Grundlov - bind 2 - Side: 318
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

318

2109 2110
1849 Beretning Om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 268.
Ni og Halvfjerdsindstyvende (82de) Møde.
(Den foreløbige Behandling af Grundloven. §§ 30—36.)

Colding: Selvstændighed og Uafhængighed ere jo vistnok Egenskaber, det vel var at ønske, at de Mænd vare fuldt i Besiddelse af,
der optræde som Vælgere af Medlemmer af Folkerepræsentationen,
og det var vel værd for denne Forsamling, om muligt, at udfinde
disse Individer. Men jeg troer ikke, det er muligt — man kommer
i saadan Undersøgelse altid paa Afveie, ligesom de ærede Forslagsstillere ved den foreliggende Minoritetsbetænkning.

Selvstændighed og Uafhængighed ere jo dog altid aandelige
Egenskader, som ingenlunde ere afhængige af materiel Befiddelse —
de findes hos den Fattige og mangle hos den Rige, og omvendt —,
og vil man sige mig, at de hos den Rige kunde støtte sig til hans
Indbildning om Fastheden i hans Forhold, saa troer jeg med Føie
at kunne sige, at de hos den Fattige støtte sig til hans Resignation
og finde der en lige saa stærk Basis.

Naar vi engang i den senere Tid naae til Afstemning over de foreliggende Ovæstioner, da skal jeg bestræbe mig for at fastholde den Anskuelse,
som jeg troer, er den rette: at Vælger og valgbar bør enhver
myndig Statsdorger være, men ikke fordi han er Kjøbstad- eller
Landboer, og hverken fordi han hører til den ene Classe eller til
den anden. Jeg er overhovedet tilbøielig til at troe, at hvis vi ikke
nu see os istand til at tilintetgjøre den ene Stands Supremati over
den anden, saa kunde vi ligesaa gjerne have bibeholdet vor gamle
Forfatning. Med Hensyn til hvad jeg iøvrigt kunde have at sige
kan jeg henholde mig til den høitagtede Rigsdagsmand for Odense
Amts 5te District (Leth), der har udtalt mine Tanker, og hvis Ord
jeg gjerne gjør til mine.

Formanden: Den ærede Rigsdagsmand for Randers Amts
6te District (Rée) har Ordet. Jeg antager imidlertid, at det er
med Hensyn til Sagen selv. Skulde han have begjert Ordet med
Hensyn til det private Mellemværende, som før har været paa Bane,
saa skulde jeg tillade mig, i Overeensstemmelse med hvad jeg før har
tilladt mig at yttre, at bemærke, at det forekommer mig saameget mindre
betænkeligt at negte et saadant privat Mellemværende at komme tilorde her i Salen, som Pressen jo giver tilstrækkelig Leilighed til at
udtale sig.

Rée: Jeg maa til den høitærede Formand bemærke, at jeg ikke
kan have Noget at fremsætte i Anledning af private Mellemværender;
det er mig heller ikke vitterligt, at jeg her har noget Saadant. Jeg
har kun begjert Ordet for paa den historiske Sandheds Vegne at
derigtige, at der ikke fra mig er fremkommet nogen Stavelse eller
hos mig opstaaet nogen Tanke, hvis Yttring kunde give den ærede
Rigsdagsmand for Nibe (C. M. Jespersen) Anledning til at troe det hentydet paa, hvad der af ham eller nogen Valgcandidat er fremført
under Prøvevalgene. Jeg har kun villet give og kun givet en Prøve
paa, hvorledes man i Folket i Almindelighed har udtalt sig ved
Prøvevalgene om Stemmeretten, i Modsætning til de Vidnesbyrd,
som fra andre Sider herom ere fremkomne. Andet indeholder mit
Foredrag herom ikke.

