Grundlov - bind 2 - Side: 632
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

632

2737 2738
Den føreløbige Behandling af Grundlovsudkastet. Comiteens Slutningsindstilling.

for Slesvig, som i dette Øiemed sammenkaldes, maatte ønske, at en
ny Rigsforsamling tager det hele Forfatningsværk under Overveielse,
forsaavidt er det provisorisk. Mig forekomme disse Ord klare;
men forresten maa jeg indrømme, at den ærede Rigsdagsmand maa
bedre end jeg vide, hvilken mening man har villet forbinde med denne
Tilkjendegivelse.

Tschering: Meningen, troer jeg, har været at rette sig efter
Tid og Leilighed (Latter).

Ørsted: Mig er det aldeles klart, at hvis Grundloven skal
udkomme, uden at Slesvigs Repræsentanter have havt Leilighed til
at udtale sig, saa kan den kun udkomme for Dammark, og ikke for
Danmark og Slesvig. Det er vel vist, at Grundloven er bestemt
til at gjælde som Grundlov for Danmark og Slesvig; men da Forholdene have dannet sig saaledes, at man ikke kan vide, om den ogsaa bliver Grundlov for Slesvig, saa forekommer det mig, den bør
udkomme som en Grundlov for Danmark, og at den virkelig ikke
med Hensyn til Slesvig kan betragtes anderledes end som et Udkast.
Vel er det sandt, at det i Realiteten vilde sige det Samme, naar det
hedder „Grundlov for Slesvig“, medmindre det skulde forlange Forandringer deri; men det er at forudsætte som det naturlige Tilfælde,
hvad man kan vide absolut ikke vil blive Tilfældet. Jeg vil gjerne
antage, at det er Noget, som vi ikke behøve nærmere at forhandle,
at Slesvigerne i det Hele ville blive fornøiede med denne Forfatning; men at der vil være Enkeltheder, som de nødvendigviis maae
forlange deels forandrede, deels nærmere bestemte, synes mig klart.
Det forekommer mig derfor naturligt at udgive Grundloven paa den
Maade, som er foreslaaet af det ærede Udvalg.

Krieger: Da jeg er aldeles enig med den ærede 28de Kongevalgte (Tscherning) i, at det kunde have været bedre, at den hele
Forhandling slet ikke var reist, saa skal jeg ikke gaae ind paa Realiteten, men kun sige, at det synes mig, at man har glemt, hvad der
stod I Loven af 7de Juli 1848. Spørgsmaalet er ganske simpelt,
om man ikke maa holde sig til den Lov, som netop udgik fra det
Ministerium, hvoraf det ærede Medlem selv var Medlem. Der er
en Bestemmelse i samme Valglov, som ogsaa synes glemt, og i den
Grad glemt, at Mange maaskee ikke mindes den; men jeg ønskede dog,
at den til Afsked blev erindret. Jeg vilde saaledes tillade mig at
spørge det ærede Ministerium, hvorvidt man har tænkt paa at tage
Hensyn til den Bestemmelse, som findes i Loven, hvorefter der skal
forelægges nærværende Forsamling Udkast til en Lov, indeholdende
en Omordning af Provindsialstænderne.

Indenrigsministeren: Siden min Indtrædelse i Ministeriet
er Intet forhandlet derom.
Da ingen Flere begjerede at yttre sig, gik man over til den indtil nu udsatte Forhandling om Grundlovens Titel og den af Minoriteten foreslaaede Indledningspagraph.

Ordføreren (Krieger): Jeg veed ikke, om den ærede Formand vil, at jeg skal oplæse den hertil hørende Deel af Udvalgets
Betænkning; om jeg mindes ret, saa har den været oplæst engang før.

Formanden: Nei, det vil vist være overflødigt.

Ordføreren: Forsamlingen vil altsaa erindre, at Spørgsmaalet dreier sig om Titlen, Overskriften, om hvorvidt Udkstets
Bestemmelse bør bibeholdes, eller om man skal sætte „Danmarks Riges
Grundlov“ eller, saaledes som Minoriteten har foreslaaet „Grundlov
for Danmark og Hertugdømmet Slesvig“, og om hvorvidt det maatte
være passende, at dertil føiedes en Tillæparagraph, der er foreslaaet
af Minoriteten, saalydende:

„Det danske Rige bestaaer af Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig, Island og Færøerne, hvilke Lande, under de med Hensyn til Slesvig og Island tagne Forbeholde danne en, under nærværende Grundlov forenet, udelelig Stat. Forholdet imellem dette
Rige og de med samme forbundne Hertugdømmer Holsteen og Lauenborg forbeho des nærmere Ordning. “

Ørsted Jeg maa, i Henhold til hvod jeg før har erindret,
antage, at hvis Grundloven skal udkomme før Slesvigerne have
faaet Leilighed til at udtale sig, saa bør den ikke indeholde, at den
skal gjælde for Hertugdømmet Slesvig, men alene, at Slesvig skal

have Adgang til at blive deelagtig i denne Forfatning, efterat man
over den har hørt en i den Anledning udnævnt folkelig Forsamling.

