Grundlov - bind 2 - Side: 463
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

463

2399 2400
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet § 49—50.

skal Ingen tabe sit Sade i Landgthinget, fordi han i Løbet af den
Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt. "

Herved har Udvalget bemærket:
„Naar denne Paragraph fastsætter, at den gyldig Valgte mister
den af Valget flydende Ret, naar han kommer i et af de Tilfælde,
hvorved Valgbarhed fortabes, og dertil knytter den Undtagelse, at
Ingen dog skal tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han flytter til et
andet Amt, saa forekommer det Udvalget, at det vilde være nøiagtigere i Stedet for de Ord „hvorved Valgbarhed fortabes",
at sætte „der udelukke fra Valgbarhed. " Om den, der f. Ex.
ikke i det sidste Aar før Valget har havt fast Bopæl i den Valgkreds,
der kunde ønske at vælge ham, er det ingenlunde givet, at han har
fortabt en vunden Valgbarhed; han har maaskee aldrig havt den,
men han er i ethvert Tilfalde nu udelukket.

I Stedet for „Amt" foreslaaes at sætte Valgkreds. Saaledes passer Paragraphen, hvad enten man vælger den ene Ordning
af Valgkredsen eller den anden.

Til nærværende Paragraph antager Udvalget, at en Bestemmelse
passende kunde føies om Virkningen af en Rigsdagsmands Befordring til et lønnet Statsembede.

Udvalget har ikke troet, at der under vore Forhold var tilstrækkelig Grund til at begrandse eller ophæve Embedgmænds Valgbarhed;
men man har dog ikke kunnet oversee den Indflydelse, som Regjeringen gjennem Befordringer kan ove paa Rigsdagsmand.

En Minoritet (Dahl, David, Hansen, Jespersen,
Ussing) har troet at burde opstille den ubetingede Regel, at ethvert Medlem, der af Regieringen udnævnes til et lønnet Embede og modtager det,
ophører at have Sæde i Thinget og kan gjenvælges. Majoriteten har dog fundet det utilraadeligt at optage en saa almindelig
Regel, hvorefter f. Ex. enhver Befordring, der fulgte vedtagne Anciennetetsregler, saasom i Militairetaten, skulde medføre Nødvendgheden af Gjenvalg. Den har derfor indskrænket sig til at foreslaae, at
det nærmere ved Lov bestemmes, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand,
der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkasteg Gjenvalg.

Minoriteten foreslaaer altsaa følgende Tillæg:
„Et Medlem af et af Thingene, der af Regjeringen
udnævnes til et lønnet Embede og modtager det, ophører at have Sade i Thinget, men kan gjenvælges. "
Majoriteten (med 10 mod 5 Stemmer) foreslaaer derimod
denne Tilføining:

„Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke
Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet
Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. "

Ørsted: Jeg skal blot bemærke, at § 49 er af ikke synderlig
videre Betydning med Hensyn til de Bestemmelser angaaende Thingenes Sammensætning, som findes i Grundlovsudkastet. Men skulde
det blive vedtaget, at der til det saakaldte Landsthing skal høre en
vis Valgbarhedscensus, vilde det være en Besremmelse af ikke liden
Betydning, og jeg troer, at man just i den Betragtning, at En meget let kunde træde ud af den Stilling, hvori han svarede en vis
aarlig Skat, kunde finde det sæerdeles betænkeligt, at bygge Adgangen
til Landsthinget paa nogen Valgbarhedscensus. Som jeg før har
bemærket, troer jeg, at det har mange Betænkeligheder mod sig, og at
man paa en sikkrere og mindre betænkelig Maade kan opnaae Maalet
ved en tilstrækkelig Valgretscensus til dette Thing. Men dersom man
skulde forudsætte visse Betingelser hos den Valgte, saa troer jeg, det
maatte hellere bestaae i en aarlig Indtægt end bestaae i en vis Census, thi da ville smaa Forandringer i Skatterne, eller den Omstændighed, at En skiller sig af med en Eiendom, hvoraf der svares en vis
Skat, berove ham hans Egenskab som Medletn af Thinget, skjøndt
han i enhver anden Henseende var lige saa qvalificeret til for Fremtiden at være det, som før. Jeg skal forøvrigt gjøre den Bemærkning,
at efter min Mening bør det ikke gjøres til nogen Betingelse for at
have Sæde i Landsthinget, at Vedkommende skal boe i det Amt eller
District, hvort Valget foregaaer, samt endelig, at dersom man skulde
finde det nødvendigt at tage noget Hensyn til, at en Rigsdagsmand
blev befordret til et andet Embede, saa skulde jeg være enig i, at det
skete paa den Maade, som af Udvalgets Fleerhed er foreslaaet.