Fr. Jespersen: Den ærede 24de kongevalgte Rigsdagsmand
(Scavenius) rettede et Spørgsmaal til mig, som jeg nærmest maa
henregne til det Foredrag, jeg holdt igaar. Han spurgte nemlig,
med Hensyn til Communerne, hvorledes man maatte tænke sig, at
det vilde gaae paa næste Rigsdag, hvis en Deputeret der skulde gjøre

det Forslag, at den samme Valgret skulde gjælde i Communen som
ved Rigsdagen. Jeg vil tillade mig at sige, at jeg virkelig endnu
ikke veed, om der vil komme en Rigsdagsmand, der vil gjøre
et saadant Forslag, og hvis der kommer en saadan, saa veed jeg
ikke, hvad Rigsdagen vil svare dertil; men det veed jeg, at hvis jeg
fik Plads paa denne Rigsdag, saa kunde jeg ikke stemme for, at den
Valgmaade, som Udkastet har foreslaaet, ogsaa skulde gjælde i Communerne, og det alene af den simple Grund, at jeg umuligt kunde
forlange 30 Aars Alderen for at tilstedes Adgang til Valgret i
Communerne.

Ørsted: Jeg kunde have Adskilligt at bemærke ved det idag og
igaar Foredragne, men skal nu, da Tiden er saa langt fremrykket, indskrænke mig til Følgende. En æret Rigsdagsmand har foreslaaet en
Indskrænkning i Antallet af Folkethingets Medlemmer. Jeg er ganske
enig med ham og skal derfor ogsaa, hvis et saadant Forslag fremkommer, slutte mig dertil; selv havde jeg ikke tænkt paa at stille et
Amendement i saa Henseende, fordi jeg ingen Formodning havde
om, at det vilde kunne gaae igjennem. Ligeledes har den samme
ærede Rigsdagsmand berørt Spørgsmaalet, om Valgene skulle være
directe eller indirecte. Jeg maa, med Hensyn til de talrige Valgclasser aldeles ansee de indirecte Valg for de bedste, og jeg skal
herfor dlot anføre den ene Grund, at jeg antager, at de ere den
eneste Maade, hvorpaa den Valgret, man tillægger Folk i indskrænkede Kaar, kan blive til en Sandhed. Naar et Medlem af en Commune, der sidder i indskrænkede Kaar, en Huusmand eller en Inderste,
naar han bliver opfordret til at vælge blandt sine Nærmeste En,
som han anseer skikket til at udføre et Valg paa sine Vegne, saa er
dette en Opgave, som han kan besvare, det er Noget, hvorom han
kan gjøre sig et Begreb. Han vil let kjende en Mand, som er saa
forstandig og paalidelig, at han kan betroe ham at vælge i Forbindelse med Andre, der paa lige Maade blive udsendte af andre Communer. Deraf fremkommer et Udvalg af Folket, som træder sammen
for at grundlægge det endelige Valg, og der er derfor en Formodning
for, at man vil saae et godt Valg. Naar man derimod spørger den
hele Masse om, hvem den finder at være den Bedste i hele Folket til
paa Rigsdagen at varetage de vigtigste Anliggender, saa kan den
ikke selv have nogen Mening derom, men maa rette sig efter Andre. Ved
indirecte Valg opnaaer man altsaa baade paalideligere Valg, og at den
Mand, som sidder i ringere Kaar, ogsaa virkelig faaer en sand Valgret
med Hensyn til Valgmaaden, hvorved nemlig ogsaa han kan begrunde
Valget til Folkerepæsentationen, thi dette gaaer jo paa en middelbar
Maade igjennem hine. Derfor anbefaler jeg dette, og jeg forbeholder
mig selv at stille et Amendement i saa Henseende eller at tiltræde
hvad Ændringsforslag der i denne Retning maatte blive gjort.
Der kunde være mange andre Maader, hvorpaa man kunde tænke
sig, at den større Masse, om just ikke alle de, som Udkastet nævner,
kunde saae en Valgret, uden at den just blev af den Natur, at man
nedlagde den hele Statsstyrelse i disse større Massers Hænder. Der
er ogsaa Tale om, at der kunde gives proportionerlige Valg, saa at
der paa den ene Side kræves en større Masse til at have en saa fuldstændig Valgstemme som de, der have de større Qvalificationer.
Ligeledes kunde det tænkes, at de, der have visse Egenskaber, skulde
have Ret til umiddelbart at tage Deel i Valgene, og Andre blot Ret
til at udnævne Valgmænd. Men at udvikle et saadant System skal
jeg saameget mindre her indlade mig paa, som jeg finder det altfor
kunstigt og derimod meget rigtigere, at man fik et Valgsystem, bygget
paa en meget bred Grundvold, f. Ex. saaledes, som der er foreslaaet