Algreen-Ussing: Efter denne Sags særegne Beskaffenhed
vil jeg ikke ved den foreløbige Behandling yttre mig nærmere over
det af Minoriteten stillede Forslag.

Formanden: Hvis ingen Flere begjere Ordet, ere vi saaledes færdige med Grundlovsudkastets foreløbige Behandling. Jeg
maa anmode de ærede Rigsdagsmænd, som ville stille Ændringsforslag,
om at indlevere dem inden den i Regulativet bestemte Tid. Næste
Møde vil jeg ansætte til imorgen Aften Kl. 6, hvor vi altsaa ville
begynde paa den endelige Behandling af Grundloven.
Mødet hævet.

100de offentlige Møde.
(Det 104de Møde i den hele Række.)
Aftenmøde.
Fredagen den 20de April.

(Den endelige Behandling af Grundlovsudkanstets § 1.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Efter Dangsordenen gi man over til den endelige Behandling af Grundlovssagen.

Formanden henledede, idet han bemærkede, at han havde ladet
maatte trykke Afstemningslister til de 16 første Paragrapher i Udkastet ligesom ogsaa Begyndelfen af en trykt Oversigt over Grundlovsudkastet, Comiteens (Majoritets) Indstilling og andre Ændringsforslag, Forsamlingens Opmærksomhed paa nogle Anmærkninger, han
havde ladet sætte paa Afstemningslisten forinden de egentlige Afstemninger, mod hvis Indhold han haabede, at Forsamlingen Intet vilde
finde at erindre.

Efterat Formanden dernæst havde gjort opmærksom paa, at efter
hvad der var passeret under den foreløbige Behandling vilde Behandlingen af Titlen og den foreslaaede Indledningparagraph være
at udsætte, gik man over til Behandlingen af Udkastets § 1.

De omtalte Anmærkninger paa Afstemningslisten tilligemed dennes Indhold betræffende 1 er saalydende:

Anmærkn 1. Ændringsforslag, der angaae Satninger, som ere ligelydende
i Udvalgets Forslag og i Udkastet, ansees sim stillede til begge; naar derfor et saadant Ændringsforslag er antaget til Udvalgets Forslag, men
dette i sin Heelhed førkastes, ansees Ændringsforslaget som antaget til
Udkastet, medmindre ny Afstemning derover forlanges.

Anmærkn. 2. Hvor der i de tre første Afsnit nævnes den forendede Rigsdag, skeer Afstemningen med Forbehold, af at dette Untryk kan forandres,
hvis et Eetkammer vedtages. Ligeledes forbeholdes at at ombytte Udtrykket
„Rigsdag“ med „Folkcthing“ eller „Danething“, samt Udtrykkene: „Ministre, Ministerraad, Premierminister, Regent, Regentskab“ med „Statsraader, Statsraad eller Rigsraad, Rigsdrost eller Rigsraadsførmand,
Rigsforstander, Rigsforstanderskab“.

Anmærkn. 3. Ved Slutningen af de 3 første Afste Afsnit vil Scavenius’s Forslag, om at disse Afsnit skulle udgaae og 8 nye Paragrapher sættes istedet, blive sat under Afstemning. Forsaavidt ere altsaa Afstemningerne
over samtlige Paragrapher i disse Afsnit betingede Afgjørelser.

Anmærkn. 4. Titelen og den af Udvalgets Mindretal foreslaaede Indledningsparagraph udsættes.

1) Udvalgets Forslag: Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk.
Kongemagten er arvelig.

Anmærkn. Udkastet sættes ikke under Afstemning, da de Ord, hvorved det afviger fra Udvalgets Forslag, afhænge af Titlen og dekuden synes overflødige.

Ordføreren (Krieger): Jeg tillader mig kun at tilbagekalde i den ærede Forsamlings Erindring, at ved denne Paragraph
har Udvalget alene foreslaaet at udelade Ordene „i Kongeriget Danmark og Slesvig“, hvilket deels støtter sig paa, at det turde være
overflødigt at optage disse Ord i Paragraphen, deels paa, at Forsmlingen er bleven enig om at udsætte Forhandlingen om Grundlovens Titel.