Grundlov - bind 2 - Side: 515
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

515

2503 2504
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 63 e 80.

Ordføreren: Jeg skal blot tillade mig at bemærke, skjøndt jeg
ikke nærmere vil gaae ind paa Spøgsmaalet, at det, jeg sigtede til
Rigsdagsmand udtalte sig om den Undersøgelse af Juryinstitutionen,
det er overdraget to Mænd at foretage, deels i Europa, deels i
Amerika, Jeg sigtede f. Ex. til den Fremstilling af dette Skridt, som
om man ved at udnævne een Mand, hvis Anskuelser man forud
kjendte, havde fulgt en forudsattet Mening om Spørgsmaalets Løsning.

Tscherning: Det kommer mig for, som Spørgsmaalet her
efterhaanden er kommet ind paa et ganske galt Gebeet. Det dreier
sig jo aabenbart om, det er fornuftigt at sætte ind i Grundloven
Bestemmelser, der udtale Noget, hvorom man ikke kan sige, paa hvilken
Tid det skal udføres, øg det ligeoverfor en Forsamling, der har Initiativet. Dersom Initiativet var forbeholdt Regjeringen, kunde man
sige, at det var nyttigt, ja nødvendigt, at sætte dette Forbehold ind
i Grundloven; men naar hvert Medlem kan bringe til Forhandling
i Forsamlingen et Forslag om Jury, og det i den frieste Udstrækning,
er det ikke nødvendigt, at det skal staae i Grundloven. Og jeg vil
sige, at saalænge jeg ikke har seet Nogen fremlægge Noget, der ligner
et praktisk Forsøg paa, hvorledes man skal overvinde Vanskelighederne
ved at indføre en Jury, saalænge vil jeg sige, at der er lang Tid
til, til den virkelig bliver indført. Jeg holder den for et nødvendigt
Supplement til en constitutionel Forfatning, men jeg troer, at der
er praktiske Hindringer for dens Indførelse, og det har, som den
ærede Minister sagde, været taget under den nøieste Overveielse, forinden man skred til, ikke at indføre noget Tilsagn eller specielt Løfte
om en saadan Institution i Grundloven. Medens de fleste Andre søge
Vanskeligheden i, at man ikke i lang Tid vil kunne finde Jurymænd,
troer jeg, at Vanskeligheden snarere ligger i, at man ikke vil kunne
finde Dommere, der ere skikkede til og villige til at hæve denne Institution, saa at den ikke, hvis man indfører den nu, skal komme til at
staae til Skamme; og jo mere man elsker denne Institution, desto
mere bør man sørge for, at den, naar den bliver indført. kan hævde
sig som noget Nyttigt og Godt. Derfor kommer jeg altid tilbage til,
hvad jeg oftere har yttret, at hvad man ikke seer et bestemt Tidspunkt, inden hvilket det kan indføres, det skal man ikke sætte i Grundloven, fordi det blot skaffer Uro. Kunde Nogen fremkomme med et
praktisk Forslag i denne Retning, vilde en Understøttelse af denne Art
være ikke ringe. Det er bemærket af et Medlem, der har en dyb
Indsigt i disse Sager, at den constitutionelle Regjeringsforfatning
bliver kostbar. Ja, det bliver den upaatvivlelig, naar man ved
Tvangsmidler vil indføre Institutioner, hvortil de egentlige Midler
savnes; thi saa maa man betale dobbelt; man maa kjøbe de nye
Kræfter og affinde sig med de gamle, der findes ubrugelige. Derfor
troer jeg ikke, at man har nogen stor Tilskyndelse til her at indføre
denne Institution. Enhver, som elsker denne Institution, bør arbeide
derhen, at han ved at indlevere Andragender af en saadan Art, at
de have et praktisk Grundlag, kan vinde Fleertallet af Forsamlingen
for at tage Institutionen, som han har foreslaaet den. Er Forslaget
ikke af den Beskaffenhed, at det fuldkommen kan holde Stik, vil dog
maaskee Regjeringen fatte det og deri finde Midler til at bringe det
til Virkelighed; men saalænge dette ikke finder Sted, troer jeg ikke,
at vi have nogen Magt, ja ikke engang nogen Berettigelse til at
indkaste i Grundloven saadanne, som jeg vilde kalde dem løse
Bemærkninger.

Ordføreren: Den ærede Rigsdagsmand er fremkommen med
een ny Betragtning, de andre være ikke nye. Han har sagt, at Vanskeligheden bestod i at finde gode Dommere, og jeg kunde tilføie gode
Advokater. Jeg kan herpaa give ham et ganske kort Svar, nemlig,
at jeg ikke troer, at den Art af Dommere, og den Art af Advokater,
som han tænker paa, ville fremkomme, førend Nævningerne komme.
Da ingen Flere begjered Ordet i Anledning af denne Paragraph gik man over til det 8de Afsnit.

