Grundlov - bind 2 - Side: 579
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

579

2631 2632
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet § 75—77.

Da ingen Flere vilde yttre sig om § 74, gik man over til § 75.

Ordføreren: Udkastets § 75 er saalydende:
„Ved Opløb tør den væbnede Magt, naar den ikke angribes,
kun anvendes esterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn
forgjæves er opsordret til at adstilles. “
Udvalgets Betænkning indeholder:
„Med Hensyn til denne Paragraphs Bestemmelse: at ved Opløb
tør den vædnede Magt, naar den ikke angribes, kun anvendes, efterat Mængden 3 Sange i kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles, skal Udvalget alene bemærke, at da „den
væbnede Magt” iøvrigt i den hele Sætning udvivlsomt maa tages i
den personlige Betydning, synes Udtrykket„anvendes”, der her netop
har. Hensyn til Brugen af den reelle Magt, ikke heldigt, men kunde
maaskee passende ombyttes med „indskride”, hvorved den væbnede
Magt betegnes som handlende paa en saadan Maade, der kun under
de tvende i Paragraphen givne Forudsætninger der tilstedes. “

Da Ingen begjerede Order, gik man over til § 76.

Ordføreren: Udkastets § 76 er saalydende:
„Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at
bidrage til Fædrelandets Førsvar. “
Ubvalget har bemærket:

„Da den Sætning, som nærværende Paragraph indeholder, at
enhver vaabensør Mand er forpligtet til med sin Peson at bidrage
til Fædrelandets Forsvar, efter Udvalgets Formening ikke kan have
tilsigtet, at den personlige Værnebndbe i lige Grad og paa lige Maade
skulde affordres alle vaabenføre Mænd, hvilket ikke heller vilde stemme
med den nylig vedtagne Værnepligtslov, saa foreslaae vi, at der
givs denne Paragraph følgende Tillæg: efter de nærmere
Bestemmelser, som Loven foreskriver. “

Bregendahl: Jeg er ganske enig i det Tillæg, som Udvalget.
har foreslaaet, og jeg har derfor kun begjert Ordet for at udsøre en
Commission; det er mig nemlig overdraget af den ærede Rigsdagsmand for Aalborg Amts 2det District (Schurmann), som idag er
fraværende, at sørbeholdee ham Ret til at stille et Ændringssorslag,
som gaaer ud paa, at Stilling til den staaende Hær kan finde Sted,
i Henhold til den Bestemmelse, som Værnepligtsloven derom indeholder. Idet jeg udsører denne Commisston maa jeg tilsøie, at jeg
ikke kan samstemme med Forlagsktilleren i dette Forslag, og vil derfor overlade til ham, nærmere at motivere det under Sagens endelige
Behandling.

J. U. Hansen: Det er mig ikke ganske klart, om Udvalget i
Motiveringen af sit Forslag til en Tilføielse til nærsærende Paragraph har tænkt sig at ville holde Veien aaoben for Stillingsvæsenet.
Jeg har ved at lægge Mærke til dens Motiver ikke ret kunnet forstaae det, thi det hedder, at Paragraphen, efter Udvalgets Førmening,
ikke kan have tilsigtet, at den personlige Værnebyrde i lige Grad
og paa lige Maade skulde affordres alle vaabenføre Mænd. Den
paalægger altsaa Alle den personlige Pligt at bidrage til Fædrelandets
Forsvar; men forsaavidt den gjør det, vil det foreslaaede Tillæg ikke
kunne holde Veien aaben for en senere Bestemmelse i modsat Retning. Det var derfor, jeg ønskede, at den ærede Ordfører vilde udtale, om Udvalget har forstaaet det saaledes, nemlig at den personlige Værnebyrde skal være fælles for alle Statsborgere, om end
dets Tilføining vedtages.

Ordføreren: Det forekommer mig, at den ærede Rigsdagsmand, som nys talte, bragte Spørgsmaalet i Forbindelse med Spørgsmaatet om Stilling, og jeg kan da svare, at det netop har været
Udvalgets Mening, at dette Spørgsmaal maatte lades aabent. Efter
vor Formening har det kun været Udkaktets Mening med § 76 at
give den Regel, at der ikke var Nogen, der kunde prætendere at
staae aldeles udenfor at bidrage til Fædrelandets Forsvar gjennem
Værnepligtens Udsørelse; men hvorledes denne Pligt, som paahviler
Alle uden Hensvn til Klasser, Kaster, skulde opfyldes, har det ikke
villet bestemme, og dette Spørgsmaal have vi, som vi have meent
med Rette, ladet aabent for den fremtidige Lovgivning om Værnepligten.

