Grundlov - bind 2 - Side: 143
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

143

1759 1760

Ørsted: Jeg holder det ikke for hensigtsmæssigt, at det saakaldte Landsthing skal kunne opløses; det træder hos os istedetfor den
Afdeling af Folkerepræsentationen, som paa andre Steder deels er
arvelig, deels valgt for Livstid, deels for en lang Række af Aar,
og jeg troer, at dette Thing vilde tade formeget i Betydning i Forhold til det andet Thing, naar det skulde kunne opløses. Dernæst skal
jeg bemærke, at jeg ikke indseer, hvorledes Paragraphens Bestemmelse
skal kunne anvendes med Hensyn til de Rigsdagsmænd, der blive
indkaldte fra Island og Færøerne. Det vilde ikke blive muligt at
faae valgt nye Medlemmer og saae dem til at møde i en Tid af 40
Dage eller to Maaneder. Jeg troer forøvrigt, at der er endeel at
bemærke imod, at Islænderne og Færserne indlemmes i den almindelige Forfatning; men dette Spørgsmaal skal jeg ikke gaae ind paa
her, da jeg ikke snsker at udtale mig herom, forinden jeg har hørt,
hvorledes de Mænd tænke, der ere her tilstede paa disse fraliggende
Provindsers Vegne; men jeg skal blot bemærke, at dersom Rigsforsamlingen ogsaa skal indeholde Medlemmer, der ere valgte for Island
og Færøerne, saa vil en særdeles Bestemmelse være nødvendig for dem
med Hensyn til det Tilfælde, at Thingene opløses. Jeg troer, ikke at
der er nogen anden Udvei ved Opløsning af Thingene, end at denne
da ikke skulde gjælde dem og at uagtet Oplssningen de Medlemmer,
der være valgte for disse Provindser, skulde blive her og uden videre
indtræde i den nye Forsamling. Det er vistnok en Anomali; men
jeg troer dog, at det er dog vistnok praktisk nsdvendigt.

Johnsen: I Anledning af det af den høitærede Rigsdagsmand
for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted) reiste Spørgsmaal med Hensyn syn til Island kunde jeg indskrænke mig til ganske at henholde mig
til hans Bemærkninger, idet jeg dog ikke kan tilbageholde at udtale
min Glæde over, at den ærede Forsamling har dette Medlems Autoritet at støtte sig til med Hensyn til de praktiske Vanskeligheder, ja
Umuligheder, det vil have for Islænderne ved Bibeholdeelsen af de
Rettigheder, der i Grundlovsudkastet ere indrømmede dem til, tilligemed de øvrige danske Undersaatter at deeltage i den nye Forfatning.
Det hører vel ikke herhen at indlade sig paa en nærmere Udvikling af
dette. Det kan bemærkes allerede ved denne Paragraph, at naar den
skulde gjælde saavel de islandske, som de andre Rigsdagsmænd, saa
vilde der være den Synderlighed, at medens det ene Things Medlemmer for Island vilde komme til at spadsere her i Kjøbenhavn i
to Maaneder, vilde det opløste Things Medlemmer, forudsat at der
maatte være nogen Skibsleilighed forhaanden, hvormed de kunde
komme op til Island, komme til at reise hjem, uden at have forrettet
Noget. Med Hensyn til de Bemærkninger, der ere gjorte af den
ærede Rigsdagsmand, om at der hensigtsmæssigen kunde tages den
særegne Bestemmelse med Hensyn til de islandske Rigsdagsmænd, at
uagtet Rigsdagen i sin Heelhed, eller en eller anden af dens Afdelinger linger bleve opløste, dog de Rigsdagsmænd for Island, som her
maatte være tilstede, skulde blive tilstede og komme til at blive Medlemmer af den nye Forsamling, saa antager jeg deels, at dette muligen
ikke vilde convenere de islandske Rigsdagsmænd, og deels, at man i
Island ogsaa vilde ønske at gjøre de Rettigheder gjældende ved nye
Valg, som der gives det danske Folk Adgang til ved Rigsdagens
Opløsning. Overhovedet skal jeg tillade mig at bemærke, at jeg troer,
at der er flere praktiske eller locale Vanskeligheder tilstede, som ikke
lade sig bortrydde, og disse Vanskeligheder finde ligesaavel Sted ved
denne Paragraph, som ved andre Paragrapher i Udkastet. De finde
saaledes Sted ved de tre næstforegaaende Paragrapher i Udkastet og
jeg har ikke tilladt mig at begjere Ordet med Hensyn til disse, fordi
jeg ikke saae mig istand til at bringe noget Forslag til Betryggelse,
for de Islændere, der maatte blive Medlemmer af denne Forsamling
paa Bane, som jeg kunde trøste mig til, vilde vinde Medhold hos
mine Landsmænd. Mine Landsmænd vente overhovedet, at Spørgsmaalet om Islands Deeltagelse i den nye Forfatning maa blive holdt
aabent, navnlig med Hensyn til den kongelige Kundgjørelse af 23de
Septbr. f. A., i hvis Følge de ogsaa med Sikkerhed tør vente at blive
hørte paa den der omtalte Maade om hele denne Sags Ordning,
forinden nogen endelig Beslutning bliver tagen.

