Grundlov - bind 2 - Side: 634
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

634

2741 2742
1849. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 347.
Hundrede (104de) Møde.
(Den endelige Behandling af Grundloven. § 3.)

Winther: Det Hovedforslag, jeg har tilladt mig at stille til
Udkastets § 3, tilligemed mine 3 deraf afhængige Forslag til sammes § 18
tager jeg herved tilbage paa Grund af de stedfindende Omstændigheder og
af Hensyn til nogle Yttringer af den høitagtede 28de kongevalgte Rigsdagsmand (Tscherning) under Discussionen om det af den 24de
kongevalgte Rigsdagsmand (Scavenius) stillede Forandringsforslag
til de 3 første Afsnit af Grundloven. Hvad derimod mit andet, under Nr. 3 opførte Forslag angaaer, da skal jeg tillade mig at gjøre
et Par korte Bemærkninger. Dette Forslag er blot en simpel Redactionsforandring af Udkastets Udtryk.

Folket har 1660 overdraget Kongen den souveraine Magt ene;
vor nuværende Konge vil give Folket denne Enevoldsmagt tilbage; han har nemlig sagt, at han vilde dele den fra hans Forfædre nedarvede Magtfylde med sit Folk. Saalænge Kongeloven
staaer ved Magt, er Souverainiteten hos Kongen ene, men fra det
Øieblik af, at den ophæves, er Souverainiteten eller den høieste
Magt hos Kongen og Folket i Forening. I Udkastet er der
ikke talt om Folkets Deelagtighed i Souverainiteten som en samlet
Magt, men denne er efter min Mening indbefattet i eller forudsat i
Udkastets første Paragraphs første Passus, naar det der siges: „at
Regjeringen er indskrænket „monarkisk“, hvad vel vil sige, at den souveraine Magt er hos Kongen og Folket i Forening.

§ 3 derimod, der egentlig burde være § 2, fordi den staaer i en
saa nær Forbindelse med § 1, synes mig kun at angive, paa hvilken
Maade den souveraine Magt skal udøves, Maaden, hvorpaa Kongen og Folket hver især virkelig skal deeltage i den souveraine Magt.
Den Maade, hvorpaa dette er udtrykt i Udkastets § 3 — at „den lovgivende Magt“ er hos „Kongen og Rigsdagen i Forening“, og
ligeledes at „den udøvende Magt“ er hos „Kongen“ — forekommer
mig ikke at svare ganske nøie til Virkeligheden, og derfor er det, at
jeg har tilladt mig at foreslaae Udtrykket „er hos“ ombyttet paa
det første Sted med „udøves af“ og paa det andet Sted med
„overdrages til“. Hertil skal jeg kun endnu bemærke, at dette
Udtryk paa det andet Sted skal forstaaes saaledes, at Folket „overdrager sin Deel af den udøvende Magt til Kongen, som
da har denne alene, dog under Reservation af Bestemmelsen i
Udkastets § 18, nemlig kun under Betingelse af, at han udøver den
ved ansvarlige Ministre. Ligeledes er det af min Redaction klart,
at den dømmende Magt er nedsat til at være en underordnet Myndighed, og den vil derfor ikke let, som der bemærkedes ved § 81,
kunne komme i Collision med den lovgivende Magt, af hvilken den
er oprunden ifølge den af Udvalget foreslaaede § 62, og som den er
underlagt. Videre skal jeg ikke bemærke, for ikke at opholde Forsamlingen.

Da ingen Flere begjerede Ordet, skred man til Afstemning, og
da Forslaget under Nr. 2 var frafaldet, og Forslagsstilleren med Hensyn til Forslaget under Nr. 3 erklærede, at han ogsaa frafaldet dette,
da Ingen havde talt for det, stod kun tilbage det af Udvalget under
Nr. 4 stillede Forslag, der lyder saaledes:
4) Udvalgets Forslag: Den lovgivende Magt er hos Kongen og
Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen.
Den dømmende Magt er hos Domstolene.

