Grundlov - bind 2 - Side: 407
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

407

2287 2288
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet. §§ 39 — 40.

modtage Valget, uden at Regjeringen kan gjøre Indsigelse, eller ikke?
Eller antager han, at vedkommende Embedsmand ikke er berettiget
hertil, og at Regjeringen kan nedlægge Forbud derimod? Jeg synes,
at jeg maatte antage, at han meente det Sidste, da han tydelig omtalte en forud indhentet Tilladelse, og at vedkommende Embedsmand
iforveien skulde skaffe sig Tilladelse til at forlade sin Post, førend han
stillede sig til Valg. Saaledes forekommer det mig ganske tydeligt, at
den ærede Rigsdagsmands Ord faldt, og naar dette er udtalt, kan
jeg ikke indsee, hvorledes man skulde overlade det til den frie Udvikling; thi saa synes mig, at man ligefrem gaaer ud fra den Forudsætning, at Embedsmanden ikke er berettiget til at indtræde i Rigsdagen uden Regjeringens Tilladelse. Det er den Forudsætning, hvortil Regjeringen aabenbart maatte holde sig, naar det foreslaaede Tillæg nu efter den Motivering, som det ærede Medlem har givet, gik ud

Tscherning: Jeg antager, at det slet ikke kommer Regjeringen ved, om Embedsmanden indtræder i Rigsdagen eller ikke, men
det kommer Regjeringen ved, efter alle bestaaende Regler, hvorvidt
Embedsmanden er berettiget til at forlade sit Embede eller ei. Jeg
antager, at Regjeringen maa have sin sulde Ret til at arrangere,
indrette og foranstalte hvad den finder fornødent med Hensyn til,
hvorledes et Embede den eller den Tid kan forvaltes, medens, naar
Embedsmanden har faaet Tilladelse til at forlade sig Embede, kommer det ikke Regjeringen ved, om han kommer i Forsamlingen eller
ikke. Det er det, jeg kalder det naturlige Forhold, og naar jeg har gjort opmærk som paa, at det Naturligste var, at han, førend han foretog sig en
Handling af den Art, som at stille sig til Valg, spurgte Regjeringen,
om den vilde undvære ham fra Embedet, saa er det kun mit Raisonnement, og det er ikke fordi jeg forlanger, at noget Saadant skal
bestemmes. Det, som jeg netop ønsker, er, at enhver Bestemmelse
herom gaaer ud, for at der ikke skal indtræde forvirrende Forhold
med Hensyn til Regjeringens Myndighed over Embedsmændene og
disses Stilling ligeoverfor Vælgerne.

Rée: Jeg troer, at her kunde være Stedet at forbeholde mig
eller at gjentage, hvad jeg tidligere har antydet at ville forbeholde
mig, nemlig at kunne stille et Amendement om, at hvis det antages
i Grundloven, at Regjeringen erholder Ret til at afskedige og forflytte Embedsmænd, at disse Embedsmænd, altsaa saadanne, som uden
Lov eller Dom eller Jury maatte kunne afskediges, ikke kunne være
valgbare til Rigsdagen. Tillige vil jeg tillade mig subsidiart at forbeholde mig et Amendement om, at Øvrighedspersoner ikke skulle kunne
vælges i den Valgkreds, hvori de boe, i ethvert Tilfælde ikke, hvis deres
Jurisdiction udgjør Halvdelen eller den større Deel af Valgkredsen.

Man gik derpaa over til Behandlingen af Grundlovsudkastets
§ 40 tilligemed det første til samme, af Rigsdagsmanden Dahl,
gjorte Minoritetsforslag.

Ordføreren: Denne Paragraph lyder i Udkastet saaledes:
„Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love. "

Comiteens Betænkning tilligemed 1ste Minoritetsvotum lyder som
følger:

„Denne Paragraph hjemler hvert af Thingene Ret til at vedtage
eller forkaste Lovforslag. Hvert af Thingene har altsaa hvad man pleier
at kalde det absolute Veto og Initiativet, Ret til ved sit Nei at
forhindre, at et Forslag bliver Lov, om end Kongen og det andet
Thing maatte ønske det, og Ret til at vedtage et Lovforslag i fuldstændigt udarbeidet Form, hvis videre Skjæbne da ashænger af det
andet Thing og af Kronen. Det Første er en naturlig Følge af det i
Udkastet antagne Tokammersystem, som netop ved Lovgivningsanliggender er af fortrinlig Betydning, det Sidste er en naturlig Følge
af ethvert udviklet constitutionelt System. Af disse Grunde maa
Udvalgets Fleerhed altsaa tiltræde Udkastet.

En Minoritet (Dah!) anseer det for hensigtsmæssigt, især dersom den ene Afdeling af Rigsdagen bliver sammensat meget forskjelligt fra
den anden og kommer til at indeholde væsentligt stabile Elementer, at der
optages en Paragraph af følgende Indhold:

Er et Lovforslag forkastet i det ene Thing, men
vedtaget i det andet, kan det sidste Thing, efter paany
at have behandlet Sagen, forlange, at det første ligeledes

behandler den. Ere Thingene dog saaledes ikke
blevne enige, og det ene Thing forlanger det, træde
de sammen og tage Beslutning i Sagen med ⅔ Stemmer.