Olrik: At flere Bestemmelser i Grundlovsudkastet ville medføre
praktiske Vanskeligheder med Hensyn til Rigsdagsmændene fra Island

og Færøerne, er unægteligt, men jeg tillader mig at gjøre opmærksom
paa, at en regelmæssig Dampskibsforbindelse mellem Danmark og
disse Lande i høi Grad vil bidrage til at hæve disse Vanskeligheder.
Naar Freden er gjenvunden, tvivler jeg ikke om, at Regjeringen
vil have dette i flere Henseender vigtige Spørgsmaal for Øie og søge
at saae en saadan Forbindelse mellem disse fjerne Lande og Danmark
tilveiebragt, og jeg antager, at den ærede Rigsdagsmand for Island,
som sidst talte, vil erkjende, at den i Forening med nogle mindre
væsentlige Modificationer i Udkastet vil kunne fjerne de omhandlede
Ulemper.

Johnsen: Ja, men naar man skal tage endelige Beslutninger
med Hensyn til de grundlovsforfatningsmæssige Forhold mellem Danmark og Island, i Haab om en saadan sær Foranstaltning, som
en Dampskibslinie mellem dette Biland og Moderlandet, saa kan jeg
dog rigtignok ikke paa en saa løs Grund gaae ind paa en endelig
Bestemmelse.

Ordføreren: Der er blevet reist flere Spørgsmaal med Hensyn til denne Paragraph, hvis nærmere Forhandling jeg ikke troer
for Øieblikket vil føre til Noget; jeg troer ikke, at det vilde være
hensigtsmæssigt her at forhandle Spørgsmaalet om Landsthingets
Stilling, altsaa heller ikke Spørgsmaalet om dets Uopløselighed.
Dersom dette Spørgsmaal vender tilbage ved de senere Forhandlinger om Forholdet mellem Landsthinget og Folkethinget, som jeg antager, saa skal jeg forsøge paa at udvikle, hvorfor jeg antager, at
Thingenes Opløselighed hører med til hele det System, som Udkastet
har villet gjøre gjældende. Endnu mindre ønskeligt eller fornødent
er det vel at gaae ind paa en Discussion om Islands locale Forhold, om Dampskibsforbindelse, eller endog om de islandske Repræsentanters færegne Stilling i Kjøbenhavn.

Johnsen: Deri maa jeg erklære mig aldeles enig.

Ørsted: Hvad Landsthingets Opløsning angaaer, skal jeg blot
yttre, at jeg ikke kan frafalde den Bemærkning, jeg har fremført
derom.

Med Hensyn til Island og Færøerne, da er det vist, at den
Bestemmelse her gives, ikke lader sig overføre paa dem. Forresten
vil det ogsaa med Hensyn til Bornholm være forbundet med Vanskeligheder, at der kunde foretages Valg, og at de valgte Rigsdagsmænd
møde inden 2 Maaneder eller 40 Dage, efterat Thinget er opløst.

Da ingen Flere ønskede at yttre sig om denne Paragraph, gik
man over til § 27.

Ordføreren: § 27 Iyder i Udkastet saaledes:
Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.
Comiteens Betænkning indeholder hertil Følgende.

Ved § 27 foreslaaer Udvalget, at Ordene „er berettiget"
ombyttes med „kan". Det synes nemlig mindre passende, udtrykkelig
at fremhæve som en Ret, at Kongen kan lade forelægge Rigsdagen
Lovforslag.

Paragraphen vilde da komme til at lyde saaledes: Kongen kan
for Rigsdagen fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

Da Ingen begjerede Ordet i Anledning af denne Paragraph,
gik man over til § 28.

Ordføreren: Udkastets § 28 lyder saaledes:
Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han
dens Vekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.

Til denne Paragraph har Udvalget gjort følgende Bemærkninger:
§ 28 bestemmer, at, naar Kongen har givet sit Samtykke til en
Lov, besaler han dens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens
Fuldbyrdelse. Nogle af Udvalgets Medlemmer have meent, at denne
Paragraph nærmest indeholdt den egentlige Udtalelse af Kongens absolute Veto, og have da fundet, at Udtalelsen af en saa vigtig Ret
for Kongen burde skee paa en mere ligefrem og iøinefaldende Maade.
Andre have vel troet, at Reglen om Kongens Andeel i den lovgivende Magt allerede var udtalt med tilstrækkelig Utvetydighed i § 3,
saa at der ikke var nogen egentlig Nødvendighed for, her paany at
udtale den; men da en saadan bestemtere Udtalelse ikke kan skade,
har Udvalget (jfr. § 3) forenet sig om at foreslaae følgende Affattelse:

Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigs