Grundlov - bind 2 - Side: 662
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

662

2797 2798
1849. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 354.
102det offentlige Møde.
(Det 106te Møde i den hele Række.)
Aftenmøde.
Mandagen den 21de April.

(Den endelige Behandling af Grundloven. § 17.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden gav derpaa Ordet til Indenrigsministeren, som vilde
gjøre Forsamlingen en Meddelelse.

Indenrigsministeren: I Anledning af Fjendens Indrykning i Iylland har Ministeriet ikke troet at burde undlade at meddele Rigsforsamlingen, at ligesom denne Begivenhed, da Vaabenstilstanden blev opsagt, var forudseet, dersom den tydske Centralmagt
vilde vedblive sin hidtil fulgte Fremfærd og fra alle Tydsklands Egne
samle Troppemasser ind i Hertugdømmene, saaledes kan denne Begivenhed ei bevæge Ministeriet til at fravige den af Samme stadigen
fulgte Retning ved te endnu bestandigen fortsatte Fredsunderhandlinger, (Bravo! Bravo!), hvorved det stræber at naae en for Danmark
antagelig Fred. Regjeringen haaber derhos, at Rigsforsamlingens
Medlemmer, saaledes som Forholdet endnu er, ville uhindrede af
denne Begivenhed fortsætte deres vigtige Forhandlinger. (Ja! Ja!
Bravo! Bravo!)

Man gik derpaa efter Dagsordenen over til Fortsættelsen af
Grundlovssagens endelige Behandling, og da først til Udkastets § 17,
hvortil Afstemningslisten indeholdt Følgende:
55) Grundtvigs Forslag: „Kongen kan ikke under noget Paaskud drages til Ansvar. “
56) Barfods Forslag: Ordene „hellig og“ udgaae.
57) Udvalgets Mindretals Forslag (David, Hansen, Larsen,
Schurmann, Ussing): Efter „ukrænkelig“: Han udøver sin
kongelige Myndighed gjennem Ministre, der ere ansvarlige for
Regjeringens Førelse.
58) Udvalgets Fleertals Forslag: Kongen er ansvarsfri; hans
Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for
Regjeringens Førelse.
59) Udkastet: Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og
ukrænkelig.
Forslagene under Nr. 55 og 56 erholdt paa Formandens Opfordring den fornødne Understøttelse.

v. Haven: Maatte jeg blot tillade mig at spørge, om det
under Nr. 55 stillede Forslag er en Redactionsforandring istedetfor
Ordene: „Kongen er ansvarsfri“, saa at de øvrige Ord „hans Person er hellig og ukrænkelig“ blive bibeholdte?

Formanden: Det skal vistnok træde istedetfor. den hele Paragraph, saavidt jeg har forstaaet det, men maaskee den ærede Forslagsstiller selv derom vil udtale sig.

Grundtvig: Nei, blot for den første Deel: „Kongen er
ansvarsfri. “

Barfod: Jeg vil blot med et Par Ord tillade mig at anbefale det Forslag, som jeg har stillet under Nr. 56. Det er naturligviis en Smagssag, hvorvidt man finder det passende, at Kongens
Person her fremstilles som hellig; dette Ord kan jo forstaaes paa
forskjellig Maade, formodentlig forstaae de, som ville have Ordet
hellig til at blive staaende, noget Andet derved end jeg. Jeg kan

ikke andet end med En af vore meest fremragende Geistlige sige:
Lad Catholikerne beholde deres Hellig-Erklæring, og lader os ikke misbruge denne Benævnelse.

Grundtvig: Jeg vilde blot tage mig den Frihed at sige, at
mit Forslag beroer paa den Grund, at Ordet „ansvarsfri“ ikke alene,
saavidt jeg veed, aldrig har været brugeligt i vort Sprog, men ogsaa, saavidt jeg forstaaer det, ikke kan betegne hvad det vist her skal,
at Kongen ikke paa nogen Maade kan drages til Ansvar, men maatte
vel betyde, at han var fri for alt Ansvar, skjøndt dog Ingen kan
fritage nogen Konge for Anavaret enten for Gud eller sin Samvittighed.

Visby: Ordet „hellig“ har i Sproget forskjellig Betydning,
men paa dette Sted kan det vel ikke betyde andet end fredlyst. Paa
denne Maade falder det sammen med „ukrænkelig“, og jeg seer ikke,
hvorfor man skal bruge to Ord til at betegne eet og det selvsamme
Begreb. Jeg skal derfor understøtte Forslaget under Nr. 56, og det
saameget mere, som jeg skulde ønske, at Ordet „hellig“ blev sparet for
de Begreber, hvortil det egentlig hører, nemlig hvad der angaaer
Gud og Religionen. Men ligesom jeg saaledes paa Besparelsens
Vegne maa stemme for, at Ordet „hellig“ her udgaaer, maa jeg af
samme Grund stemme for, at Slutningen af Udvalgets Fleertals Forslag under Nr. 58 „Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse“ maa udgaae. Der staaer nemlig i den paafølgende Paragraph
under No. 66: „den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for
Beslutningen“. Vi have altsaa her to Paragrapher efter hinanden,
hvori Eet og det Samme er blevet udtrykt; thi jeg seer ikke nogen betydelig Forskjel imellem: „Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens
Førelse” og „Ministrene ere ansværlige for Kongens Beslutning“; thi
Kongens Beslutning er jo netop Regjeringens Førelse.

Ordføreren: Uagtet det er noget uhyggeligt i dette Øieblik, at tale
meget her om Ordforandringer (Ja!), anseer jeg det dog for min Pligt
eller frygter for, at man vil ansee det for min Pligt at tage Hensyn
til de Bemærkninger (Nei!), der ere fremkomne. Jeg vil da blot
minde Forsamlingen om, at det Sprog, der her er Spørgsmaal om,
er Lovsproget, siden det er en Lov og navnlig en Grundlov, der skrives, og i et Lovsprog vil Ingen vente, at der, naar der tales om
Alnsvarsfrihed, derved skulde være sigtet til den Ansvarlighed, man
har for Gud og sin Samvittighed, og hvor der i Lovsproget spørges
om „hellig“, vil Enhver tænke paa, hvad der i Lovsproget kaldes
„hellig“. Hvad angaaer den Bemærkning, der iøvrigt er gjort med
Hensyn til Tillæget, hvad enten man vælger Fleertallets Forslag:
„Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse“, eller Mindretallets Forslag: „han udøver sin kongelige Myndighed gjennem Ministre, der ere ansvarlige for Regjeringens Førelse“, at det skulde ikke
kunne bestaae ved Siden af den sidste Linie i § 18: „Den Minister,
som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen“, da har jeg allerede ved den foreløbige Behandling søgt at gjøre det klart, at her ikke alene
ikke var nogen Strid, men at endogsaa begge Bestemmelser meget
passende staae ved Siden af hinanden for at betegne Alt, hvad der
skal betegnes. Ved Siden af Kongens Ansvarfrihed hører udentvivl en
Udtalelse af det almindelige Ansvarlighedsprincip for Ministeriet i § 17;
det er kun Principet, Grundtanken i det hele constitutionelle Monarki,
som udtales i denne Paragraph; derimod udtaler § 18 den særlige
Regel om Nødvendigheden af ministerielle Contrasignaturer; der kan
nemlig meget godt være Spørgsmaal om Ansvar, uagtet der ingen
Beslutning er udtalt af nogen Minister; thi det kan netop være det,
der lægges Ministrene og Regjeringen til Last, at ingen Beslutning
er tagen.