Grundlov - bind 2 - Side: 562
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

562

2597 2598
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 329.
Fire og Halvfemsindstyvende (98de) Møde.
(Den foreløbige Behandling af Grundloven. § 69.)

Man gik derpaa over til § 69.

Ordføreren: Denne Paragraph lyder i Udkastet saaldeds:
„Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som
ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. “

Udvalget har i denne Anledning bemærket:
„En Minoritet (Bruun, David, Hansen og Neergaard)
foreslaaer, at denne Paragraph, hvorefter alle Indskrænkninger i den
frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov, udgaaer, estersom den under
den ubestemte Affattelse, hvori den er given, og som efter Gjenstandens Beskassenhed vanskelig kunde undgaaes, paa den ene Side
vil være uden Betydning, idet den ikke udtaler Andet, end hvad
der maa betragtes som anerkjendt, of paa den anden Side let kan
give Anledning til Misforstaaelse.

Udvalgets Fleerhed (med 9 mod 4 Stemmer) foreslaaer alene
Udtrykket „Arbeide” forandret til „Erhverv”, som vel er
noget mere omfattende, men dog formeentligen udtrykker Paragraphens Tanke. Vi antage nemlig ikke, at en saadan Udtalelse skulde være uden Betydning, idet den dog indeholder en bestemt Opfordring til en fornyet Prøvelse af de bestaaende Indskrænkninger i den lige og frie Adgang til Erhverv, omendskjøndt det vistnok er overladt og maa overlades den tilkommende Lovgivningsmagt
at vurdere disseIndskrænkningers Forhold til og Betydning for det
almene Vel. "

Paludan-Müller: Det var fra først af min Agt ved denne
Paragraph at tale om Næringsforholdne i vore Kjøbstæder, navnlig om Haandværksstandens Kaar; men da Paragraphen, saaledes som
Comiteen har opsatter den, Intet forandrer i den hidtilværende Tilstand, da Comiteen længere hen har indstillet et Forslag, som henviser Ræringsforholdenes Ordning til en senere Lovgivning, og da
Minoriteten har foreslaaet, at Paragraphen udgaaer, hvortil jeg
ganske slutter mig, saa skal jeg nu ikke gjøre Fordring paa Forsamlingens Tid og Taalinødighed, mindst i dette Øieblik, hvor Alles
Sind er opfyldt af de store Ting, der staae vort Fædreland for
Øie. Jeg kan saameget mere lade det beroe hermed, som jeg har
kunnet opsylde et ældre Ønske af endeet af mine Vælgere
ved at lade omdele Aftryk af en in sin Tid til Forsamlingen indleveret Adresse fra 1183 Haandværkere i Fyen, der ganske stemmer med
den, et endnu større Antal i Jyylland ved en anden Rigsdagsmand
samtidigt har forelagt Forsamlingen. Jeg anbesaler de deri udtalke billige Ønsker til mine Meddeputeredes velvillige Opmærksomhed.

Plønen: Jeg tillader mig, til den ærede Ordfører at rette det
Spørgsmaal, om, naar alle Indskrænkninger i den lige og frie Adgang tit Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, blive
hævede ved Lov, om det da kan antages, at de Indskrænkninger, som
for Tiden finde Sted med Hensyn til den færøiske Handel, ville være
hævede med det Samme.

Ordføreren: Jeg kunde maaskee strax svare dertil, at Comiteen ligesaalidt som Udkastet sled ved denne Bestemmelke har villet
gribe ind i de bestaaende Forhold, og saaledes heller ikke i de af den
ærede Rigsdagsmand nævnte: hvorvidt det maa erkjendes, at slige
Indskrænkninger ere uforenelige med det almene Vel, og som Følge

veraf bør hæves, vil være overladt til en senere Lovgivning at afgjøre.

