdt Stik, idet man har antaget, hvad der ogsaa ved den
foreløbige Behandling blev antydet, at hvad enten man vælger den
ene eller den anden Affattelsesmaade, saa afgjøres derved ikke noget
om det Spørgsmaal, hvilke Regjeringsbeslutninger, der blive at afgjøre ved kongelig Resolution og altsaa forsynede med Kongens Underskrift, ledsagede af en Ministers Underskrift, et Spørgsmaal, der
ligger uden for den Synskreds, som nærværende Paragraph hører ind under.

Da ingen Flere begjerede Ordet, gik man over til Afsteminingen,
ved hvilken ver, da Ørsted havde taget sig under Nr. 60 stillede Forslag tilbage, kun blev afstemt over:
1) Nr. 63. Udvalgets Mindretals Forslag (Dahl, Jespersen,
Larsen, Ussing): „Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger har kun Gyldighed, naar“ o. s. v
der forkastedes med 95 Stemmer mod 32; og
2) Nr. 66. Udkastet: „Kongen udnævner og afskediger sine Ministre.
Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. “
antoges eenstemmig med 125 Stemmer.

Discussionen gik derpaa over til de følgende §§ 19 og 20, der
efter Formandens Bestemmelse toges under Behandling under Eet
paa Grund af deres nøie Forbindelse og da et af de stillede Forslag
gik ud paa en forandret Redaction af begge Paragrapher. Til
disse Paragrapher indeholdt den omdeelte Afstemningsliste følgende
Forslag:
67) Ørsteds Forslag: At §§ 19 og 20 affattes saaledes:
§ 19. Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger
behandles i et Statsraad, hvori alle Ministrene have Sæde.
Dettes Ordning saavelsom Statsforretningernes Fordeling mellem
Ministerierne blive at bestemme ved Lov, hvortil Udkastet bliver
at forelægge den føste Gang, Rigsdangen i Overeensstemmelse
med denne Forfatning samles. Indtil videre blive alle de Sager
hvortil kongelig Resolution behøves, at behandle i Statsraadet,
ligesom der og bliver at føre Protocol over de i Statsraadet
tagne Beslutninger, hvori ethvert Medlem, hvis yttrede Mening
afviger fra Beslutningen, kan forlange Bemærkning derom
indført.
§ 20. Ministrene ere ikke blot ansvarlige for enhver mod Forfatningen eller Landets Love foretagen Handling, hvori de have
deeltaget, og det uden at nogen dertil givet Befaling kan tjene
dem til Retfærdiggjørelse, men og naar de have efterladt at modsætte sig Beslutninger af saadan Beskaffenhed, eller iøvrigt forsømt hvad der efter deres Stilling paaligger dem. I Særdeleshed vil den, der har forsynet en slig Beslutning med sin
Underskrist, være ansvarlig, om han end iøvrigt har fraraadetsamme.
§ 19.
68) Andræ’s Ӕndring i Udvalgets Mindretals Forslag: „Embedsforseelser“ ombyttes med Ordene „deres Embedsførelse“.
69) Udvalgets Mindretals (Dahl, Jespersen) Forslag:
Ministrene kunne tiltales for Embedsforseelser. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.
70) Barfods Ændring i Udkastet: Efter „Handlinger“ tilføies
„og Forsømmelser“.
71) Udkastet: Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres
Embeder begaaede Forbrydelser og for Handlinger, som ere
aabenbart, skadelige for Staten. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.
§ 20.

Første Deel:

72) Udvalgets Fleertals Forslag: Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet, hvori Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister.

73) Udkastet: Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til
Premierminister.

