Grundlov - bind 2 - Side: 165
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

165

1803 1804
Den foreløbige Behandling af Grundlovsudkastet Grundtvigs Forslag om Udsættelse af 4de Afsnits Beh.

Formanden: Det vilde maaskee være rigtigst, at Discussionen
herom ikke blev ført videre.
Den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de Destrict (Grundtvig) har begjert Ordet for at gjøre et Forslag til Forsamlingen.

Grundtvig: Det er nemlig efter mine Tanker paa et urigtigt
Sted, at vi her foretage de nærmere Bestemmelser angaaende Sammensætningen og Valgmaaden af Folkeraadet. Jeg troer, at dette
vilde have været paa en langt rigtigere Plads i Valgloven end i
Grundloven; men et af de største Uheld, som dens Indskydelse i
Grundloven have ført med sig, synes mig, det vilde være, om vi i
nærværende Øieblik midt under Drøftelsen af Grundloven skulde fordybe os i denne Forhandling, den Forhandling nemlig om eet eller
to Kamre og om Valgretten eller Valgmaaden; denne Forhandling,
synes mig, kunde aldrig være mere ubetimelig. Det er ikke, fordi jeg
personlig lægger en saa stor Vægt derpaa som de Fleste. Jeg kunde
meget hellere sige, at jeg let vilde trøste mig imellem Afvigelserne i
Meningerne, da jeg ikke troer, at det er en stor Ulykke, til hvilken
Side Vægtskaalen end kam til at helde, naar det kun er med det
danske Folk, at man her har at bestille; men vore Nævningers hartad
mageløse Uenighed i denne Sag, den viser, ikke blot i mine Øine, at
Huset ventelig vil blive særdeles adsplittet ved denne Leilighed; men
den minder os ogsaa om, at Sagen udenfor huset er bleven en
Partisag, ja en saadan, at man vel kunde sige, at den er bleven et
Tvistens Æble næsten mellem den hele Befolkning. Og derfor vil jeg
foreslaae, at vi opsætte Forhandlingen heraf til Slutningen af Udkastet ved Overgangen til Valgloven, hvor jeg mener, at den egentlig
hører hjemme, og hvad jeg mener, der kunde vindes derved, det er,
at vi med den hele Uenighed klart for Øie kunne faae Tid til at betænke os og prøve paa, om en Tilnærmelse ikke var mulig, og det
Andet er, at jeg finder det rimeligt, at Partierne ville roligere see
paa denne Sags Afgjørelse, naar vi have viist, at vi ved Grundloven
saavidt muligt have stræbt at sikkre Enkeltmændenes Rettigheder og
Frihed under alle Omstændigheder.

Jeg skal kun lægge et Ord til for at oplyse, hvad jeg egentlig
meente ved den Prøve paa Tilnærmelse, som jeg nævnte. Jeg tænkte
nemlig, at dersom Comiteens Medlemmer, vore Nævninger i denne
Sag, ville nogle Gange mødes med dem i denne Forsamling, der
agte at stille Ændringsforslag, at det da var meget muligt, at Forhandlingerne derved vilde blive ikke blot kortere og klarere, men ogsaa
roligere og heldigere. Jeg er nærmest kommen paa denne Tanke ved
en Yttring, som jeg har hørt af en anden æret Rigsdagsmand,
Ordføreren i Værnepligtssagen (Bregendahl), idet han anmærkede,
vistnok dertil meest ledet af Erfaringen, at en saadan Sammenkomst
mellem Comiteens Medlemmer og dem, der ogtede at stille Ændringsforslag, at den vilde være særdeles skikket til baade at fremme hvad
der laae her nærmest og at forhindre megen unyttig baade Tidsspilde
og Afstemning. Hvad mig selv angaaer i dette Stykke, er jeg vel
tilsinds at stille et eget Ændringsforslag, men det er alene, fordi
jeg tænkte, at det kunde bidrage til, at Modsætningen kunde forliges

eller formildes, og derfor maa jeg naturligviis nødvendig og særdeles
ønske et saadant Møde, thi efter den sædvanlige Gang i Huset troer
jeg ikke engang at kunne vente at blive rigtig forstaaet, end sige naae
min Hensigt.

Formanden: Jeg skal blot tillade mig at bemærke, at jeg
ikke troer, at det af det ærede Medlem gjorte Forslag vilde være hensigtsmæssigt. Forsaavidt jeg har forstaaet ham rigtigt, foreslog han
at udsætte det Afsnit, der nu skulde tages under Behandling, indtil
det 7de Afsnit, om Grundrettighederne, var behandlet; men om dette
Afsnit have vi endnu ikke modtaget nogen Betænkning fra Udvalget,
og der vilde da altsaa nu kun være det 5te og 6te Afsnit tilbage at
behandle. Disse Afsnit staae imidlertid i saa nøie Forbindelse med
det 4de Afsnit; og deres Bestemmelser ere saa afhængige af de Bestemmelser, der indeholdes i dette, at jeg virkelig ikke troer, at man
kunde gaae ind paa det 5te og 6te Afsnit, naar man ikke først havde
behandlet det 4de. Dermed vil jeg ikke sige, at der nok kan være
enkelte Paragrapher i det 5te Afsnit, over hvilke der kunde forhandles
og afstemmes maaskee ved den endelige Behandling førend over det
4de Afsnit; men i det Hele taget troer jeg ikke, det vil kunne skee, da
det 5te Afsnit, der afhandler Thingenes Indretning, forudsætter, at
Spørgsmaalet, om der skal være eet eller to Kamre, er afgjort, og
ligeledes 6te Afsnit, der omhandler Rigsretten, hænger paa det
Nøieste sammen med det 4de Afsnit. Hvad det angaaer, at man
skulde udsætte Forhandlingerne om det 4de Afsnit, fordi Meningerne
ere saa deelte og staae saa skarpt imod hinanden, da troet jeg ikke,
at man derved vilde vinde Noget i denne Henseende; tvertimod har
jeg den Tro og det Haab, at netop Discussionen af dette Afsnit
allerede ved den foreløbige Behandling vil som Resultat medføre en
større Tilnærmelse, end der for Tiden derom er i Comiteen. Jeg kan
derfor ikke være enig med den ærede Taler, og dersom hans Forslag
ikke bliver understøttet af flere Medlemmer, skal jeg tillade mig at
foreslaae, at det bliver ved den tidligere antydede Orden, at vi tage
det 4de Afsnit efter at vi nu have tilendebragt den foreløbige Behandling af de 3 første Afsnit.

Grundtvig: Men turde jeg ikke spørge Formanden, om han
ogsaa troer, at der snarere vil aabnes en Tilnærmelse ved Forhandlingerne her i Huset end ved et Møde af Comiteens Medlemmer med de Mænd af Forsamlingen, der agte at stille Ændringsforslag.

(Fortsættes.)
Rettelser.
Nr. 223 Sp. 1753 Linie 9 f. o. „som" læs: „om. "
— — — — — 20 — „forudsagt" læs: „førudsat. "
— — — — —31 — „at der" læs: „denne. "
— — — — — 31 — „det" læs: „Det. "
Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.