Pløyen: Da dette Svar er, som jeg havde ventet, ubestemt,
ønskede jeg at begrunde Nødvendigheden af, at det Monopol, som indskrænker Færingerne i at gjøre sig deres Arveide saa nyttigt som muligt, maatte blive hævet . . . . .

Formanden: Jeg antager ikke, at dette hører under denne
Paragraph.

Pløyen: Jeg antager paa det Bestemteste, at det hører under
denne Paragraph, men skulde det ikke antages. . . .

Formanden: Der kunde vistnok være mange Detailspørgsmaal, man kunde fremsætte med Hensyn til Næringsforholdne, men
jeg antager ikke, at de ville have sin Plads her.

Pløyen: Jeg maa tillade mig at bemærke, der er saa saa
Anledninger, ved hvilke jeg kan tale den Landsdeels Sag, som jeg
repræsenterer, at jeg ikke troer at burde lade nogen gaae ubenyttet.
Der er nu en Anledning, synes det mig; men efter hvad der er
blevet bemærket, skal jeg blot tillade mig at anmode det ærede Udvlag om i § 86, blandt de Love, som snareft muligt maae gives, at
optage ogsaa en Antydning om, at de Indskrænkninger, som hidtil
have fundet Sted i de nordlige Bilandes Handel, maae blive snarest
mulight hævede ved Lov. Skulde ikke Udvalget ville gjøre det, forbeholder jeg mig at stille et Amendement derom.

Ørsted: Jeg maa anmærke i Anledning af denne Paragraph,
der iøvright forekommer mig at være en af de Bestemmelser, som opvække Forventning fra een Side og Frygt fra en anden, uden dog
i Bvirkeligheden at sige Noget, at jeg veed ikke, om det skulde være en
Følge af Paragraphen, at saadanne Rettigheder, som komme i Strid
med Andres Ret til lige Erhverv, skulde kunne hæves uden Erstatning. Jeg vil t. Er. nævne Møllerne paa Lander; de have en udelukkende Ret til, under visse nærmere bestemte Betingelser at formale
Kong, og der kan derfor være Spørgsmaal, om man skulde være besøiet til, fordi man finder, at man var bedre tjent med Malefrihed,
at ophæve deres Privilegier uden nogen Erstatning.

G. Christensen: Dersom Udvalgets Majoritet ikke finder,
at denne Paragraph indeholder væsentlig Andet end en bestemt Opfordring til en fornyet Parøvelse af vor bestaaende Næringslovgivning, kan jeg virkelig ikke indsee, hvorfor den ikke har forenet sig
med Minoriteten, da det jo senere i de transttoriske eller midlertidige
Bestemmelser meget bestemt udtales, at der saasnart som muligt skal
udkomme Love om Næringsforholdnes Ordning; men uden at jeg
skal indlade mig paa, omstændelig her at drøste Spørgsmaalet om
Næringsforholdne i det Hele, troer jeg virkelig, at denne Paragraph
indeholder, saaledes som den er affattet, noget Mere, og da jeg finder
det urigtigt, at den bliver staaende i den Form, hvori den her er
affattet, maa jeg stemme imod den. Jeg skal imidlertid indskrænke
mig til ganske kort at erklære, at jeg vil stemme imod den, uagtet
jeg ingenlunde troer, at vor hele bestaaende, meget forældede Næringslovgivning ikke skulde kunne trænge til i mange Henseender at omarbeides, saa at de mange Indskrænkninger, som nu finde Sted, kunde
letter, at de nuværende enge Grændser for de forskjelligee Erhvervsgrene
kunde, udvides, og saaledes vvistnok ogsaa Rettigheden til at drive
Haandværk, som nu udelukkende er sorbeholdet Kjøbstæderne, tildeels
for Fremtiden udvides til Landet; men jeg mener, at dette bør overlades til Fremtiden naar disse Forhold komme nørmere under Overveielse, og ikke foregrives ved et saa ubestemt udtalt Princip som
det, denne Paragraph formeentlig indeholder.