Denne Minoritet troer, at derved forenes flere af Fordelene ved
Eet- og Tokammersystemet, uden at man dog i nogen betydelig Grad
vil komme til at lide under det enes eller det andets Mangler. "

Jeg antager, at Forsamlingen ikke ønsker, at Spørgsmaalet om
Lo- eller Eetkammersystemet her skal fornyes; det er aldeles vist, som
den ærede Minoritet har bemærket, at der kan blive Spørgsmaal og
god Grund til at opkaste Spørgsmaal om et Forslag, om end ikke
efter min Mening ganske i Overeensstemmelse med det, som her er
fremsat, dog udgaaende fra samme Tanke, dersom de 2 Afdelinger af
Rigsdagen ikke udgaae fra samme Valgkreds, men, som sagt, jeg antager, at man ikke ønsker, at dette Spørgsmaal igjen her reises.

Dahl: Jeg er aldeles enig med, hvad den foregaaende sidste
ærede Taler bemærkede, og jeg skal ogsaa alene indskrænke mig til den
korte Bemærkning, at naar Thingene ikke blive meget forskjellige i
deres Sammensætning, naar de ikke udgaae fra forskjellige Valg og
ikke indeholde meget forskjelligee Elementer, maa jeg ansee det tvivlsomt, om en saadan Bestemmelse kunde være tilraadelig og gavnlig.
Naar Thingene nemlig ere udgaaede fra de samme Vælgere og ikke
ere meget forskjellige, kunde det være fordeelagtigt at lade dem debattere Sagen Enhver for sig, da Resultatet nok vil blive, at de tilsidst
blive enige, om ikke den første Gang, saa den anden eller tredie
Gang, Sagen behandledes paa ethvert Sted. Men naar derimod
Thingene ere meget forskjellige i deres Sammensætning, naar enten,
som Nogle have foreslaaet, det ene Thing skulde bestaae af Personer,
som være komme derind paa Grund af deres Fødsel eller være valgte
paa Livstid, eller visse Classer være særlig repræsenterede i det ene
Kammer, men ikke i det andet, da troer jeg, det vilde være Hensigtsmæssigt, at begge Kamre under visse Eventualiteter kunde træde
sammen; men jeg erkjender, at det maaskee ikke engang var ønskeligt
eller rigtigt, at de traadte sammen den første Gang, de havde debatteret Sagen og ikke være blevne enige. Maaskee var det hensigtsmæssigt, at de eiheller i det følgende Aar, naar de heller ikke da
være enige, traadte sammen, men at det derimod skete i det tredie
Aar, hvis ingen Enighed imidlertid var bleven tilveiebragt; jeg skal
imidlertid afholde mig fra, videre at udvikle dette.

Ørsted: Jeg kunde have Adskilligt at bemærke med Hensyn til
den Form, som det hele Afsnit har, fordi det forekommer mig, at
Thingenes Virkomhed og deres Forpligtelser ikke træde ganske bestemt
frem; men imidlertid skal jeg ikke opholder Forsamlingen hermed, saameget mere som der hidtil hersker megen Uovereensstemmelse, om der
skal være 2 Thing eller ikke, og hvorledes disse Thing skulle sammensættes, hvad der vil saae megen Indflydelse paa det, som her er
under Spørgsmaal. Jeg forbeholder mig derfor ved Fortsættelsen af
Debatten at fremføre de Bemærkninger, som jeg i denne Henseende
kunde have at gjøre.

Man gik derefter over til det af den 2den Minoritet (Christensen, Dahl, Jespersen) til § 40 stillede Forslag, der lyder saaledes:

„En anden Minoritet (Christensen, Dahl, Jespersen)
formener, at der i dette Afsnit efter § 40 bør optages en Paragraph
saaledes:

Naar en Beslutning er vedtagen af Rigsdagen,
skal den forelægges Kongen. Billiger han den, bliver
den derved Lov; billiger han den ikke, meddeler han dette
til Rigsdagen, før den adskilles. Kongen kan forholde
sig paa samme Maade, om en følgende Rigsdag foreslaaer den samme Beslutning. Bliver Beslutningen
behandlet og uforandret vedtagen paa den 3die Rigsdag, bliver den derved Lov, uden at den behøver
at forelægges Kongen; dog udfordres dertil: 1) at
Beslutningen hver Gang er vedtagen mindst med ⅔ af
de afgivne Stemmer, enten i begge Afdelinger eller
paa den forenede Rigsdag; 2) at der til Folkethinget,
som uforandret har vedtaget Beslutningen, idetmindste
een Gang er foregaaet nye Valg, og 3) at der mellem
1ste og 3die Vedtagelse ikke er hengaaet længere Tid