Grundlov - bind 2 - Side: 460
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

460

2393 2394
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastets §§ 46—48.

speciel Lov, som hjemler dem en saadan Ret. Saaledes har Comiteen opsattet Sagen, hvor netop dette Spørgsmaal har været under
Omhandling. Resultatet vil altsaa blive, at, indtil en ny Lov om
Indfødsretten udkommer, have alle de Indfødsret, om hvilke Forordningen af 15de Januar 1776 siger, at de ere indfødte, men derimod
ikke de, som den kun sætter i Classe med disse, uagtet den aabner
dem Udstgt til at erholde Naturalisation.

Ørsted: Men der møder dog den specielle Vanskelighed, at der
ogsaa gives Personer i Hertugdømmene, der have en lovbestemt Adgang til at saae Indfødsret, og naar de saae denne Indfødsret, saa
gjælder den ogsaa i Danmark. Der gives kun een Indfødsret, ligesom ogsaa Naturalisationsbevillingen ogsaa altid er bleven udstedt af
det danske Cancelli, skjøndt den er foranlediget ved Forhold, der ere
indtraadte i Hertugdømmene, og angaae Personer, som der opholde
sig. Skulde nu denne Rettighed være dem betagen eller skulde den
være afhængig af den vanske Rigsdags Beslutning? Det er vanskeligt at sige, hvorledes Forholdene i Fremtiden ville ordne sig, om
Indfødsretten i Danmark og Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg skal skilles fra hinanden; men det, troer jeg, er Noget, man ikke
for Tiden kan indlade sig paa, og man kunde ikke betage de Individer, der ifølge den ældre Lovgivning have Adgang til Indfødsret,
denne Rettighed og sige, de skulle ikke kunne saae denne Indfødsret
uden Rigsdagens Beslutning, og kan man ikke det, saa ville Adskillige kunne faae Indfødsret i Danmark uden Rigsdagens Samtykke.

Pløyen: Den ærede Rigsdagsmand for Møen (Barfod) gjorde
et Spørgsmaal angaaende Islændernes og Færingernes Indfødsret,
og jeg skal derfor tillade mig at bemærke, at de danske Bilande, og
navnlig Færøerne, ansees som Dele af den danske Stat, og jeg anseer det derfor utvivlsomt, at Færingerne og Islænderne have Indfødsret. Det var kun denne lille Bemærkning, jeg vilde tillade mig
at gjøre.

Ordføreren: Ja det er saa soleklart, at jeg ikke troede, at
der kunde være Anledning til at tvivle derom.

Grundtvig: Skal det være Meningen, at den hidtil bestaaende
Lov om Indfødsretten, at den fremdeles skal gjælde, saa indseer jeg
aldeles ikke, hvad det vil sige, at der indføres Noget om Indfødsretten i Grundloven uden dog paa nogen Maade at stadfæste den forrige Lovgivning om Indfødsretten, og dernæst begriber jeg heller ikke,
hvordan for nærværende Tid, da der jo er taget Grundlovsbestemmelser i Hertugdømmet Holsteen, som ikke alene udelukke Danske fra
nogen Indfødsret der, men meget mere jo spærrer al Adgang, hvorledes vi da skulle antage, at for nærværende Tid skulle Holstenere
f. Ex. endnu have fuld Indfødsret i Danmark. Jeg kan derfor ikke
andet end, forsaavivt det kan nytte, at fordehyolde mig et Ændringeforslag til denne Paragraph, hvorved den kommer til at lyde saaledes, at Ingen kan indbefattes under Indfødsretten, undtagen ved en
Lovbestemmelse, uden de, som høre til hvad der udgjør Kongeriget
Danmark.

Algreen-Ussing: Jeg veed ikke, hvad det er for en gyldig
Bestemmelse, som den sidste ærede Taler sigtede til, hvorved Danske
skulle være udelukkede fra Indfødsret i Holsteen; jeg kjender ingen
saadan, jeg kjender ingen anden bestaaende Lovgivning om Indfødsretten, end Forordningen af 15de Januar 1776. Med Hensyn til
hvad den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die Valgkreds
(Ørsted) sidst anførte, da forekommer det mig, at der med Hensyn
til det Tilfælde, han berørte, ikke opstaaer nogen Vanskelighed. Alle
de, som efter Indfødsforordningen have Indfødsret, det være sig
Personer i Danmark, i Slesvig eller i Holsteen, beholde den, indtil
en ny Lov udkommer derom, hvorimod alle de, være sig Danske, Slesvigere eller Holstenere, som ikke have saadan Ret, men kun kunne
erholde den i Kraft af et særskilt Naturalisationspatent, der kun er
tilsagt dem Haab om at kunne erholde under visse Betingelser, efter
hvad der indeholdes i § 6 af denne Forordning af 15de Januar 1776,
for Fremtiden maae erholde den ved en Lov.

