Grundlov - bind 2 - Side: 663
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

663

2799 2800
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 17—18.

Schiern: Jeg skal blot bemærke, at i § 37 hedder det: „Rigsdagen er ukrænkelig“ ikke „Rigsdangen er hellig og ukrænkelig“.

Ørsted: Hvad de Ord angaaer, der have været Gjenstand
for Forhandling her, finder jeg det ikke meget vigtigt, enten de bruges, som det er foreslaaet, eller om man udelader dem. Havd det
Tillæg angaaer, som Udvalgets Fleertal har føiet til Paragraphen,
da synes det mig ikke passende, naar man siger: „Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse“ uden først at have fremsat den
Sætning, at Kongen skal udøve sin Myndighed gjennem Ministre.
Dette burde derfor efter min Mening først udtrykkes, og derimod
burde man senere anføre Reglen for Kongens Forpligtelse til at føre
Regjeringen ved Ministre og Ministrenes Forpligtelse til at være ansvarlige for Regjeringens Førelse. Paa den anden Side skulde jeg
stemme mere for den af Udvalgets Mindretal foreslaaede Forandring,
end for den, der er foreslaaet af Fleertallet; men det forekommer mig
heller ikke passende her at fremsætte Sætningen om Kongens Forpligtelse til at føre Regjeringen ved Ministre og disses Ansvarlighed.
Paa den anden Side forekommer det mig ogsaa, at den Sætning:
„Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse“ ikke har nogen
særdeles Betydning, siden den paafølgende § 18 indeholder Regelen
for Ministeransvarligheden og indskrænker den til af dem foretagne
positive Handlinger, naar man ikke skal lægge noget Andet ind i Udtrykket, end hvad der indeholdes. Jeg skulde derfor ønske, at Paragraphen blev, som den er foreslaaet i udkastet, og at det, man har
villet udtale ved den sidste Deel af Paragraphen, blev udtrykt paa
andre Steder. Mne forsaavidt det skal udtrykkes her, maa jeg stemme
for Minoritetens Forslag.

David: Jeg vilde blot have tilføiet nogle saa Ord til Forsvar for det Forandringsforslag, som Udvalgets Minoritet har fremsat; men den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die Valgkreds
(Ørsted) har omtrent sagt, hvad jeg havde at sige, nemlig hvorfor
Udvalgets Mindretal har foreslaaet, at Paragraphen skal indeholde,
at Kongen udøver sin kongelige Myndighed igjennem Ministre, der
ere ansvarlige for Regjeringens Førelse. Det er vistnok et vigtigt
constitutionelt Princip, at Ministrene skulle være ansvarlige, og jeg
maa derfor aldeles henholde mig til, hvad den ærede Ordfører har
anført, for at retfædiggjøre hvad Fleertallet har foreslaaet; men det
er vistnok et ikke mindre vigtigt constitutionelt Princip, at den kongelige Myndighed bliver ubeskaaren hos Monarken og kun gjennem
ansvarlige Ministre bringes i Udførelse; og af den Grund har Minoriteten troet det rigtigt, idet man udtaler dette ene Punkt, at henpege paa det andet, der med Hensyn til Statens indre Fred og Rolighed er ligesaa vigtigt at erindre og bestandig have for Øie som
det første.

Man gik derpaa over til Afstemningen, der fik følgende Resultat:
1) Nr. 55. Grundtvigs Forslag: „Kongen kan ikke under noget
Paaskud drages til Ansvar. “
forkastedes med 105 Stemmer mod 17;
2) Nr. 56. Barfods Forslag: Ordene „hellig og“ udgaae.
forkastedes med 100 Stemmer mod 13;
3) Nr. 57. Udvalgets Mindretals Forslag (David, Hansen,
Larsen, Schurmann, Ussing): Efter „ukrænkelig“: Han
udøver sin kongelige Myndighed gjennem Ministre, der ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.
forkastedes med 71 Stemmer mod 52;
4) Nr. 58. Udalgets Fleertals Forslag: Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.
vedtoges med 108 Stemmer mod 12.
Herved bortfaldt Afstemningen over
5) Nr. 59. Udkastet: Kongen er ansvarsfri; hans Person er
hellig og ukrænkelig.
Man gik derpaa over til § 18, hvortil Afstemningslisten indeholdt
Følgende:
§ 18.
60) Ørsteds Forslag: Kongen haver at udøve sin kongelige Myndighed gjennem Ministre, som han dertil udnævner, saa at Kongens
Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende

Beslutninger altid, for at have Gyldighed, bør være forsynede
med en Ministers Underskrift.
61) Winthers Forslag til Minoritetens Redaction: at der indskydes
i 2den Passus efter Ordet „Beslutninger“: „undtagen dem, ved
hvilke han udnævner og afskediger Ministre eller Statsraader
og udøver Benaadningsretten. “
62) Winthers Biforslag, ligeledes til Minoritetens Forslag: „Undtagen Dem, ved hvilke han udnævner og afskediger Ministre eller
Statsraader. “
63) Udvalgets Mindretals Forslag (Dahl, Jespersen, Larsen, Ussing): Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger har kun Gyldighed, naar o. s. v.
64) Winthers Fgorslag: At der i Udkastete Redaction efter
2den Passus tilføies: „Beslutninger, hvorved Ministre eller
Statsraader udnævnes eller afskediges, eller Benaadningsretten
udøves, underskrives af Kongen ene. “
65) Winthers Biforslag: Det samme som Nr. 64, men med Udeladelse af Ordene: „eller Benaadningsretten udøves“.
66) Udkastet: Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens
Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

Formanden: Jeg skal blot gjøre opmærksom paa, at de
under 61, 62, 64 og 65 stillede Forslag allerede tidligere ere blevne
tagne tilbage, saa følgelig kun de under 60, 63 og 66 stillede
Forslag ville komme under Behandling og Afstemning.
Forslaget under Nr. 60 erholdt den fornødne Understøttelse.

Ordføreren: Det af den ærede 3die kjøbenhavnske Rigsdagsmand (Ørsted) stillede Forslag under Nr. 60 vil navnlig nu efter Udfaldet
af den foregaaede Afstemning neppe vinde Forsamlingens Bifald, idet
det deri hedder: „Kongen haver at udøve sin kongelige Myndighed
igjennem Ministre, som han dertil udnævner“; hvortil det ogsaa
kommer, at Affattelsen er forekommet Udvalget mindre heldig, naar
det hedder, at Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger altid, for at have Gyldighed, bør
være“ forsynede med en Ministers Underskrift“. Kongens Underskrifts
Forsyning med en Ministers Underskrift er ikke forekommet os at være
nogen heldig Affattelse. Hvad det andet Forslag angaaer, der gaaer
ud paa at sætte istedetfor „giver disse Gyldighed“: „har kun
Gyldighed“, maa jeg henstille dette til Forsamlingens Afgjørelse. Jeg
troer, man kan sige, at den ene Udtryksmaade er noget massivere,
den anden noget finere; imidlertid skal jeg ikke opholde Forsamlingen
dermed.

Ørsted: Det, som har bevæget mig til at gjøre det af mig
stillede Forslag, er, at det forekommer mig, at man først skulde begrunde den Regjeringsregel, at der skulde regjeres gjennem Ministre,
før der kunde være Tale om deres Udnævnelse og Ansvarlighed; men
efter hvad der nu er passeret, troer jeg ikke, rer er nogen Udsigt
til, at Forslaget vil gaae igjennem, og jeg tager det derfor tilbage.

Dahl: Jeg skal blot bemærke, at det vist ikke er af særdeles
stor Vigtighed, enten man antager Mindretallets Redaction under
Nr. 63, eller Udkastets under Nr. 66. Men det synes Mindretallet,
at naar man vil en Ting, bør man tydeligere og bestemtere udtrykke
det, end foreslaaet er fra den anden Side. Forresten er der i Realiteten ingen videre Forskjel imellem dem.

I: E. Larsen. Jeg skal blot tillade mig at tilføie, at der
dog nok ikke blot er en saadan Forskjel mellem Udtrykkene, som den
ærede Ordfører har antydet, der kun skulde gaae ud paa en Massivhed eller Fiinhed, men at man let vil kunne lægge en anden Betydning ind i Udkastets Affattelse end den, der virkelig har været tilsigtet, og som man er enig om at være den retrt. Holder man sig
nemlig strengt til Udkastets Ord, synes deraf at følge, at en Lovgivningen eller Regjeringen vedkommende Beslutning kun skulde have
Gyldighed, naar den var forsynet med Kongens og en Ministers
Underskrift, uagtet man jo dog er enig om, at de Regjeringens Detail vedkommende Beslutninger ogsaa bør kunne være gyldige og ef