Grundlov - bind 2 - Side: 659
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

659

2791 2792
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. § 15.

gen Rigsforstander er udnævnt. Jeg har derhos meent, at naar
Thronfølgeren var fraværende, men kom tilstede inden 14 Dage og
aflagde Eden paa den Maade, som nu er vedtagen, nemlig derved, at
den blev nedlagt skriftlig i Statsraadet, saa maatte det berve paa
ham, om han vilde have en overordentlig Rigsdag holdt eller ikke.

Hvad Forslaget under § 13 angaaer, saa er der ingen væsenlig
Forskjel mellem dette og det af Udvalget foreslaaede; det indeholder
den Bestemmelse, at naar der er Grund til at befrygte, at der ved
Kongens Død ikke vil være Nogen tilbage af Arvestammen, at han
da kan foreslaae en Efterfølger, ligesom ogsaa, at Rigsdagen kan
opfordre ham til at gjøre det. Det er vistnok ønskeligt, at et saadant Forslag gaaer ud fra den regjerende Konge selv — naturligviis
kan han gjøre det, uden at Noget derom er foreskrevet —; men jeg anseer det dog passende, at Grundloven indeholder Vink om, at Kongen ikke bør lade Tiden gaae hen uden at gjøre et saadant Forslag,
istedetfor at Udkastet og Udvalgets Forslag uden videre forudsætter,
at Valget af Thronfølger først foregaaer efter Kongens Død og efterat Arvesagen er afgjort.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning,
hvorved samtlige de paa Afstemningslisten under Nr. 47 opførte, af
Ørsted foreslaaede aye Paragrapher 9—14, med de ovenfor ommeldte Redactionsforadringer i disse, bleve forkastede med 92
Stemmer mod 6.

Man gik derefter over til Grundlovsudkastets § 15, hvortil den
omdeelte Afstemningsliste indeholdt Følgende:

48) Tschernings Forslag: Hvad enten Udvalgs-Forslaget gaaer
igjennnem eller Udkastet berholdes, tilføies:
„Kongen alene forbeholdes Ret til at foreslaae Forandringer
i den for hans Regjeringstid ved Thronbestigelsen fastsatte
Civilliste. "

49) Schacks Forslag: Foran „Lov" indskydes „uforanderlig".

50) Udvalgets Forslag: Kongens Civilliste bestemmes for hans
Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte
og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.
Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.

51) Udkastet: Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre
Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.
De under Nr. 48 og 49 af Tscherning og Schack stillede
Forslag bleve paa den i Regulativet foreskrevne Maade understøttede.

Tscherning: Jeg troer ikke, jeg behøver at gjentage her hvad
jeg allerede har fremført under den foreløbige Behandling, at Hensigten med det af mig stillede Forslag er at undgaae, at der skal
kunne skee Forandringer i Kongens Civilliste, der ere udgaaede fra
Rigsdagen i hans Regjeringstid. Jeg har altid gaaet ud fra, at
det i Udkastet var meent saaledes; men det er under den foreløbige Behandling bemærket, at dette ikke er Tilfældet, og jeg har derfor foreslaaet den paa Afstemningslisten anførte Tilføielse, hvad enten Udvalgets Forslag gaaer igjennem, eller Udkastet bifaldes.

Schack: Jeg har ligesom den sidste ærede Taler troet, at Udkastet indeholdt, at Civillisten virkelig var uforanderlig ikke blot fra
Folkets Side, men ogsaa fra Kongens Side, og jeg maa fremdeles
vedblive den Formening, at dette ligger i Ordene: „Kongens Civilliste
bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov.” Det blev imidlertid ved
den foreløbige Behandling modsagt af den ærede Ordfører, og jeg
har derfor tilladt mig at foreslaae, at Ordet „uforanderlig" indskydes foran „Lov". Jeg troer nemlig ikke, at det er rigtigt, at der mellem
Konge og Folk bliver Strid om noget Saadant som Pengesager,
men at dette er Noget, der eengang for alle bør være bestemt afgjort;
men hvad enten man aabner Kongen eller Folket Leilighed hertil,
maa der fremkomme Rivninger, som nødvendigviis ville medføre
uheldige Følger. Jeg har hørt den Indvending derimod, at der i
enkelte Tilfælde kunde indtræffe Omstændigheder, f. Ex. betydelige
Coursforandringer, hvorved Kongens Civilliste kunde nedsættes saa
overordentligt, at en Forandring var ønskelig. Dette kunde imidlertid imødegaaes ved at bestemme hans Civilliste saaledes, at den ikke
udgjorde noget fast Beløb, men visse Procent af Rigets Indtægter.