Rée: Jeg skal blot, for at møde den eneste Indvending,
Fleerheden har gjort imod Mindretallets Forslag om nye Valg ved
Befordringer, tillade at forbeholde mig et Amendement om, at de
Befordringer, der følge vedtagne Anciennetetsregler undtages fra
den foreslaaede Bestemmelse. Jeg anseer det i det Hele at være ikke
blot i Folkets, men i selve Embedsstandens Interesse, at Regjeringen erholder saa liden politisk Indflydelse over. Embedsmændene som
muligt, og jeg troer derfor, at Mindretallets Forslag er særdeles at
tilraade.

Algreen-Ussing: Som Medlem af Minoriteten skal jeg tillade mig at anføre, at den Bemarkning mod vort Forslag, som Majoriteten har stillet, nemlig at man ved at optage en saa almindelig
Regel ogsaa vilde komme til at omfatte de Tilfælde, hvor Befordringen foregik efter vedtagne Anciennetetsregler, t. Ex. ved Militairetaten, ikke forekommer Minoriteten at indeholde nogen tilstrækkelig
Grund til ikke derfor at udtrykke Reglen i den Almindelighed, som
af den er foreslaaet. Foruden at Avancements i Militairetaten,
navnlig i de høiere Grader, saavidt vides, ikke skee strengt efter
Anciennelet, saa er Forfremmelse efter Anciennetet ialtfald en til en
særegen Classe af Embedsmand indskrænket Regeh i alle øvrige,
navnligen civile Embedsforhold finder ikke noget Saadant Sted, da
det naturligviis ikke kan henføres hertil, at Vedkommende i den
Række af Embedsmænd, hvortil han hører, f. Ex. som Medlem af
Overretten eller Høiesteret, rykker op til en høiere Gage efter det
Numer, han indtager i Retten. En Bestemmelse som den foreslaaede
er dog til Betryggelse mod den Mulighed, at der ad denne Vei kunde
indvirkes paa Rigsdagsmandenes fulde Yttrings- og Afstemningsfrihed; det er dog høist ønskeligt, at der i denne Henseende i Grundloven traffes enhversomhelst Bestemmelse, som kan gives. Denne Regel
er ogsaa stemmende med hvad der findes i flere andre Landes Constitutioner, og der er endog dem, der gaae videre og bestemme, at
de, som af Regjeringen blive tildeelte Ridderørdener, skulle underkaste
sig et nyt Valg; det kan heller ikke ansees ønskeligt, at Lovgivningsmassen skal besværes med en ny Lov i denne Anledning, saaledes som
vilde følge af Puralitetens Forslag. Jeg skal endnu kun med Hensyn til den af den ærede Rigsdaggmand for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted) fremsatte Bemarkning, skjøndt jeg for mit Vedkommende
ikke kan ønske at knytte Valgbarheden til Landsthinget til en Census,
dog bemærke, at det ikke forekommer mig, at der i og for sig kunde
opstaae nogen Vanskelighed i den her omhandlede Henseende paa Grund
af de Forandringer i Skattebeiøbene eller de Formindskelser i Vedkommendes Eiendom, som kunde indtræde efter hans Udnævnelse, da
jo Valgloven kunde indeholde den nærmere Bestemmelse, som indeholdes baade i Stænderanordningerne og i Comunalanordningerne, at
den Omstændighed, at Vedkommende ophører at besidde en Eiendom,
som har gjort ham valgbar, ikke for den Tid, han er valgt, skal
have nogen Indflydelse paa hans Sæde i Rigsdagen.

Man gik derpaa over til § 50.

Ordføreren: Denne Paragraph i Udkastet lyder saaledes:
„Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere
berettigede til at forlange Ordet, naar de ville. Stemmeret udøve de
kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. "

Comiteens Betænkning indeholder:
„Udvalget er enigt i, at Ministrene i Embeds Medfør bør have
Adgang til Rigsdagen. Man er fremdeles enig i, at de erholde
Ret til at forlange Ordet, saa ofte de ville. Men man antager,
at det udtrykkeligt bør udtales, at Ministrene dog ved Brugen af
denne deres Ret ere pligtige at iagttage den vedtagne Forretningsorden. Ministrene kunne ikke i Forhandlingerne staae udenfor denne,
uden at alle Rigsdagsmændene i deres Yttringer ligeoverfor Ministrene indtil en vis Grad maae løses fra Formandens Myndighed;
men ingen af Delene bør formeentlig tilstedes.

Udvalget foreslaaer altsaa, idet man optager en lille Forandring i Affattelsen, at Paragraphen kommer til at lyde paa følgende
Maade;

Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til
Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlin