Grundlov - bind 2 - Side: 638
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

638

2749 2750
1849. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 348.
Hundrede (104de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundlovsudkastet §§ 4—5.)

Mynster: Ogsaa jeg har allerede ved den foreløbige Behandling erklæret mig for, at Slutningen af denne Paragraph i Udkastet
maatte udgeae. Saa overbeviist som jeg er om, at det Tilfælde kan
indtræde, hvor en Forandring i Arvefølgen er nødvendig, ligesaa overbeviist er jeg ogsaa om, at det ikke kan nytte, om man her i Salen
alene vedtager en saadan Forandring, men at der forinden maa
foregaae mange Forhandlinger, som det ikke staaer i Rigsdagens
Magt at føre til Ende. Det, man for Alting skal vogte sig for, er
at skabe en Hær af Prætendenter, der, understøttede af fremmede
Magter, kunne i lang Tid forstyrre Rigets Ro. Altsaa mener jeg,
at hvad her er Talen om det maa afgjøres paa en ganske anden
Maade end ved en Bestemmelse i Grundloven, og jeg stemmer altsaa
for, at Slutningen af Paragraphen maa udgaae.

Ordføreren: Forsaavidt den ærede 24de Kongevalgte (Scavenius) har troet i mine Ord at finde den almindelige Lære, at Rigsdagsmændene skulle underordne deres Mening under Ministeriets Anskuelse,
saa maa jeg have udtrykt mig meget uheldigt, thi ellers kan jeg ikke
troe, at det skarpsindige Medlem kunde have udfundet en saadan Mening i mine Ord; den ligger meget langt fra min Tanke. Men
hvad jeg vilde sige, er ganske simpelt det, at her forelaa et eiendommeligt Forslag; her var af den Rigsdagsmand, som jeg tog nærmest
Hensyn til, anerkjendt, at der forelaa et Nødstilfælde, det var fremdeles erkjendt, at et saadant kunde kræve særegne Forholdsregler, og
det var endelig af ham forudsat som en Mulighed, at Sagen kunde
ordnes, inden Grundloven blev endeligen given. Under denne sidste
Forudsætning kunde ogsaa jeg tænke mig, at man ikke vilde forhaste
sig med Antagelsen af den Grundlovsbestemmelse, hvorom her er
Spørgsmaal, i Haab om, at Nødstilsældene kunne være ordnede,
inden Grundloven vedtages; men da dette synes, som jeg udtrykte
mig, ikke at kunne skee, forekom det mig, da det netop er Ministeriet,
som maa have Oversigt over Sagen, og ikke Rigsdagen, og da altsaa Nødstilfældet fremdeles foreligger, at det var Pligt at tage Henfyn hertil, og der synes mig at være nogen Uklarhed, nogen Selvmodsigelse, som jeg idetmindste ikke formaaer at fjerne, naar man
anerkjender Nødstilfælde og ikke vil, at Grundloven skal tage Henyn
dertil. Jeg kan ialtfald ikke finde Andet paa Bunden af denne Lære,
end at man, naar saadanne Nødstilfælde ikke længere lade sig afvise,
skal gaae revolutionairt tilværks; men at gjøre Grundloven saaledes,
da man seer Forholdet saa klart, som i dette Øieblik, og da man kan
undgaae den revolutionaire, Fremgangsmaade, synes mig at være
urigtigt, saa at jeg skulde troe, det var det Naturligste og Conseqventeste at holde sig til Udkastet.

Da ingen Flere begjerede Ordet, gik man over til Afstemning,
der gav følgende Resultat:

1) Grundtvigs Hovedforslag under Nr. 6 paa Afstemningslisten, saalydende:
„Kongeloven er ophævet. Skulde Kong Frederik den Tredies
Mandslinie uddøe, da vælger den dertil udtrykkelig sammenkaldte
Rigsdag en Thronfølger og bestemmer Arvesølgen med ¾ af alle
Stemmer. "
forkastedes med 120 mod 4 Stemmer.

2) Grundtvigs Biforslag under Nr. 7, saalydende:

„Ingen kan have Arveret til Danmarks Throne, uden at være
dansk født og opdraget. "
forkastedes med 116 mod 7 Stemmer.

3) Pløyens Forslag under Nr. 8 bortfaldt som tilbagetaget af Forslagsstillren.

4) Ørsteds Forslag under Nr. 9, saalydende:
„De Ord „den kan" indtil Enden udgaaer af § 4, Der saaledes
indskrænkes til dens 1ste Membrum. "
forkastedes med 118 mod 6 Stemmer.

5) Udkastet, optaget af Dahl, med den tidligere af Udvalget
foreslaaede Forandring, at Ordet „den" i 2den Passus forandres til:
„Arvefølgen"
forkastedes med 91 mod 37 Stemmer.

6) Lovudkastets § 4 under Nr. 10 i uforandret Skikkelse,
saalydende:

„Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende.
Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede
Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres ¾ af de afgivne Stemmer. "
antoges med 120 mod 6 Stemmer.

Derefter gik man over til Grundlovsudkastets § 5, hvortil den
omdeelte Afstemningsliste indeholdt Følgende:

11) Grundtvigs Forslag: „Kongen af Danmark kan ikke uden
Rigsdagens Samtykke være Regent i nogen fremmed Stat. “

12) Ræders Forslag: Denne Paragraph omredigeres saaledes:
„Kongen, som fremdeles er regjerende Hertug i Holsteen og
Lauenborg, kan uden Rigsdagens Samtykke ikke tillige være Regent i en fremmed Stat. “

13) Barfods Forslag: „Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke
være Regent i nogen anden Stat eller i andre Statsdele end
Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg. “

14) Ørsteds Forslag, optaget af Udvalget: „Kongen kan uden
Rigsdagens Samtykke ikke være Regent i andre Lande end de, der
høre til det danske Monarki. “

15) Udvalgets Tillægsforslag: „I intet Tilfælde kan han forlægge
Regjeringens Sæde udenfor Riget. “

16) Udkastet: „Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige
være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmene Holsteen og
Lauenborg. “

Grundtvig og Barfod erklærede, at de frafaldt deres under
Nr. 11 og 13 anførte Forslag, og det under Nr. 12 anførte, af Ræder stillede Forslag blev paa den i Regulativet foreskrevne Maade
understøttet.

Ordføreren: Med Hensyn til Forslaget under Nr. 12 har
Udvalget af en dobbelt Grund ikke troet at kunne tiltræde dette, deels
fordi Udtrykket en „fremmed Stat“ maaskee kan være tvetydigt, og
deels, og det væsentligst, fordi det forekommer Udvalget, at der ikke
er nogen Grund til, paa dette Sted at sige om Kongen, at han
fremdeles er regjerende Hertug i Holsteen og Lauenborg. Vi troe
altsaa, at den Tanke, der skal udtrykkes, er paa tilstrækkelig Maade betegnet ved det Forslag, som er stillet af den ærede Rigsdagsmand
for Kjøbenhavns 3die Valgkreds (Ørsted), og som Udvalget har optaget, hvorved man fjerner de Hindringer, som Minoriteten paa forskjellige Maader havde søgt at fjerne uden dog at være ganske heldig.

Forøvrigt har Udvalget kun tilladt sig at gjøre et Forslag, hvorimod der tidligere ikke var gjort nogen Indsigelse, det nemlig, at
Kongen i intet Tilfælde kan forlægge Regjeringens Sæde udenfor
Riget, saaledes altsaa, at om end Kongen med Rigsdagens Sam