Ørsted: Ja, men saa skulle de erholde den ved en Lov, der
skal gives af den danske Rigsdag, og altsaa bliver den Ret, som Forordningen har hjemlet dem, betagen dem.

Algreen-Ussing: Ganske vist ville de kun erholde den ved
en Lov, given paa den Rigsdag, som sammensættes for Danmark og
Slesvig.

Derefter gik man over til Discussionen over Udkastets § 47.

Ordføreren: § 47 i Udkastet lyder saaledes:
„Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. "

Ved denne Paragraph har Udvalget Intet fundet at bemærke.
Da Ingen begjerede Ordet for at yttre sig over denne Paragraph,
gik man over til Udkastets § 48.

Ordføreren: § 48 lyder saaledes:
„Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg
er anerkjendt, følgende Ed:

For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig. "

Ved denne Paragraph har Udvalget alene gjentaget den Redactionsbemærkning, man allerede har fremsat ved § 8, at istedetsor
„Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig" maatte det hedde
„Danmarks Riges Grundlov, eller hvilken anden Overskrift, der
maatte blive vedtagen.

Lorck: Det er nødvendigt, at Eden i § 48 bliver lig den i
§ 8; men jeg haader, at paa begge Steder den nu brugelige, i
Aarhundreder hædede Edsformular anvendes. Paa Realiteten
skal jeg nu ikke videre indlade mig, eftersom den er afhandlet i § 8.
Det forekommer mig ogsaa ønskeligt, at der affordredes en Erklæring
af enhver Rigsdagsmand ved Sessionens Begyndelse, omtrent saaledes:
„Jeg erklærer tillige, at jeg, for at blive Medlem af Rigsforsamlingen, ikke har givet eller lovet Nogen Noget (Skjenk eller Gave)
middelbart eller umiddelbart, af hvad Navn nævnes kan, ei heller
at ville modtage Saadant. " Jeg Henstiller blot dette til det ærede
Udvalgs Overveielse. Jeg har kundet dette anordnet i flere Landes
Grundlove og Finder det ikke uhensigtsmæsigt.

Barfod: Jeg maa blot tillade mig at forbeholde mig det
Ændringsforslag, at § 48 udgaaer. Jeg troer, at man i det Hele
skal affordre og aflægge saa saa Eder som muligt, og jeg indseer
ikke, at den her omhandlede i nogen Henseende er nødvendig.

Grundtvig: Ja, jeg skal skemme med Rigsdagsmanden for
Møen (Barfod); imidlertid vil jeg dog gjøre Forsamlingen opmærskom
paa, hvad der dog ikke kan være Nogen af os ubekjendt, at vi selv,
som staae her og raadslaae om Danmarks Riges Grundlov, at vi
have som Rigsdagsmænd ingen Ed aflagt, og jeg kan ikke begribe,
hvordan det da skulde falde os ind at paalægge de følgende Rigsdagsmænd nogen Ed; men dersom ialtfald det skulde blive Rigsdagens Mening, at saadant Paalæg burde skee, saa vil jeg stille det
Ændringsforslag, at det ikke kommer til at hedde „jeg lover at holde
Danmarks Riges Grundlov", men at jeg lover at handle, tale og
stemme efter min bedste Overbeviisning, og husker jeg ret, var jo nok
Eden ved Stænderforsamlingerne omtrent i denne Mening — — —

Formanden: Der var ingen Ed.

Grundtvig: Var der ingen Ed? Jeg vidste, at de kun vare
forpligtede til at stemme efter deres Overbeviisning, men jeg vidste
ikke, om de forpligtedes ved Ed; men saa meget mindre er der Anledning for os til blot efter fremmede Mønstre at indførc Ed for
Rigsdagsmænd som saadanne, hvilke jo ellers som Borgere eller som
Embedsmænd ville have lovet, hvad der i denne Henseende ansees
nødvendigt, og allermindst har jeg tænkt mig, at der burde gjøres
nogen Ed paa at holde Grundloven der, hvor Rigsvdagsmændene ikke
staae i andet Forhold til Grundloven end at følge dens Bestemmelser
om deres Stilling og betænke, om den ikke muligen kunde trænge til
at forandres. Jeg skal ikke videre drøste denne Sag, men kun, som
sagt, forbeholde mig et Ændringsforslag.

Ørsted: Jeg skulde ogsaa ansee det rettest, at denne Paragraph aldeles bortfaldt. Jeg troer ogsaa, at en saadan Masse-Ed,
som her skulde aflægges, ikke har noget Opbyggeligt; men dersom
Ed skal aflægges, maa jeg være enig med den ærede Rigsdagsmand,
som nys talte, at Eden maatte have et andet Indhold. Blot det at
holde Grundloven er vist ikke tilstrækkeligt. Dersom man, vil binde Rigsdagsmændenes Samvittighed, saa maa Eden gaae ud paa, at de