Grundlov - bind 2 - Side: 566
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

566

2605 2606
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen No. 330.
Fire og Halvfemsindstyvende (98de) Møde.
(Dem foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet. § 69.)

Ræder: Det er kun en kort Bemærkning, jeg skal tillade mig.
For at forskrive Næringsfriheden i Grundloven, burde der dog først
finde en grundig Undersøgelse Sted, om hvorvidt den stemmer med
Forlkets Tarv i det Hele. Denne Qvæstion anseer jeg for saa vanskelig og saa vigtig, at jeg ikke troer, at man bør foregribe den ved en
almindelig Regel, der vilde indeholde en Befaling for den tilkommende
lovgivende Magt, men at det er nok, naar den transitoriske Bestemmelse der er foreslaaet under § 86 Nr. 7, bliver vedtagen. Derfter
maa jeg stemme for, at § 69 aldeles bortfalder.

David: Jeg skal blot endnu tillade mig at tilføie, at naar
der ogsaa endnu er Forhold hos os tilstede, der gjøre, at Adgangen
til Erhverv ikke allerede nu, saaledes som den ærede Deputerede fra
Randers (Køster) bemærkede, strengt taget kan siges at være lige for
Alle, saa hører dette dog til Undtagelserne, navnlig hvad angaaer Næringen i Kjøbstæderne. Den væsentligste Indskrænkning i Ligheden,
som i saa Henseende finder sted hos os, er begrundet i den Forskjel,
der med Henseende til Næringsdrifter bestaaer hos os mellem By og
Land, og det er vistnok unegteligt, at man meget maa ønske, at denne
kunde falde bort. Men jeg tillader mig at troe, at netop dette er
et saa compliceret Spørgsmaal, og at den hele Omordning af Næringsvæsenet, naar den bliver foretaget netop her, vil støde paa saa
mange Vanskeligheder, at det er let at forudsee, at en saadan Omordning af Næringsforholdne kan man hverken udføre i den nærmeste
Fremtid eller paa eengang, og det synes mig derfor at være besynderligt at udtale en Grundsætning, hvis der virkelig skal tænkes at
være noget positivt Indhold i Paragraphen, som dog i sin Anvendelse i en lang Fremtid maatte møde meget betydelige Indskrænkninger. Hvad der forekommer mig at være Hovedsagen ved Discussionen om denne Sag, det er, at man ikke opvækker falske Forestillinger hos Folket, hverken om hvad der er eller om hvad der vil blive;
og ligesom jeg troer, at det vilde vække en falsk Forestilling om hvad
der vil blive, naar man i Grundloven udtalte Noget, der saae ud
som om man henpegede paa en aldeles fri Næring, som man i den
første Fremtid hverken vil eller kan ville, saaledes forekommer det mig
ogsaa at være beklageligt, at man nu her under Discussionen, for
at godtgjøre Nødvendigheden af at bibeholdee Paragraphen i Udkastet,
fordi den eengang staaer der, hentyder paa en Tilstand, der undtagelsesviis er til i Landet, som om det var den almindelige Regel, og
mener at have sagt eller gjørt noget Stort, naar man udhæver de
enkelte Undtagelser fra den lige Adgang til Erhverv, som under de
bestaaende Forhold nu finde Sted her i Landet.

Tscherning: Jeg skal blot have den Ære at bemærke, at de
Undtagelser eller Indskrænkninger, der findes i den frie Adgang til
Erhverv, ikke, saaledes som den sidste ærede Taler bemærkede, ere en
enkelt Undtagelse, men i mange retninger Reglen selv. (Ja! Ja! —
Nei!) Det skulde ikke være vanskeligt for mig at regne disse Regler
op i Dusinviis, thi det er et Spørgsmaal, jeg kjender temmelig nøie.

Bregendahl: Med Hensyn saavel til hvad den ærede Rigsdagsmand fra Horsens (Ræder) og den 11te kongevalgte Rigsdagsmand (David) have bemærket om det meget Complicerede, som der
er i Næringsforholdne, og det meget Betænkelige, der derfor
skulde ligge i at optage en Bestemmelse derom i Grundloven, kan jeg
kun ganske tiltrære disse Yttringer, idet jeg blot skal tilføie, at jeg

derfor troer, at det vilde være meget ønskeligt, om der fra Regjeringens Side, forinden der skrides til en Ordning af saadanne Forhold,
blev given Leilighed ikke blot for Hovedstadens, men ogsaa for de
Næringsdrivende fra andre Dele af Landet til at yttre sig om et
Lovforslag i denne Retning.

Ordføreren: Jeg havde vel tænkt at sige Noget i Anledning af denne Paragraph, men jeg skal ikke tillægge det en saadan
Vigtighed, at jeg skulde ansee det passende, derfor nu længere at opholde Forsamlingen.
Hermed sluttedes Discussionen om § 69, og da Tiden var saa
langt fremryket, hævedes Mødet, efterat næste Møde var berammet
til den følgende Dag, Løverdag, Kl. 12, Grundlovssagen til fortsat
Behandling.

95de offentlige Møde.
(Det 99de Møde i den hele Række.)
Løverdagen den 14de April.

(Den foreløbige Behandling af Grundloven. § 70.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden anmeldte følgende Adresser:
1) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 3die
District (Frølund), fra nogle jydske Lærere, Gaardeiere og Flere,
om at der i Grundloven bliver indskudt en Paragraph, som erklærer det almindelige Skolevæsen for et af Statens vigtigste
Anliggender og bestemmer, at det snarest muligt ordnes ved Lov.
2) En af samme Rigsdagsmand indleveret Adresse fra 71 Beboere
af Marvede Sogn, ligelydende med en tidligere Adresse om almindelig Valgret.
3) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Aalborg Amts
5te District (C. M. Jespersen), fra Ellitshøi og Svanstrup
Sogne i Aalborg Amt, med 44 Underskrifter, om at alle Interesser i Staten maae betrygges ved Valgloven.
4) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Svendborg Amts
2det District (Jacobsen), fra 1036 Vælgere i hans District, om
almindelig Valgret og Valgbarhed.

Formanden bemærkede dernæst, at han fra Udenrigsministeriet
havde modtaget Actstykkerne vedrørende Udsættelsen f Vaabenstilstanden, hvilke ligesom tidligere være til Gjennemsyn for Rigsforsamlingens Medlemmer til bestemte Tider under Secretairernes Tilstedeværelse.

Ifølge Dagsordenen gik man derefter over til den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastets § 70.

Ordrøreren oplæste Udkastets § 70, der lyder saaledes:
„Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig og Sine, er
berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. “

Derefter oplæste han Udvalgets Bemærkning til denne Paragraph:
Udvalget tiltræder denne Paragraph, men antager, at dens
Mening udtrykkes nøiagtigere og fuldstændigere saaledes:

Den, som ikke kan ernære sig eller Sine, og hvis