Anden Deel:

74) Grundtvigs Forslag: Alle Lovforslag og andre Rigets Sager
afhandles i det samlede Rigsraad, og for disse er hele Raadet
ansvarligt.
75) Tschernings Forslag, tiltraadt af Udvalgets Mindretal
(Christensen, Gleerup, Jacobsen, Larsen): Saafremt
Udvalgets Forslag antages, da foreslaaes udeladt de Ord: „saavel som Statsforretningernes Fordeling imellem Ministerierne. “
76) Bregendahls Førslag: Til Udvalgets Indstilling ved Udkastets
§ 20 foreslaaes, at der efter Ordet „Lov“ gjøres saadan Tilføining: „som bliver at forelægge for den første ordentilige Rigsdag. “
76 b) Udvalges Fleertals Forslag: Alle Lovforslag og vigtigere
Regjeringsforanstalninger forelægges Statsraadet. Dettes Ordning, saavel som Statsforretningernes Fordeling mellem Ministerierne samt Ministeransvarligheden, bestemmes ved Lov.
77) Udkastet: Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet.
78) Hele Paragraphen.
Anmærkn. Grundkvigs Forslag a samt Barfords og Hammerichs Forslag forbeholdes til Afgjørelse i Forening med de øvrige Redactionsforslag.

Dahl: Jeg skal tillade mig at bemærke, at det under Nr. 69
af Udvalgets Mindretal stillede Forslag til § 19 frafaldes.

Andræ: I saa Fald maa jeg optage det, forsaavidt det væsentlig hænger sammen med det af mig under Nr. 68 stillede Forslag,
der er et Subamendement til Nr. 69.

Efter Formandens Opfordring erholdt saavel dette som de øvrige
til disse paaragrapher stillede Ændringsforslag den fornødne Understøttelse.

Ørsted: Hvad de to Forslag angaaer som jeg har tilladt mig
at stille i Anledning af disse Paragrapher, da er den af mig foreslaaede § 19 mere en anden redaction end nogen væsentlig Afvigelse
af hvad der er foreslaaet i Udkastet, og da denne Redaction, som jeg
har fundet hensigtsmæssig, ikke godt kan antages at ville finde Bifald
efter hvad der er vedtagen af Forsamlingen under den forrige Afstemning i Anledning af §§ 17 og 18, skal jeg for Øieblikket indskrænke
mig til at yttre mig over den af mig foreslaaede § 20, som svarer
til Udkastets § 19, idet den nemlig indeholder Reglerne for Ministeransvarlighed. Det forekommer mig nemlig, at den Regel, som Udkastet indeholder, og som Udvalgets Fleerhed har tiltraadt, baade
giver for Meget og for Lidet. Naar det nemlig siges: „Ministrene
kunne drages til Ansvar for de i deres Embeder begaaede Forbrydelser“, kan man ved Forbrydelser, naar ikke nogen nærmere Bestemmelse er given, ikke forstaae Andet end hvad der efter Lovens almindelige Regler er en Forbrtydelse, altsaa Forræderi, Bestikkelse eller
andre saadanne Handlinger, der efter de almindelige Regler ansees
som Forbrydelser; men man behøver ikke en saadan almindelig Bestemmelse, thi under enhver Statsforfatning ere Ministrene ansvarlige, naar de gjøre sig skyldige i Forbrydelser. Men det egentlige
ministerielle Ansvar bestaaer deri, at Ministrene ere ansvarlige for
Udførelsen af Beslutninger, der stride imod Forfatningen eller Lovene,
selv om de dertil have erholdt Kongens Samtykke, og det forekommer mig, at det var dette, der skulde udtrykkes her, og dertil behøves
ikke, at der virkelig skal være begaaet nogen sædvanlig forbrydelse,
men det er nok, at det er mod Statsforfatningen eller mod Loven,
f. Ex. naar et ulovligt Arrestdecret bliver udstedt, eller naar Statens Midler blive anvendte paa en Maade, der ikke kan bestaae med
den paa lovlig Maade vedtagne Finantslov, eller Embeder blive
bortgivne til Personer, der ikke have de lovbestemte Qvalificationer.
Ligeledes troer jeg, at ministrene maae drages til Ansvar, ogsaa naar
de forsomme at modsætte sig saadanne Handlinger og Beslutninger,
selv om de ikke have nogen positiv Deel deri; og selv om vedkommende Minister har modsat sig den, maa han være ansvarlig derfor, naar han har givet sin Underskrift. Alt dette har jeg troet burde