Grundlov - bind 2 - Side: 516
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

516

2505 2506
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet. § 80

Hammerich: Maaskee jeg turde være saa fri at spørge, om
Ændringsforslag, der angaae det reent Formelle ved Udtrykket, tidsnok kunne fremsættes under den 3die Behandling. Det synes mig,
at dette var antydet ved det Forslag, der for kort siden blev indleveret af den ærede Formand.

Formanden: Ja, men dette Forslag er endnu ikke afgjorte af
Forsamlingen, saa det var dog vist bedst at indgive disse Amendements strax.

Hammerich: Der er i det Formelle enkelte Rettelser, jeg har
at foreslaae, som jeg nærmere skal være saa fri at tilstille Udvalget;
her skal jeg kun yttre mig i Almindelighed om en mere gjennemgaaende Rettelse. Som Exempel vil jeg tage de sidste Tillægsparagrapher i 6te Afsnit. Naar det i § 63 b siges „Retspleien
bliver at adskille fra Forvaltningen" eller i § 63 e hedder „I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser,
skulle Nævninger indføres" saa indeholde disse Paragrapher igrunden
2 Ting. For det Første udtale de visse Grundsætninger for Retsplein, som følge af den frie folkelige Forfatning, og for det Andet
give de den Oplysning, at i 1849 er Retspleien ikke adskilt fra Forvaltningen, og der bruges ikke Nævninger; det hedder nemlig: de
„skulle indføres". Men denne Oplysning om, hvorledes Forholdene
ere iaar, den fortjener ikke at foreviges i en Grundlovsparagraph,
og jeg mener, at det vilde være rigtigst, overalt at udsondre hvad der
kun angaaer den reent transitoriske Tilstand fra den egentlige Grundlov,
efter den Fremgangsmaade, som Udvalget ogsaa selv har brugt paa
andre Steder. Saaledes f. Ex. i § 21 bruges Ordet „Pensionsloven", men senere iblandt de transitoriske Bestemmelser i § 83, udtales det, at en saadan Pensionslov først skal udkomme; ligeledes i
Anledning af § 62 tilføies der i § 84 en indskrænkende Bestemmelse
om de nuværende Dommere. Det var denne Fremgangsmaade, jeg
ønskede saavidt muligt at saae gjennemført i hele Grundloven. Med
Hensyn til andre Enkeltheder i Form og Udtryk vil jeg tillade mig
at bemærke, at jeg ikke har forbeholdt mig Ændringer i denne Retning. Der er flere Udtryk, som jeg ønskede forandrede. Saaledes i
§ 14: „er der ingen Thronarving„ saa udnævner den forenede Rigsdag en Konge" istedetfor „vælger" en Konge; man udnævner en Regent, en Embedsmand, men man vælger en Konge. Bemærkninger
af den Art vil jeg være saa fri at tilstille Comiteen; men jeg vilde
dog her udtale Ønsket om, at Comiteen bestandig vil ansee der som
en Deel af sit Arbeide at sørge for det Formelle i Udtrykket, saaledes
som den ogsaa hidtil har gjort. Hvad der har givet mig Anledning
til at udtale dette er, at det forekommer mig, at det Udvalg, som
behandlede Værnepligtssagen, var noget tilbøieligt til at overlade til
de enkelte Medlemmer at sætte smaa Redactionsforbedringer igjennem.

Ordføreren: Jeg haaber, at det ærede Medlem vil meddele
Udvalget de Oplysninger, hvortil han maatte finde Anledning, og jeg
er overbeviist om, at Udvalget ikke vil undlade med Beredvillighed at
undersøge, hvorvidt man troer at kunne optage dem; men jeg maa
saameget mere ønske, at han vil meddele sit Forslag, som jeg maa tilstaae, at jeg ikke rigtigt fattede den første Deel af hans Foredrag,
men jeg haaber, at det vil blive klarere, naar man faaer Forslaget.

Formanden: Jeg troer, at naar der blot handles om
mindre vigtige forandringer, saa vilde det være meget godt, om
man vilde henvende sig idetmindste forsøgsviis til Udvalget.

Hammerich: Jeg har allerede tilladt mig at bemærke, at jeg
selv aldeles ikke agter at stille Ændringsforslag af denne Art, men
derimod at henvende mig til Udvalget. Med Hensyn til hvad jeg først
bemærkede, haaber jeg at kunne forklare mig nærmere for den ærede
Ordfører siden.

