Grundlov - bind 2 - Side: 640
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

640

2753 2754
Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 5 øg 7—8.

Ordføreren: Den ærede Rigsdagsmand maa ganske have
overhørt den Forklaring, som blev given for kort Tid siden, baade
af den ærede 4de kjøbenhavnske Deputerede (Algreen-Ussing) og af
mig, thi ellers kunde han ikke have paastaaet, at en Redactionsforandring vilde være nødvendig, men han kunde, saavidt jeg skjønner,
ikke gjøre en Indvending, som slet ikke rammer os, idet Meningen
ikke var den, at ikke med Rigsdagens Samtykke en saadan Forandring skulde kunne skee; naar man ikke har Noget mod den Tanke,
at Kongen alene et kan forflytte Regjeringens Sæde ud af Riget, saa er Spørgsmaalet kun, om man finder, at Redactionen ikke
er saa tydelig, som man kunde ønske, i hvilket Tilfælde en Redactionsforandring jo er mulig, men man kan ikke mod vort Forslag
gjøre den Realitetsindvending, at Kongen ikke med Rigsdagens
Samtykke kan faae Regjeringens Sæde forlagt udenfor Riget, thi
vi have kun villet forbyde Kongen paa egen Haand at gjøre det.
(Nei! Nei!).

Knuth: Det forekommer mig at være noget ganske Andet end
en Redactionsforandring, hvorom der er Tale, thi der staaer: „i intet
Tilfælde kan han forlægge Regjeringens Sæde. “

Ordføreren: Tør jeg bede den ærede Rigsdagsmand om
blot at læse to Ord til.

Schack: Naar han i intet Tilfælde kan gjøre det, saa kan han
heller ikke gjøre det med Rigsdageng Samtykke.

Andræ: I ethvert Tilfalde forekommer det mig at være overmaade farligt at indrømme Redactionsforandringer, der senere kunne
gives en saadan Udstrækning, at der maaske kunde fremkomme en anden Mening; det maatte da, hvis en saadan Forandring skulde indføres, skee paa den Maade, som Reglementet angiver, nemlig efter
Forslag af 15 Medlemmer eller af Comiteen.

Olrik: Jeg tillader mig at rette det Spørgsmaal til den
ærede Ordfører, om Udvalget ved „Riget“ har meent, saaledes som
den ærede 28de Kongevalgte (Tscherning) antog, det danske Monarki,
eller ikke snarere det egentlige Kongerige Danmark.

Ordføreren: Udvalget har overalt ved „Riget“ meent det
Rige, for hvilket denne Grundlov gives.

Schiern: Ligesom Forsamlingen ved den Maade, hvorpaa
den ved § 4 gav Udkastets Forslag Fortrinet, nyligen har, jeg vil
ikke sige slaaet en Streg over, men dog betydelig formindsket Udsigten
for hvad jeg vel tør kalde et. nordisk Haab, saaledes forekommer det
nu omvendt mig, at man af et noget beslægtet Hensyn her maa ledes
til, i Overeensstemmelse med hvad den ærede Rigsdagsmand for Kolding (Ploug) har gjort opmærksom paa, at foretrække Udkastets
Form for det Forslag, som er optaget af Udvalget, idet Udtrykket
„det danske Monarki“ navnlig vil minde altfor meget om det i Tydskland som „Gesammtstaaten“ betegnede Begreb.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, der,
idet, som ovenfor anført, Grundtvigs og Barfods paa Afstemningslisten under Nr. 11 og 13 anførte Forslag vare frafaldne, gav
følgende Resultat:
1) Nr. 12. Ræders Forslag: Denne Paragraph omredigeres
saaledes:

„Kongen, som fremdeles er regjerende Hertug i Holsteen og
Lauenborg, kan uden Rigsdagens Samtykke ikke tillige være Regent i en fremmed Stat. “
blev med 120 mod 2 Stemmer forkastet.
2) Nr. 14. Ørsteds Forslag (optaget af Udvalget: „Kongen
kan uden Rigsdagens Samtykke ikke være Regent i andre Lande
end de, der høre til det danske Monarchi. “
blev med 81 mod 51 Stemmer antaget.
3) Nr. 15. Udvalgets Tillægsforslag: „I intet Tilfælde kan
han forlægge Regjeringens Sæde udenfor Riget. “
blev med 74 mod 46 Stemmer forkastet.

Som Følge af den Afstemning blev der ikke Spørgsmaal om at
stemme over
4) Nr. 16. Udkastet: „Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg. “
Idet man udsatte Grundlovsudkastets § 6, for at behandle denne

Paragraph i Forbindelse med det af Udvalget foreslaaede Afsnit VI b,
medens dene Plads forbeholdtes i dette Afsnit, gik man derefter
over til § 7.
17) Udkastet: „Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de
Aar. "

hvilken Paragraph blev uden Discussion antaget eenstemmig
med 131 Stemmer.

Man gik derefter over til Grundlovsudkastets § 8, hvortil den
omdeelte Afstemningsliste indeholdt Følgende:
Anmærkn. Det førbeholdes, om Udtrykket i Eden skal være „Kongeriget
Danmark og Slesvig" eller „Danmarks Rige efter Afgjørelsen af
Tilten.
18) Ørsteds Hovedforslag: At § 8 affattes saaledes: „Saasnart Kongen tiltræder Regjeringen, udsteder han et aabent Brev, hvori
han tilsiger at ville troligen og samvittighedsfuld opretholde
Rigets Forsatning og benytte sin kongelige Myndighed til at
hævde Retfærdighed og fremme Folkets Vel. Dette aabne Brev
bliver uopholdelig at kundgjøre overalt i Riget, og det af Kongen underskrevne Exemplar bliver ved den første paafølgende Rigsdag at forelæse. “
19) Ørsteds Biforslag: At § 8 affattes saaledes: „Saasnart Kongen
tiltræder Regjeringen, udsteder han et aabent Brev, hvori han
tilsiger at ville troligen og samvittighedsfund opretholde Rigets
Forfatning og benytte sin kongelige Myndighed til at hævde
Retfærdighed og fremme Folkets Vel, hvortil føies Edsordene:
„Saasandt hjælpe mig Gud og hane hellige Ord. “ Dette aabne
Brev bliver uopholdelig at kundgjøre overalt i Riget, og det af
Kongen underskrevne Exemplar bliver ved den første paafølgende
Rigsdag at forelæse, hvorhos Kongen derved mundtlig gientager det deri indeholdte edelige Tilsagn. “

1 ste Deel.

20) Mørk-Hansens Forslag: Istedetfor Udkastets Ord kommer Pagraphen til at lyde saaledes:
„Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den
forenede Rigsdag har aflagt Ed paa Grundloven.
Dog kan denne Ed o. s. v. “
21) Udvalgets Forslag: „Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger han for den forenede Rigsdag følgende Ed: “
22) Udkastet: „Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i
den forenede Rigsdag har aflagt følgende Ed: “

2 den Deel (Edens Formular):

23) Barfods Forslag: Kongens Ed forandres saaledes:
„Ved mit kongelige Ord og ved Alt, hvad mig helligt og
kjært er, lover jeg at holde Danmarks Riges Grundlov. “ Med
Undtagelse af „Ved mit kongelige Ord og“ bliver Thronfølgerens og (§ 11) Rigsforstanderens Ed den samme.
24) Udvalgets Mindretal (Bruun, David, Hansen, Larsen, Schurmann, Ussing) foreslaaer følgende Edsformular:
„Jeg lover og sværger . . . . . saa sandt hjælpe mig Gud
og hans hellige Ord. “
25) Udvalgets Fleertals Forslag:
„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Danmarks Riges Grundlov. “

3 die Deel:

26) Udvalgets Mindretals (David, Hansen, Larsen, Schurmann, Ussing) Forslag: Istedetfor „dog kan“ o. s. v. sættes:
„Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden
skriftlig i Statsraadet og gjentages siden for den forenede
Rigsdag. “
27) Udvalgets Fleertals Forslag: „Dog kan denne Ed alt aflægges
af Thronfølgeren, naar han har fyldt sit 18de Aar, men bør
da stadfæstes af ham for den første Rigsdag efter Regjeringens
Tiltrædelse. “
28) Udkastet: „Dog kan denne Ed alt aflægges af Thronfølgeren,
naar han har fyldt sit 18de Aar. “
29) Paragraphen i sin Heelhed.
Samtlige under Nr. 18, 19, 20 og 23 af Ørsted, Mørk