Ordføreren: § 80 lyder saaledes
„Forslag til Forandring i, eller Tillæg til nærværende Grundlov
fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedteages den derom fattede
Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bi

faldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg
foregaae baade til Folkerhinget og til Landsthinget. Vedtages
Beslutningen 3die Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig
eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den
Grundlov. "

Udvalgets Betænkning hertil lyder saaledes:
„Dette Afsnit indeholder kun een Paragraph, der bestemmer den
Fremgangsmaade, der skal iagttages ved Grundlovsforandringer, forsaavidt det ikke i Grundloven undtagelsesviis er bestemt, at Forandringen
skete enten ad den sædvanlige Lovgivningsvei, som f. Ex. i §§ 21 og
23, eller under andre særegne betryggende Former, som f. Ex. ved
Spørgsmaal om Arvefølgens Forandring (§ 4). Den Fremgangsmaade,
nærværende Paragraph foreskriver, er følgende:
1) Først skal Forslag til Forandring, eller Tillæg til Grundloven
kun kunne fremsættes paa en ordentlig Rigsdag.
2) Dersom begge Thing paa denne ordentlige Rigsdag enes om et
Forslag til en Grundlovsforandring, skal dette Forslag
hvile til næste ordentlige Rigsdag.
3) Kun hvis det her atter vedtages i uforandret Skikkelse
af begge Thing, forelægges det Kongen.
4) Kun hvis Kongen foreløbigt bifalder Forslaget, gaaer
Sagen videre; i saa Fald opløses nemlig begge Thingene, og
nye Valg udskrives.
5) Beslutningen maa nu atter her vedtages uforandret af begge
Thing, hvad enten disse iøvrigt ere samlede i et ordentligt eller
overordentligt Møde; ellers falder hele Sagen. Men skeer dette,
da skal Forslaget forelægges Kongen.
6) Kongen kan endda negte sin endelige Stadfæstelse;
men hvis han stadfæster Forslaget, bliver det Grundlov.

Udvalget tiltræder disse Udkastets Bestemmelser. Man er
nemlig enig i, at Grundlovsforandringer bør vanskeliggjøres, men man
anseer det paa den anden Side for ligesaa vigtigt, at det ikke gjøres
for vanskeligt, at forandre Forfatningen ad forfatningsmæssig Vei. Udkastet
synes nu her at have fulgt en passende Middelvei. Ved første Øiekast seer det maaskee ud, som om man har været altfor forsigtig med at
optaarne Vanskeligheder; men ved nærmere Overveielse vil det findes,
at dersom der virkelig hos Konge og Folk Udvikler sig en bestemt
Overbeviisning om Gavnligheden af en Forandring, kan denne efter
Udkastets Bestemmelse om Rigsdagens aarlige Sammenkomst gjennemføres i Løbet af omtrent 15 Maaneder. Saalænge kan Forandringsønsket vel taale at vente. "

Flor: Hvis der Ingen begjerer Ordet, skal jeg ikke paa egne
Vegne men for Rigsdasmanden for Præstø Amts 4de District
(Grundtvig), der er bortgaaen, forbeholde ham et Ændringsforslag
til denne Paragrph. Jeg veed ikke rigtigt, hvori det bestaaer, og
jeg kan ikke betegne det nærmere, end at det bestaaer i, at der skulde
være Adgang til ad en kortere Vei at komme til Maalet. Jeg var
nemlig før borte, og nu er han bortgaaen, men jeg har dog troet, i
hans Interesse at burde forbeholde ham Leilighed til at fremsætte
dette Ændringsforslag.

Ørsted: Jeg vil blot gjøre den Bemærkning, at ligesom der
tidligere er gjort Erindringer imod, at Forslag til Forandringer i
Arvefølgen skulde kunne fremsættes af Private, saaledes synes det mig,
at heller ikke andre Forandringer i Grundloven burde kunne bringes
i Forslag af Private, og jeg skal derfor forbeholde mig i denne Henseende at stille et Ændringsforslag.
Formanden; Hvad det tidligere nævnte Amendement angaaer,
vil det i sin Tid blive at afgjøre af Forsamlingen, om det kan
komme for.

Flor: Jeg kan dog nævne saameget af Indholdet, at det
skulde være en kortere Vei, ad hvilken man kunde komme til det samme
Maal, som § 80 tilsigter.

Formanden: Hvis ingen Flere begjere Ordet, er hermed
det 8de Afsnit tilendebragt. Jeg skal tillade mig at bringe i Erindring hvad jeg tidligere har yttret, nemlig, at de Medlemmer, der
ville stille Ændringsforslag til de behandlede Afsnit, ville behage at
iudlevere disse inde Mødet imorgen, som vil blive Kl. 6 om
Eftermiddagen.