Det er nemlig bekjendt, at den i Forhold til disse er meget forskjellig i de forskjellige Stater og varierer fra 1—2 til 14—15 pCt.
Det forekommer mig nu, at den nævnte Maade netop vilde være
den rette at bestemme Civillisten paa; Landet bør jo netop see, hvormeget det i Forhold til sine Indtægter kan afsee til sin
Konge; det bør bestemme dette med Rundelighed, og dermed bør Sagen være afgjort. Dette vilde muligen være det Rigtigste, baade med
Hensyn til Landets finantsielle Forhold og til Forholdet mellem
Konge og Folk thi Kongens Velfærd bør i alle Henseender være
uadskillelig forenet med Landets, og naar dettes finantsielle Velstand
tiltager, er det rigtigt, at ogsaa Kongens dermed tiltager.

Ordføreren: Ogsaa her staae Unkastets Bestemmelser mellem
en dobbelt Ild; men ogsaa her skal jeg fornemmelig rette mig mod
den ene Side, nemlig den, der repræsenteres af den ærede Taler, der
nys havde Ordet. Naar han bemærkede, at Ordføreren ved den foreløbige Behandling havde gjort opmærksom paa, hvad der er sagt i §
15, saa troer jeg ikke, at jeg var den Eneste, der udtalte, hvad der
efter Uhvalgets Mening bestemt ligger i Udkastets Ord, hvad enten
dette nu er meent eller ikke, nemlig at Kongens Civilliste bestemmes
for hans Regjeringstid ved Lov, men ikke ved en uforaderlig
Lov. Spørgsmaalet er altsaa, om man skal tilføie efter harts Forslag „uforanderlig" foran „Lov"; men Udvalget har ikke troet
at kunne tiltræde dette, idet man har tænkt, at der kunde
indtræde Forhold, som medførte tilstrækkelig Grund for Regjeringen til at foreslaae en Forandring i Civillisten, efter Omstændighederne enten en Forhøielse eller en Nedsættelse, skjøndt
Omstændighederne, der saaledes kunde indtræde, vel snarere ville findes
at retfærdiggjøre den første end den anden; men man har, som sagt,
ikke troet, at der var Grund til at forbyde Muligheden af en Forandring. De Tilfælde, som kunde gjøre en saadan hensigtsmæssig,
ligge saa nær, at der ikke behøves nogen rig Phantasi for at udmale
sig dem, ja det ærede Medlem har selv erkjendt dette, men han har
troet at kunne raade Bod derpaa ved en særegen Maade at bestemme
Civillisten paa. Men det forekommer mig, at dette Motiv for en
Forandring ogsaa maatte medtages i Grundloven for at faae juridisk
Virkning, thi ellers er der ikke nogen Sikkerhed for, at den Tanke,
der er henkastet af det ærede Medlem, vil finde Bifald for Fremtiden
og blive lagt til Grund for Civillistens Bestemmelse; denne Tanke
altsaa, at Civillisten bestemmes til visse pCt. af Landets Indtægter,
der i Grunden indeholder dens Foranderlighed, medens Forslaget jo
gaaer ud paa dens Uforanderlighed, den synes derfor ikke at indeholde en tilstrækkelig Begrundelse af Forslaget selv, i hvilket den ikke
er optaget, uagtet Forslagsstilleren selv erkjender i sin Motivering,
at man paa denne Maade maa holde Foranderligheden aaben, saafremt man vedtager Civillistens Uforanderlighed.

Hvad det andet Forslag angaaer, som er stillet af den ærede
28de kongevalgte Rigsdagsmand (Tscherning), da har Udvalget ikke
noget at erindre imod den politiske Tanke, der ligger til Grund for
Forslaget, og Udvalget deler ganske den Anskuelse, at det under nogenlunde rimelige Forhold ikke paa nogen Maade vil være en Sag for
Rigsforsamlingen at foreslaae Forandringer i Civillisten. Vi indrømme, at de Tilfælde, der kunde give Anledning til Forandringer,
ere saa extraordinaire, at man næsten kunde erklære dem for umulige;
vi bifalde altsaa den politiske Tanke, men vi have alligevel ikke fundet tilstrækkelig Grund til at optage dette Tillæg til Lovudkastet, idet
vi ikke have troet, at der var tilstrækkelig Grund til at forsøge paa
at iføre denne politiske Tanke en juridisk Dragt. Jeg troer, at
naar man seer sig om, er det ikke nok for at give den politiske Tanke
juridisk Udtryk at antage det Forslag, som her er stillet, og jeg troer,
at Conseqventsen vil drive os langt videre; der er nemlig ikke saa
Sreder i Udkastet, hvor man kunde antyde flere andre Forslag, dersom
man virkelig vilde være sikker paa at give de politiske Tanker et fast
juridisk Præg. — Det er disse Betragtninger, jeg har villet henstille
til Forsamlingens nærmere Overveielse.

Da ingen Flere ønskede at yttre sig over den foreliggende Para
graph, gik man over til Afstemningen, efterat Formanden havde be
mærket, at han agtede at sætte Forslaget under Nr. 49 under Afstem
ning før Nr. 48, fordi hiint indeholdt den største Forandring i Lov