Grundtvig: Jeg maa tillade mig at forespørge med Hensyn
til det Ændringsforslag, som Rigsdagsmanden for Kjøbenhavns Amts
2det District (Flor) har antydet, om jeg nu kan betegne det nærmere.

Formanden: Paragraphen, hvortil det sluttede sig, er rigtignok allerede uddiscuteret, men hvis det blot var nogle saa
Ord, — — — —

Grundtvig: Ja, jeg skal ikke gjøre det uden med saa Ord,
ved nemlig at sige, at jeg vil forbeholde mig et Ændringsforslag,
hvorefter der ikke blev foreskrevet i Grundloven en strengere Form for

Forandringer deri, end at disse Forandringer altid skulle foretages
paa en Rigsdag, som var sammenkaldt til det Samme, og kun være
afgjorte, naar Kongen og ¾ af den hele Rigsforsamling derom ere enige.

Efterat Dagsordenen for næste Møde, der berammedes til Onsdag Kl. 6, var angiven saaledes: Afgjørelse af, om den i Dagsmødet
anmeldte, af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 3die District (Frølund)
indleverede Adresse skulde oplæses, og Behandling af Grundlovsudkastets 7de Afsnit i Forbindelse med den derefter udsatte Behandling
af Grundlovsudkastets § 2 — bleve Mødet hævet.

92de offentlige Møde.
(Det 96de Møde i den hele Række.)
Aftenmøde.
Onsdagen den 11te April.

(Den foreløbige Behandling af Grundloven. § 2.)

Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden anmeldte at have modtaget:
1) Tvende Adresser, indleverede af den 31te kongevalgte Rigsdagsmand (Wulff), fra 78 Beboere i forskjellige Sogne af Aalborg
Amts 3die Valgkreds, om at Valgretten bindes til saadanne
Egenskaber, i hvilke en virkelig Borgen for Vælgernes Selvstændighed kan søges.
2) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 3die
District (Frølund), fra 291 Huusmænd i forskjellige Sogne i
det nævnte District, hvori de erklære sig mod al Indskrænkning
af den eengang givne Valgret og henstille „til Forsamlingen"
Haab og Bøn om, at Huusmændene samtidigen med Gaardmændene maae blive Selveiere, og under samme Betingelser i
Forhold til Hartkornet som disse.
3) En Adresse, indleveret af samme Rigsdagsmand, fra 300 Beboere af forskjellige Sogne i Valgdistrictet, hvori de erklære, at
de ikke ønske nogen Indskrænkning i de i Lovudkastet foreslaaede
Bestemmelser for Valgretten og Valgbarheden.
4) Fortsættelse, indleveret af Viceformanden (Hvidt), af den af ham
tidligere indleverede Adresse, med 8,115 Underskrifter.

Efter Dagsordenen skulde det Spørgsmaal først afgjøres, om den
i Gaarsmødet anmeldte, af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 3die
District (Frølund) indleverede Adresse skulde oplæses. Den derover
stedfundne Afstemning gav imidlertid med 79 Nei mod 6 Ja et benegtende Resultat.

Man gik derefter over til den fortsatte Behandling af Grundlovssagen, og da først efter Formandens Forslag til den endnu ikke
behandlede § 2 i Udkastet i Forbindelse med den af Udvalget foreslaaede § 64, samt den af Udvalgets Minoritet foreslaaede § 64 b
—om Folkekirken —, hvorefter da §§ 65, 66 og Udkastets § 64 tilligemed de af Udvalget foreslaaede §§ 65, 66, 66 b og 66 c — om
Religionsfriheden — under Eet ville komme under Forhandling, og
endelig Udvalgets § 66d, om Kirkens, Skolens og milde Stiftelsers
Midler.

Comiteens Ordfører for det 7de Afsnit, Hall, oplæste derefter
Udkastets § 2, der lyder saaledes:

„Den evangelisk-lutherske Kirke er, som den, hvori den overveiende
Deel af Folket befinder sig, at ansee som den danske Folkekirke og
nyder, som saadan, Understøttelse af Staten. "

Derpaa oplæste Ordføreren Udvalgets Bemærkninger til denne
Paragraph i den første Deel af dets Betænkning, saalydende:

„Udvalget har anseet det for afgjort, at den i Kongeloven begrundede Opsattelse af den evangelisk-lutherske Kirke som Statskirke maatte opgives i en Grundlov, som vedkjendte sig Religionsfrihedsprincipet. Udvalget maatte fremdeles med Udkastet erkjende,
at man ikke i selve Grundloven kunde paatage sig Løsningen af alle
de kirkelige Reformspørgsmaal, som endnu i høi Grad dele Gemyt