I. A. Hansen: To jeg mener, at der er Forskjel paa „Værnebyrden”, saaledes som den skal udsøres „efter de nærmere Bestem

melser, som Loven foreskriver”, og"personlig Værnebyrbe”, saaledes
som den skal udsøres „efter de nærmere Bestemmelser. som Loven
foreskriver”.

Tscherning: Dersom jeg forstaaer Paragraphen rigtigt, saa
vil den sige hverken mere eller mindre, end at Værnebyrden bliver en
Skat, som opkræves af en Person, saaledes, at en Person altid maa
gaae for en Person. Staten kan efter dette ikke mere komme til at
affinde sig med Penge med Personerne, men vel derimod disse indbyrdes; de beholde fri Raadighed over deres Person, saaledes at den
Ene kan træde istedetsor den Anden. Dette, synes mig, er den naturligste Maade, hvorpaa Paragraphen kan sorstaaes.

Ørsted: Mig. forekommer det dog, at Paragraphen ikke vel
kan bestaae med den giælende Stilling, thi det hedder: at enhver
vaabensør Mander forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar. Det forekommer mig ogsaa, at Paragraphen er
uforenelig med den nu vedtagne Værnepligtslov, forsaavidt som den
undtager visse Personer fra al Værnepligt, f. Ex. alle Skolelærere.

I. A. Hansen: Jeg vil ogsaa kun bemærke, at der i Udkastet udtrykkelig staaer „med sin Person”, altsaa ikke med nogen
Andens Person.

Oxholm: Jeg maa tillade mig den Bemærkning, at Udtrykkene „med sin Person” ere rigtige; thi naar man ikke kan stille nogen
Anden, eller det Tilfælde skulde indtræffe, at der Ingen er at stille,
saa maa Vedkommende stille sin egen Person.

Da ingen Flere begjerede Ordet, gik man over til § 77.

Ordføreren : § 77 i Udkastet er saalydende:
„Borgerne ere berettigede tit selv at bestyre deres reent communale
Alnliggender, dog under Statens Tilsyn. “

Udvalget har dertil bemærket:
„Det forekommer Udvalget rettest, at der med den i nærværende
Paragraph udtalte Regel om Borgernes Ret til selv at bestyre
deres reent communale Anliggender, dog under Statens Tilsyn, forbindes en Antydning af, at den nærmere Ordning af denne
Ret vil blive given i en saadan Lov, der da vil blive at nævne under
de føromtalte midlertidige Bestemmelser blandt be Love, som maae
ønskes givne snarest muligt. Vi foreslaae derfor denne Paragraph
affattet saaledes:

Communernes Ret til, under Statens Tilsyn,
selvstændig at styre deres Anliggender, vil blive
ordnet ved Lov.

Naar en saadan Lov snart kan imødesees, forekommer det Udvalget ufornødent i § 44 at udtale: at det i Communalloven vil blive bestemt, hvorledes der skal forholdes med be communale Asgister, der dog
aldrig kunne paalægges af Kongen ene. “

W. Ussing: Jeg skal forbeholde mig at stille det Amendement, at den active Borgerret i Communerne skal være betinget af
Deeltagelse i communale Afgister. Jeg vil imidlertid bemærke, at
det vil væsentlig ashænge af hvad der bliver Resultatet af Forsamlingens Asgørelse af Repræsentationsspørgsmaalet, hvorvidt jeg agter at stille dette Amendement.

Ørsted: Jeg vil blot gjøre den almindelige Bemærkning, at
denne Paragraph, som flere af de øvrige, henhøre til dem, der efter
min Formening helst maatte gaae ud.

Da ingen Flere begjerede Ordet i Anledning af denne Paragraph, blev, efter at Formanden havde berammet det næste Møde til
Mandag Asten Kl. 6, Grundlovssagen til fortsat Behandling, Mødet
hævet.