Ved den over dette stedfindende Afstemning blev dette Forslag
vedtaget med 121 Stemmer mod 3.

Til § 4 indeholder Afstemningslisten Følgende:
6) Grundtvigs Hovedforslag: Kongeloven er ophævet. Skulde
Kong Frederik den Tredies Mandslinie uddøe, da vælger den
dertil udtrykkelig sammenkaldte Rigsdag en Thronfølger og bestemmer Arvefølgen med tre Fjerdedele af alle Stemmer.
7) Grundtvigs Biforslag: Ingen kan have Arveret til Danmarks
Throne uden at være dansk født og opdraget.
8) Pløyens Forslag: Til Paragraphens Begyndelse — „Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende“ — føies: „dog
saaledes, at de Prindser af Husene Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Augustenborg og Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, som
have deeltaget i det slesvig-holsteenske Oprør og baaret Vaaben
mod Riget, udelukkes. “
9) Ørsteds Forslag: De Ord „den kan“ indtil Enden udgaae af
§ 4, der saaledes indskrænkes til dens første Membrum.
10) Udkastet: Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles
gjældende. Den kan forandres efter Forslag fra Kongen og
med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres ¾ af
de afgivne Stemmer.

Efterat Formanden havde opfordret de Medlemmer, der ønskede
at understøtte de til § 4 stillede Forslag til at tilkjendegive denne Understøttelse, idet han bemærkede, at han antog, at dette kunde skee
ved blot at sige „Ja“ og uden Motivering, og derefter samtlige under Nr. 6, 7, 8 og 9 stillede Forslag havde modtaget den fornødne
Understøttelse, gik man over til Behandlingen af Udkastets § 4 tilligemed de til denne Paragraph stillede Forslag.

Ordføreren: Udvalget havde i sin Tid foreslaaet, at Ordet
„den“ i Udkastets § 4 skulde ombyttes med Ordet „Arvefølgen“,
for at den Mening, man tillagde Udkastet, kunde træde aldeles klart
frem, den nemlig, at en Forandring i Arvefølgen til enhver Tid
kunde skee paa den Maade, Udkastet anviser. Det blev ogsaa af en
æret Minister erklæret, at dette maatte ansees at have været Udkastets
Mening. Et æret Medlem af Forsamlingen, der tidligere har været
Medlem af Ministeriet, havde dog Tvivl i saa Henseende, og senere
synes der at være fremkommet Oplysninger, som meget kunne bidrage
til at bestyrke denne Tvivl. Under denne Tvivl har Udvalget troet
det rettest, ikke at sige Mere, end der laa i Udkastet; det er derfor
gaaet tilbage til Udkastets oprindelige Affattelse, for ikke ved en ny
Affattelse at lægge Mere deri, end der virkeligt maatte ligge deri.
Derimod har Udvalget ikke troet at kunne optage noget af de Forslag, der ere stillede af Medlemmer her i Salen. Jeg skal tillade
mig, først at nævne det, der er stillet sidst, nemlig det, der er fremsat
af den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die Valgskreds (Ørsted),
og som er opført under Nr. 9; det gaaer ud paa, at Paragraphen
blot skal lyde saaledes: „den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende“, hvoraf fulgte, at ingen Forandring i denne Arvefølge kunde vedtages undtagen ad den langsomme Vei, som er foreskrevet for Grundlovsforandringer i Almindelighed. Under de forhaandenværende Forhold, hvilke jo ikke behøve nærmere at paapeges,
har Udvalget ikke kunnet slutte sig til dette Forslag, men det har,
ligesom det Ministerium, hvorfra Udkastet er kommet, og i Overeensstemmelse ogsaa med det senere Ministerium, troet, at det var nødvendigt,
at Grundloven hjemlede en særegen Vei til Forandringer i Arvefølgen, der med Hensyn til Tiden er lettere end den i § 80 foreskrevne,
skjøndt den ingenlunde med Hensyn til Betingelserne iøvrigt er let.